MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. oktober 2017
2017-5004
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 6. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.
Spørgsmål nr. 723:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange der gør brug af den 3-årige forsøgs-
ordning, der giver 17-årige lov til at tage kørekort? Ministeren bedes opgøre
antallet for hele landet samt fordelt på kommuner.
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg fra Retsudvalget har modtaget et ens-
lydende spørgsmål om forsøgsordningen om kørekort til 17-årige (spørgsmål
nr. 935, alm. del).
Jeg har til brug for besvarelsen af såvel spørgsmål nr. 723 fra Transport-, Byg-
nings- og Boligudvalget og spørgsmål nr. 935 fra Retsudvalget indhentet bidrag
fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for
bidraget indhentet en udtalelse fra Rigspoli-
tiet. Rigspolitiet har i forhold til spørgsmål nr. 723 og spørgsmål nr. 935 oplyst
følgende:
"Rigspolitiet er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om an-
tallet af unge, der er påbegyndt et undervisningsforløb med hen-
blik på at erhverve kørekort efter forsøgsordningen. Det skyldes,
at kørekortregistret ikke indeholder oplysninger om, hvornår en
kørekortaspirant er påbegyndt undervisningen, men alene oplys-
ninger om hvornår den pågældendes kørekort er udstedt.
Rigspolitiet skal i stedet henvise til udarbejdede tabel (bilag 1),
der viser antallet af udstedte kørekort til kategori B (personbil) til
17-årige fordelt på kommuner samt totalt for hele landet. Tallene
stammer fra et statistikudtræk fra kørekortregisteret for perioden
fra forsøgsordningens start den 1. januar 2017 og frem til den 14.
september 2017.