TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om kommentar til e-mail fra trafikforsker, Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet om højere hastigheder på udvalgte landeveje og motorveje, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

12. september 2017

2017-4817

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 25. august stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).

Spørgsmål nr. 685:

Ministeren bedes kommentere vedlagte e-mail fra trafikforsker, Harry Lahr-

mann fra Aalborg Universitet, og samtidig oplyse, om den nye viden angående

de tidligere hastighedsstigninger på udvalgte motor- og landeveje giver anled-

ning til at revurdere/justere konsekvensberegningerne eller selve modellerne.

Svar:

Regeringen foreslår i sit finanslovsudspil at øge hastighedsgrænsen på udvalgte

landeveje fra 80 km/t til 90 km/t og på udvalgte motorveje fra 110 km/t til 130

km/t. Det, der er fælles for de udvalgte veje er, at Vejdirektoratet har vurderet,

at hastigheden kan sættes op, uden at man går på kompromis med trafiksik-

kerheden, da der afsættes midler til en række tekniske tiltag på de pågældende

strækninger, som gør vejene mere sikre.

Hvis man blot hæver hastighedsgrænsen uden at sikre vejene, så vil der alt an-

det lige være større risiko for uheld. Men det er Vejdirektoratets faglige vurde-

ring, at hastighedsgrænserne kan hæves på en måde, så det er trafiksikker-

hedsmæssigt forsvarligt, hvis man foretager nogle foranstaltninger i sammen-

hæng med, at man hæver hastighedsgrænsen. Dette skal både medvirke til at

forebygge, at ulykkerne sker, men også, at reducere konsekvenserne, hvis der

opstår en ulykke.

Udover etablering af autoværn, rumleriller mod midten m.m. vil Vejdirektora-

tet ved hastighedsopgraderingerne på udvalgte landeveje desuden have et øget

fokus på at nedbringe hastigheden ved overgange til vejstrækninger med lavere

hastighedsgrænser. Dette baserer sig på evalueringen af forøget med ha-

stighedsopgradering fra 80 km/t til 90 km/t.

I forhold til de samfundsøkonomiske beregninger af hastighedsopgraderinger,

har Vejdirektoratet oplyst følgende om opgraderingen fra 110 km/t til 130 km/t

på udvalgte motorvejsstrækninger:

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om kommentar til e-mail fra trafikforsker, Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet om højere hastigheder på udvalgte landeveje og motorveje, til transport-, bygnings- og boligministeren

”Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger fremgår af nedenståen-

de tabel. Beregningerne er foretaget i foråret 2016 og er derfor foretaget med

baggrund i de transportøkonomiske enhedspriser, der var gældende på dette

tidspunkt.

Resultaterne er delt op på de enkelte delstrækninger samt en samlet pakke med

mindre forlængelser af 130 km/t kaldet justeringspakken. Som det ses har alle

projekterne en positiv nettonutidsværdi. Idet anlægsomkostningerne i bereg-

ningen er placeret i åbningsåret, samt at de positive effekter i flere af projekter-

ne overstiger omkostningerne allerede i åbningsåret, er det ikke muligt at be-

regne en intern rente.

Nr.

Strækning

E39 - Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring

Rute 15 - Djurslandmotorvejen

E45 - Trekantsområde: Skærup - Kolding

E45 - Trekantsområde: Fredericia - Vejle

E20: Fynskemotorvej, Odense - Nyborg

Rute 21 - Holbækmotorvejen - syd om Hol-

bæk

Sydmotorvejen -

"Falster”

Sydmotorvejen - "Lolland"

Justeringspakken

Nettonutidsværdi

[mio. kr.]

4,3

159,5

31,0

141,7

56,3

75,5

116,9

46,1

30,4

Side 2/3

For projekterne bestemmes rejsetidsgevinsten ud fra den skiltede hastighed

–

110 km/t

–

inden forsøgets start. Tidsgevinsterne på de foreslåede strækninger

er beregnet ud fra et estimat på en forøgelse af gennemsnitshastigheden med 6

km/t. Det vil sige en stigning fra 110 km/t til den nuværende gennemsnitsha-

stighed + 6 km/t.

Sikkerhedseffekten er beregnet ud fra en vurdering af de forventede ekstra

ulykker som følge af hastighedsstigninger. Der tages udgangspunkt i de uheld,

der historisk er registreret på strækningerne. Der er ikke inkluderet en redukti-

on i antal personskader som følge af de investeringer, der foretages. At trafik-

sikkerhedseffekterne ikke er medregnet skyldes ikke, at de ikke forventes at

have en effekt. Det skyldes, at det primært drejer sig om forlængelse af eksiste-

rende autoværn samt om opsætning af påkørselsvenlige autoværnsender samt

rumleriller. Da autoværnstiltagene er flere og mindre forlængelser på spredte

lokaliteter er det vanskeligt at regne effekt af dem fordelt på de enkelte stræk-

ninger. Såfremt trafiksikkerhedseffekten af tiltagene inddrages vil den sam-

fundsøkonomiske

gevinst blive større. ”

Om samfundsøkonomisk beregning angående hastighedsopgraderingerne på

landeveje fra 80 km/t til 90 km/t har Vejdirektoratet oplyst:

”Der

er foretaget en samfundsøkonomisk beregning for projektets udgifter og

gevinster. Beregningerne er foretaget i foråret 2016 og er derfor foretaget med

baggrund i de transportøkonomiske enhedspriser, der var gældende på dette

tidspunkt.

Nettonutidsværdien for alle projekterne er samlet 902 mio. kr. Idet anlægsom-

kostningerne i beregningen er placeret i åbningsåret, samt at de positive effek-

ter overstiger omkostningerne allerede i åbningsåret, er det ikke muligt at be-

regne en intern rente.

Tidsgevinsterne i de samfundsøkonomiske beregninger er fundet ud fra et

estimat på en forøgelse af gennemsnitshastigheden med 2 km/t. Det vil sige en

stigning fra 80 km/t til den nuværende gennemsnitshastighed + 2 km/t, dog

max. 90 km/t. Sikkerhedseffekten er beregnet ud fra en vurdering af effekten af

de sikkerhedsfremmende tiltag. Dertil skal lægges de forventede ekstra ulykker

som følge af hastighedsstigninger. Der tages udgangspunkt i de uheld, der hi-

storisk er registreret på strækningerne.”

Der er i udregningen af samfundsøkonomien for hastighedsopgraderingerne på

både motorvejs- og landevejsstrækningerne, som normalt i samfundsøkonomi-

ske beregninger, taget udgangspunkt i den skiltede hastighed.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen