MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. september 2017
2017-5206
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 15. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 753:
Med hvor stort beløb sponserer PostNord cykelløbet PostNord Danmark
Rundt?
Svar:
I anledning af spørgsmålet har jeg bedt Post Danmark A/S om en udtalelse.
Post Danmark oplyser følgende, hvortil jeg skal henholde mig:
”Som alle virksomheder, der opererer på et marked i fri konkurrence, benytter
PostNord Danmark sig også af midler til markedsføring.
Anvendelsen af disse midler besluttes af virksomheden efter en nøje vurdering
af effekt for pengene. Størrelsen af sponsoratet af PostNord Danmark Rundt
kan af kommercielle årsager ikke offentliggøres, men det kan oplyses, at det
årlige beløb er mindre, end hvad flere store virksomheder bruger på markeds-
føring på månedsbasis, og at beløbet i forhold til virksomhedens omsætning
udgør langt under én promille. Der er således tale om et i markedsføringsmæs-
sige termer mindre beløb, og at det vurderes, at der er tale om stor synlighed
heraf. Det er derfor virksomhedens vurdering, at sponsoratet på denne måde
udgør en absolut omkostningseffektiv markedsføring.”
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen