MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. november 2016
2016-5273
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 24. oktober 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 74:
Ministeren bedes redegøre for, om det er korrekt, at DSB i tilfælde af nedbrud
på IC3 tog lader disse henstå i dagevis, før de kan sendes på værksted, som det
tilsyneladende var tilfældet for et togsæt i Vejle, der stod i en uge og blev udsat
for omfattende hærværk.
Svar:
Jeg har bedt DSB om at bidrage til at besvare spørgsmålet. DSB oplyser følgen-
de:
”DSB har en målsætning om, at defekt materiel bringes til værksted inden for
24 timer. Der er dog tilfælde, hvor en transport til værkstedet kan være så
kompliceret, at det ikke kan lade sig gøre. En kompliceret transport kan betyde,
at der i henhold til at sikre sikker transport skal bruges håndværkere, ekstra
lokomotivfører, Banedanmarks hjælpevogn, andet materiel samt tildeling af
plads på strækningen til værkstedet til eventuel kørsel med lav hastighed. End-
videre skal en undersøgelsesvagt godkende inden materiellet frigives til kørsel
til værksted.
I tilfældet med IC3-togsættet i Vejle skulle det nedbrudte tog i første omgang
tilses af en håndværker. Meldingen fra håndværkeren var, at togsættet ikke
måtte køre selv, hvorfor DSB rekvirerede hjælpevognen. Efterfølgende skulle
Banedanmark tildele et tidspunkt til kørsel på strækningen til værkstedet, og
DSB skulle allokere en lokomotivfører til rådighed. At køre det nedbrudte tog-
sæt til værkstedet tog fem timer og blev foretaget om natten med meget lav
hastighed.
Der gik således nogle dage inden DSB og Banedanmark fik etableret et tids-
punkt til kørsel med hjælpevognen. I mellemtiden, betød en brand i et tog i
Odense desværre at kørslen af det nedbrudte IC3-tog til værkstedet, blev yder-
ligere forsinket, da hjælpevognen blev prioriteret til denne opgave først.”