MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. oktober 2017
2017-5370
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 25. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 771:
Vil ministeren sende en redegørelse for forløbet omkring den manglende god-
kendelse af Aarhus Letbane?
Svar:
Jeg vil indledningsvis gøre det klart, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er uaf-
hængig sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet og er således ikke undergi-
vet en ministers instruktionsbeføjelse på dette område, jf. § 55 i jernbaneloven.
Jernbaneloven implementerer EU-retten på området.
Jeg har på den baggrund forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, som i den forbindelse har oplyst mig følgende:
”Sikkerhedsgodkendelsen
af Aarhus Letbane består af en lang række forskellige
godkendelser. Dette gør sig gældende for dels Aarhus Letbane som infrastruk-
turforvalter af banen, dels Keolis som ansvarlig operatør af letbanetogene.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennem de seneste år været i dialog med
såvel Aarhus Letbane som Keolis om kravene til de forskellige godkendelser.
Styrelsen har på trods af dette måttet konstatere, at de to virksomheder ikke
forud for den planlagte idriftsættelse d. 23. september 2017 har kunnet doku-
mentere, at kravene på nogle helt centrale områder har været opfyldt.
Det drejer sig for Aarhus Letbanes vedkommende om krav til drift og vedlige-
hold af infrastrukturen, som fastlægges i de såkaldte tekniske sikkerhedsregler.
Det har ikke været muligt for styrelsen på det foreliggende grundlag at godken-
de disse, grundet en række væsentlige mangler i kvalitet og indhold af den leve-
rede dokumentation.
Det samme gør sig gældende for operatøren Keolis’ vedkommende. Virksom-
heden har ikke etableret et ledelsessystem til sikring af jernbanesikkerheden på