TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/9-17 om boliger til studerende, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 6

Samråd i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål CK den 19. september,

2017, stillet efter ønske af Søren Egge Rasmussen (EL)

Samrådsspørgsmål CK: Ministeren bedes redegøre for udvik-

lingen i antallet af studiepladser og manglen på boliger til stu-

derende i de større danske uddannelsesbyer samt oplyse, hvil-

ke initiativer regeringen vil tage for at sikre tilstrækkeligt med

ungdomsboliger til de studerende.

Svar:

Tak for indkaldelsen til dette samråd om ungdomsboliger.

Jeg kan forstå på Enhedslisten, at et samråd om ungdomsboli-

ger er en form for årlig tilbagevendende begivenhed.

For at spare udvalget tid vil jeg til første del af samrådsspørgs-

målet henvise til mit svar på udvalgsspørgsmål nr. 650 den 23.

august 2017, der redegør for udviklingen i antallet af studie-

pladser og antallet af boliger til studerende.

Den anden del af samrådsspørgsmålet omhandler regeringens

initiativer i forhold til ungdomsboliger til studerende. Som det

er i dag, har kommunerne ansvaret for den lokale boligforsy-

ning, mens staten bestemmer de lovgivningsmæssige rammer

og administrerer støtteordninger bl.a. til almene ungdomsboli-

ger.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/9-17 om boliger til studerende, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2 af 6

Det er dog vigtigt at fremhæve, at ansvaret for boligforsyningen

til unge og studerende er kommunernes. Det er et lokalt ansvar,

og beslutningskompetencen er lokal.

Staten har allerede taget initiativer, som forbedrer muligheder-

ne for at etablere billige boliger. Eksempelvis med den aktuelle

lave kommunale grundkapital på 10 pct., som kommunerne kan

benytte i år og i 2018. Den skulle gerne give kommunerne opti-

male betingelser for at give tilsagn til etablering af almene ung-

domsboliger, og der er da også givet tilsagn til opførelsen af me-

re end 10.000 ungdomsboliger siden indførelsen.

Der kan også peges på, at det indgår som et væsentligt element i

aftalen om planloven, at kommunernes muligheder for at di-

spensere fra lokalplaner udvides. Udvidelsen gør det bl.a. mu-

ligt at give dispensation til etablering af midlertidige studieboli-

ger i de perspektivområder, hvor der foreligger en endnu ikke

realiseret lokalplan. Private aktører kan dermed afprøve nye

løsninger på mindre studieboliger, som fx opførelse af flytbare

containerboliger både i København og i de øvrige uddannelses-

byer.

Endvidere vil regeringen fremsætte et forslag om ophævelse af

kravet om individuelt køkken og toilet i flerrums ungdomsboli-

ger. Dette vil gøre det muligt at bygge billigere almene ung-

domsboliger.

Samlet set har regeringen altså sikret gode vilkår for kommu-

nerne til at etablere ungdomsboliger.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/9-17 om boliger til studerende, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 3 af 6

Det er dog min opfattelse, at det sådan set slet ikke er menin-

gen, at alle unge skal bo i en almen ungdomsbolig. Jeg mener

heller ikke, at det er statens ansvar at sikre alle en studiebolig.

Løsningen er ikke, at det offentlige i morgen går ud og bygger

hundrede- eller tusindevis af nye studieboliger.

Jeg så hellere, at vi er lader private investorer bygge nye studie-

boliger i det omfang, der er efterspørgsel efter det, og hvor det

kan hænge sammen for bygherren.

Heldigvis oplever vi faktisk allerede en stor interesse fra private

investorer og pensionskasser for at bygge studieboliger i ud-

dannelsesbyerne.

I min optik er det positivt, at private aktørers ønske om afkast af

deres investeringer og ønske om at udvise samfundssind, kan gå

hånd i hånd og være med til at løfte en så vigtig opgave som at

bygge nye studieboliger.

Et godt eksempel på handlekraftige private aktører er pensions-

kasser, der har entreret markedet for opførelsen af studieboli-

ger. Således er der igangsat private kollegiebyggerier i Køben-

havn, Aarhus, Odense og Aalborg.

