Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1792156_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2017
2017 - 5053
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 737:
Kan ministeren supplere sit svar på samråd M og N om magnesiumoxidplader
(MgO-plader) jf. svar på TRU alm. del 189 med oplysninger om, hvad der er
sket i sagen siden samråd 8. december 2016, herunder overvejelser på bag-
grund af voldgiftsrettens kendelse i prøvesagen om MgO-plader fra den 21. juni
2017, Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens serviceeftersyn samt om det giver an-
ledning til yderligere tiltag fra ministerens side?
Svar:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet mig følgende status for serviceefter-
synet af byggeskadeforsikringsordningen mv., som jeg kan henholde mig til:
”Som
det blev oplyst på samrådet i udvalget den 8. december 2016, er Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen blevet bedt om i løbet af 2017 at gennemføre et ser-
viceeftersyn af byggeskadeforsikringsordningen og i forlængelse af sagerne om
de såkaldte MgO-plader at se på, om udviklingsskader bør være omfattet af
ordningen. Udviklingsskader er skader, som ikke kunne forudses ved et bygge-
ris udførelse.
Den første sag om MgO-pladerne, hvor bl.a. spørgsmålet om udviklingsskader
er rejst, er blevet afgjort den 21. juni 2017. I kendelsen lægges det til grund, at
de egenskaber ved pladerne, der gjorde dem uegnede til anvendelsen, kunne
have været konstateret i 2010 ved anvendelse af på dette tidspunkt kendte un-
dersøgelsesmetoder. Voldgiftsretten konkluderer på den baggrund, at anven-
delsen af MgO-plader i det pågældende byggeri i 2010 ikke er en udviklings-
skade.
Styrelsen udarbejder i øjeblikket den rapport, der skal opsummere serviceefter-
synet, herunder med inddragelse af den nævnte kendelse. Styrelsen har endvi-
dere inddraget arbejdsgruppen under byggeskadeforsikringsordningen og de
forsikringsselskaber, der udbyder byggeskadeforsikring. Rapporten forventes
at være færdig ultimo 2017.”
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 737: MFU spm., om ministeren kan supplere sit svar på samråd M og N om magnesiumoxidplader (MgO-plader) m.v., til transport-, bygnings- og boligministeren
1792156_0002.png
Side 2/2
Hvorvidt serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen vil give anled-
ning til tiltag, vil afhænge af rapportens anbefalinger, som jeg afventer.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen