Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1688836_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2016
2016 – 5315
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 26. oktober 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 87
Ministerens bedes kommentere artiklen ”Specialister rokker ved ministers ar-
gument: Vi kan sagtens afsløre NOx-snyd” på ing.dk, bragt den 19. oktober
2016. Ministeren bedes herunder redegøre for dels grundlaget for under sam-
råd afholdt den 11. december 2015 at udtale, at ”der findes på nuværende tids-
punkt ikke nogen let metode til at afsløre ulovlig chiptuning, der er egnet til
anvendelse ved periodisk syn”, jf. også ministerens svar på TRU alm. del, spm.
192 (2015-16), og dels grundlaget for, at der på Transport- og Bygningsministe-
riets hjemmeside under emnet ”Fakta om Volkswagen-sagen” står, at ”En kon-
trol ved syn kan ikke afsløre manipulation med motorstyringen”.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der kan oplyse følgende:
”Færdselsstyrelsen har den 27. oktober 2016 svaret Ingeniøren på tilsvarende
spørgsmål. Færdselsstyrelsen er både myndighed for reglerne om køretøjers
indretning og udstyr samt reglerne om syn af køretøjer. Styrelsen følger løben-
de de tekniske udfordringer omkring NOx-udledning og chiptuning, og det er
vurderingen, at det pt. stadig ikke er muligt at indføre en særlig national kon-
trolmetode.
EU-reglerne om syn indeholder ikke en kontrolmetode for NOx-udledning, og
det anses hverken for reguleringsmæssigt, teknisk eller økonomisk realistisk at
indføre en særlig dansk kontrolmetode ved syn.
Et væsentligt forhold vedrørende de målemetoder, der omtales i Ingeniøren, er,
at de foretages i et laboratorium eller på værksted med særligt udstyr, som ikke
i praksis kan anses for realistisk at anvende i forbindelse med syn. En officiel
måling af luftforurening, som Teknologisk Institut omtaler, vil tage mindst et
døgn at udføre på korrekt vis, og selv ved en forenklet og tilnærmet måleproce-
dure vil den tidsmæssigt ikke kunne anvendes i forbindelse med et periodisk
syn, da et syn i dag kan foretages på ca. 20 minutter.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om kommentar til artiklen Specialister rokker ved ministers argument: Vi kan sagtens afsløre NOx-snyd på ing.dk, bragt den 19. oktober 2016, til transport- og bygningsministeren
1688836_0002.png
I Danmark findes der endnu ikke et akkrediteret prøvningslaboratorium, som
kan foretage målinger, der kan danne grundlag for EU-typegodkendelse i hen-
hold til luftforureningsreglerne, herunder også som dokumentation for om en
chiptunet bil opfylder gældende regler om luftforurening. Teknologisk Institut
kan med ”rimelig nøjagtighed” udføre en måling i henhold til EU-reglerne om
luftforurening. Prisen for måling af en bil vil være i omegnen af 10.000 kr. Der-
for anses det ikke muligt umiddelbart at indføre en særlig national kontrolme-
tode. Desuden kan måling af effekt og moment samt måling af NOx ved kon-
stant hastighed ikke danne grundlag for en afgørelse af, om bilerne opfylder de
ganske komplicerede EU-regler om luftforurening. Dermed er målingerne hel-
ler ikke anvendelige som grundlag for, at en bil ikke kan godkendes ved syn.
Luftforureningsområdet er et meget kompliceret område, og de tyske og engel-
ske myndigheder har gennemført et meget omfattende måleprogram for at
konstatere, om bilfabrikanterne har ”snydt” i forhold til de gældende luftforu-
reningsregler. Dette måleprogram indeholder mange målinger foretaget i et
laboratorium på et rullefelt suppleret med målinger ved virkelig kørsel for at
afdække, om bilerne opfylder gældende EU-regler. Afprøvning af en enkelt
bilmodel kan med denne metode tage op til flere dage at gennemføre.
Færdselsstyrelsen vurderer ikke, at kontrol via bilens egendiagnosesystem (on-
bord diagnostics, OBD) for nuværende er en mulig løsning. Det skyldes, at den
del af egendiagnosesystemet, der eventuelt kan give adgang til at konstatere,
om der er foretaget chiptuning, ikke er standardiseret. Desuden vil det kræve
mærkespecifikt udstyr, som i praksis vil være meget vanskeligt at håndtere i
synsvirksomhederne.
Færdselsstyrelsen har løbende har haft dialog med branchen om chiptuning og
har i forbindelse med konkrete sager rettet henvendelse til de virksomheder,
der markedsfører chiptuningsudstyr. Senest i efteråret 2015 udsendte styrelsen
breve til en række virksomheder, som på daværende tidspunkt overtrådte reg-
lerne om markedsføring af chiptuningsudstyr på internettet, for at indskærpe
reglerne på området. Konstaterer styrelsen, at disse virksomheder fortsat mar-
kedsfører ulovligt chiptuningsudstyr, vil styrelsen politianmelde dette. Færd-
selsstyrelsen vil derfor fortsat følge markedsføring af chiptuningsudstyr i 2017
og fortsætte dialogen med branchens aktører omkring chiptuning.
Færdselsstyrelsen følger udfordringerne omkring kontrol af chiptuning og er i
løbende dialog med relevante rådgivere i forsøget på at finde tekniske og prak-
tiske løsninger for at kunne foretage kontrol af, om der er foretaget chiptuning,
herunder specielt om det forureningsbegrænsende udstyr er sat ud af funktion.
Færdselsstyrelsen vil desuden drøfte eventuelle mulige løsninger med de øvrige
EU-landes typegodkendelsesmyndigheder.
Færdselsstyrelsen er ikke bekendt med, at andre EU-lande har indført særlig
kontrolmetode ved syn med henblik på at kontrollere chiptuning.”
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om kommentar til artiklen Specialister rokker ved ministers argument: Vi kan sagtens afsløre NOx-snyd på ing.dk, bragt den 19. oktober 2016, til transport- og bygningsministeren
1688836_0003.png
Jeg kan henholde mig til Færdselsstyrelsens svar.
Side 3/3
Transport- og Bygningsministeriets hjemmeside indeholder en oplysning om,
at ”En kontrol ved syn kan ikke afsløre manipulation med motorstyringen”.
Dette relaterer sig til VW-sagen og er en direkte henvisning til den manipulati-
on, som er foretaget af VW-koncernen. Dette understøttes af undersøgelser,
som er foretaget af de tyske og engelske myndigheder.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt