Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1790705_0001.png
MEMO
Til
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Bidrag til spørgsmål 707 og 708
Transport DTU
14. september 2017/nipi
Vedr
Fra
Bidrag til besvarelse af spørgsmål 707 og 708 i forlængelse af spørgsmål 143
vedr. merudgifter til kollektiv trafik i forbindelse med en generel sænkelse af
billetpriserne på 30%.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har bedt Transport DTU om bidrag til besvarelse af
spørgsmål 707:
”I forlængelse af svaret på TRU alm. del – spm. 473 anmodes om en beregning af, hvad
samfundsværdien kan opgøres til som følge af kortere rejsetid og mindre kødannelser ved at reducere
biltransporten med de anførte 1.039 mio. personkilometer, herunder såfremt reduktionen slår særligt
igennem i myldretidstrafikken i hovedstadsområdet. Ministeren bedes samtidig skønne over effekten
af den reducerede rejsetid på arbejdsudbuddet.”
Og spørgsmål 708:
”I forlængelse af svaret på TRU alm. del – spm. 473 anmodes om den samlede samfundsøkonomiske
effekt ved at sænke billetpriserne med 30 pct., idet også eksterne omkostninger, påvirkning af
rejsetiden for bilister samt ændring i arbejdsudbud indregnes.”
Afgrænsning
Det vil kræve et større analysearbejde at vurdere den samlede samfundsøkonomiske effekt af at
sænke billetpriserne med 30 pct. Dette er ikke muligt indenfor den angivne tidsfrist. Ydermere
bemærkes, at tiltaget medfører så store ændringer i efterspørgslen, at det ikke kan forventes, at den
stigende efterspørgsel efter kollektiv trafik kan besvares uden forøgelser af kapaciteten i den kollektive
trafik, hvilket medfører øgede omkostninger. Vi har ikke en vurdering af disse øgede omkostninger.
Som en del af dette kan den samlede samfundsmæssige værdi af ændrede rejsetider for såvel bilister
som rejsende i kollektiv trafik ikke analyseres uden et større analysearbejde.
Technical University of Denmark
Transport DTU
DTU Management Engineering
Bygning 116B
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Tel +45 45 25 48 00
Dir +45 45 25 65 54
Fax +45 45 93 34 35
[email protected]
[email protected]
www.man.dtu.dk
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 707: Spm. om ministen vil beregne, hvad samfundsværdien kan opgøres til som følge af kortere rejsetid og mindre kødannelser ved at reducere biltransporten med de anførte 1.039 mio. personkilometer, herunder såfremt reduktionen slår særligt igennem i myldretidstrafikken i hovedstadsområdet, til transport-, bygnings- og boligministeren
1790705_0002.png
I det følgende vurderes den samfundsmæssige værdi af de reducerede eksterne omkostninger
herunder trængsel, som følge af reduktionen i biltransport. Værdisætningen baseres på
gennemsnitstal for Danmark, og der er således ikke set på en specifik geografisk eller tidsmæssig
fordeling af trafikken.
Det antages forsimplende, at reduktionen i personkilometer i bil alene sker i personbiler.
Priser angives i markedspriser (inklusiv skatter og afgifter) og i 2016 prisniveau.
Der er ikke medregnet stigning i eksterne omkostninger som følge af øget kollektiv transport.
Eksterne omkostninger
Vurderingen af de eksterne omkostninger af en reduktion på 1.039 mio. personkilometer årligt
vurderes på baggrund af de Transportøkonomiske Enhedspriser (version 1.71).
Den gennemsnitlige belægningsgrad i en personbil er 1,41. Dermed medfører reduktionen af 1.039
mio. personkilometer en reduktion på 737 mio.kørte kilometer.
Årlig
Reduktion i antal personkilometer
Reduktion i antal kørte kilometer
2016 niveau
1.039 mio. personkilometer
737 mio. kørte kilometer
Den eksterne omkostning pr. kørt kilometer i en personbil er 0,70 kr, hvoraf trængsel udgør 0,37 kr.
Samlet betyder reduktionen i biltrafik på 1.039 mio. personkilometer således en samfundsmæssig
gevinst på 516 mio. kr., hvoraf de 271 mio. kr. stammer fra reduktion i trængsel.
Årlig
Reduktion i eksterne omkostninger som følge af færre kørte kilometer
heraf reduktion som følge af mindre trængsel
2016 priser
516 mio. kr.
271 mio. kr.
2