MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2016
2016-5283
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 25. oktober 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 76:
Har entreprenørerne på Femern Bælt-forbindelsen ved kontrakternes under-
skrivelse i fuldt omfang stillet sikkerhed, som krævet i henholdsvis Almindelige
betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, AB 92, og
Almindelige betingelser for totalentreprise, ABT 93?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Femern A/S. Femern A/S har svaret følgende,
som jeg vil henholde mig til:
”Forud for udbuddene af de fire store tunnelkontrakter foretog Femern A/S en
vurdering af, hvilket kontraktgrundlag der ville udgøre det bedste fundament
for de store anlægsarbejder i projektet. Femern A/S valgte på denne baggrund
at basere tunnelkontrakterne på FIDIC Silver Book-kontraktstandarden. Ved
dette valg blev det blandt andet tillagt vægt: 1) at FIDIC Silver Book er en kon-
traktstandard, der er målrettet såkaldte turn-key-projekter, hvor entreprenø-
rerne skal bære ansvaret frem til leveringen af byggeriet, og 2) at FIDIC-
kontrakterne anvendes som det typiske kontraktgrundlag i større internationa-
le megaprojekter.
AB 92/ABT 93-standarderne blev samtidig fravalgt, da disse kontraktstandar-
der er nationale og derved generelt mindre kendte blandt de store internationa-
le entreprenørvirksomheder, som forventedes at byde på kontrakterne i Fe-
mern Bælt-projektet. Derudover indgik det i fravalget, at FIDIC Silver Book-
kontraktgrundlaget efter selskabets opfattelse på visse områder er et mere præ-
cist kontraktgrundlag til en turn-key-kontrakt, hvorved behovet for tilpasnin-
ger i udgangspunktet er mindre, end hvis selskabet havde anvendt en AB
92/ABT 93-kontrakt.
Selve tunnelkontrakterne indeholder en række konkrete tilpasninger og præci-
seringer i forhold til FIDIC Silver Book-standarden for at målrette kontrakterne
til det konkrete projekt. Sådanne tilpasninger vil også være nødvendige og sæd-