Hvis vi mere specifikt ser på København i relation til hele bolig-

området, vokser byen i øjeblikket med 10.000 indbyggere om

året, og det betyder et stort pres på boligmarkedet. Det samme

gælder for antallet af studerende, hvor der de sidste par år er

sket en stigning i antallet af studiepladser. Problematikken med

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/9-17 om boliger til studerende, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 4 af 6

mange studerende skal ikke løses særskilt, men er en del af den

samlede udfordring for hele boligmarkedet.

Boligudbuddet har ikke været i nærheden af at kunne efter-

komme dette efterspørgselspres, hvilket har presset priserne på

boliger opad, og gjort boligmarkedet mere ustabilt.

Det rammer især studerende og usikkerheden betyder, at det

bliver meget tilfældigt, hvem der ender som vindere og tabere

på boligmarkedet i hovedstaden.

I mine øje ligger hovedansvaret herfor især hos venstrefløjen i

Københavns Kommune. De har ikke forholdt sig til den stigende

efterspørgsel på boligmarkedet. Som eksempel arbejder man

med en hovedregel, som stiller et krav om boligernes gennem-

snitlige størrelse på 95 kvm.

Det giver god mening, hvis man vil sikre sig skattekroner i

kommunekassen fra ressourcestærke familier, men hvis der skal

være boliger til studerende og andre borgere med lavere ind-

komster, er det nødvendigt med en mindre restriktiv politik.

Men man har ikke indset eller ønsket at indse, at der er flere

unge studerende samt single københavnere, hvis boligbehov

næppe handler om store 3- eller 4-værelses lejligheder.

Ligeledes er der desværre opstået en ”Not in My Back Yard-

kul-

tur” i København, hvor vi ser en velorganiseret byudviklings-

modstand, som påvirker lokal politisk interesse for nye boliger.

Der males skræmmebilleder op af nye alt for høje byggerier i

mange etager. Her må vi efter min mening erkende, at et af red-

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/9-17 om boliger til studerende, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 5 af 6

skaberne til at sikre flere og billigere boliger er at bygge højere

og tættere.

Lad mig fremhæve et eksempel fra København, som i højeste

grad understreger den insider/outsider problematik der pt. ek-

sisterer på boligmarkedet, og som i høj grad rammer det stude-

rende.

I Nordhavn er der

–

så vidt jeg har kunnet læse i pressen - pla-

ner om at opføre et kollegie, hvor bygherren i projektet har ud-

videt antallet af mulige beboere ved at etablere flere og større

fællesområder på bekostning af lejlighedsstørrelse. Kollegiets

ydre størrelse bliver det samme, men altså bare med flere bebo-

ere. Dette har naboerne imidlertid sat sig imod

–

angiveligt for-

di de er imod flere studerende i deres område.

I en stor uddannelsesby, der oplever vækst, er det simpelthen

nødvendigt, at både borgere og kommune accepterer flere per-

soner på færre kvadratmeter, når efterspørgslen er, som den er i

dag. Særlig hvis man ønsker boligpriser, der er til at betale for

alle.

Jeg tror også vi kunne komme et langt stykke med en bedre ud-

nyttelse af den eksisterende boligmasse

–

især i forhold til pri-

vat udlejning. Med flere regelforenklinger vil vi kunne sikre

bedre mobilitet og fleksibilitet, hvilket vil komme de studerende

til gavn.

Der er ingen tegn i sol og måne på, at befolkningstilvæksten i

hovedstaden vil tage af. Derfor har jeg netop sat gang i en om-

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/9-17 om boliger til studerende, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 6 af 6

fattende analyse, som skal afdække barrierer og incitamenter

for et øget og mere varieret udbud af boliger i København.

Analysen skal blandt andet se på prisdannelsen på boligmarke-

det, fremskrive befolkningsgrundlag og boligmasse samt afsøge

muligheder for at imødekomme den store efterspørgsel.

Jeg har som minister ikke en mirakelkur, der kan løse boligpro-

blematikken, men det er nødvendigt at gøre op med vanetænk-

ningen og turde tage den politiske diskussion om, hvad det fak-

tisk kræver at løse boligudfordringen i vores større byer.

Mange tak for ordet.