MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. september 2017
2017 - 4981
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 5. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del spørgsmål nr. 721), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål nr. 721:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. september 2017 fra Birte
Wilhelm vedrørende beboerdemokrati i almennyttige boliger, jf. TRU alm. del -
bilag 441.
Svar:
Jeg har anmodet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om et svarbidrag om beboer-
inddragelse og beslutningsprocessen i forbindelse med renovering af almene
boliger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser følgende, som jeg kan henhol-
de mig til:
”Den
almene boligafdeling Humlevænget, Københavns Kommune, som Birte
Wilhelm bor i, står efter det oplyste over for et større renoveringsarbejde, der
bl.a. vil betyde langvaring genhusning og huslejeforhøjelse. Arbejdet omfatter
bl.a. sammenlægning af lejligheder, etablering af nye badeværelser og nyind-
retning af boligerne.
Ifølge Birte Wilhelm er beboerne i afdelingen inviteret til et afdelingsmøde,
hvor der skal tages stilling til renoveringsforslaget for afdelingen. Birte Wil-
helm oplyser, at beboerne hverken er blevet informeret tilstrækkeligt eller kor-
rekt om renoveringsarbejdet og vil derfor ikke være i stand til at vurdere pro-
jektet og konsekvenserne heraf. Birte Wilhelm oplyser endvidere, at kommu-
nen som tilsynsmyndighed er blevet kontaktet om en mangelfuld beslutnings-
proces og beboerinddragelse.
Efter reglerne i lov om almene boliger m.v. har beboerne i almene boliger ret til
medindflydelse på både boligorganisationens overordnede og tværgående an-
liggender, og de beslutninger der vedrører den enkelte afdeling. Omdrejnings-
punktet i en almen boligafdeling er afdelingsmødet, som alle beboerne har ad-
gang til og ret til at sætte emner på dagsordenen. Det er også på afdelingsmø-
det, at det besluttes, hvorvidt afgørelse vedrørende de emner, der er til behand-