TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 642: Spm. om, hvilke muligheder der er for at forkorte den retslige procedure i forbindelse med tvangsflytning af beboere i et alment boligområde, hvor beboeren udøver alvorlig kriminalitet, til justitsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2017

Procesretskontoret

Michael de Thurah

2017-0032/41-0001

472238

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 642 (Alm. del), som

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har stillet til justitsmi-

nisteren den 6. juli 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kaare Dyb-

vad (S).

Søren Pape Poulsen

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 642: Spm. om, hvilke muligheder der er for at forkorte den retslige procedure i forbindelse med tvangsflytning af beboere i et alment boligområde, hvor beboeren udøver alvorlig kriminalitet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 642 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings-

og Boligudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder der er for at

forkorte den retslige procedure i forbindelse med tvangsflyt-

ning af beboere i et alment boligområde, hvor beboeren udøver

alvorlig kriminalitet, således at der ikke går adskillige måneder

før den kriminelle tvangsflyttes. Der henvises til artiklen ”Fa-

milie til kriminelle fik fem dage til at flytte - bor fortsat i lej-

lighed” bragt i Sjællandske Slagelse den 6. juli 2017.”

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at jeg er meget optaget af at sik-

re, at sagsbehandlingen ved domstolene generelt er så effektiv som mulig.

Det gælder naturligvis også i sager om udsættelse af lejere, som har fået

ophævet deres lejemål pga. begået kriminalitet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Det

fremgår af lejelovens § 107, stk. 1, at tvister om lejefor-

hold, der er omfattet af denne lov, kan indbringes for byretten

(boligretten) i første instans, hvis spørgsmålet ikke efter loven

kan indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kommu-

ne for ankenævnet. Parterne kan dog, når der er opstået en

tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for boligretten, uden at

huslejenævnet eller i Københavns Kommune ankenævnet har

behandlet sagen.

Bestemmelsen begrænser ikke fogedrettens adgang til at gen-

nemføre en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens ka-

pitel 55, om udsættelse af et lejemål, der er ophævet som følge

af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, jf. lejelovens §

107, stk. 3.

Tilsvarende fremgår det af almenlejelovens § 107, stk. 1, at

tvister om boligforhold, der er omfattet af loven, kan indbrin-

ges for byretten (boligretten) i første instans, hvis spørgsmålet

ikke efter loven kan indbringes for beboerklagenævnet. Parter-

ne kan dog også, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten

kan indbringes for boligretten, uden at beboerklagenævnet har

behandlet sagen.

Bestemmelsen begrænser ikke fogedrettens adgang til at gen-

nemføre en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens ka-

pitel 55, om udsættelse af et lejemål, der er ophævet som følge

af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, jf. almenlejelo-

vens § 107, stk. 3.

Sagsbehandlingstiderne i boligretssager og sager i fogedretten

om udsættelse af privat bolig fremgår af skemaet nedenfor.

Domstolsstyrelsen bemærker i den forbindelse, at Domstols-

styrelsen ikke er i besiddelse af statistiske oplysninger om sa-

ger omfattet alene af lejelovens § 107, stk. 1, og almenlejelo-

vens § 107, stk. 1, og at boligretterne også behandler sager om-

fattet af øvrige bestemmelser i lejeloven, erhvervslejeloven og

andelsboligloven.

Sagsbehandlingstider for en boligretssag - boligretten,

landsretten og fogedretten i 2015 og 2016

Ret

År

2015

Boligretten

Dom

447

Landsretten

Fogedretten

Dom i ankesag

Udsættelsessag, privat bolig

- Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i dage -

427

385

406

2016

436

Gennemsnit af

2015 og 2016

441

Domstolsstyrelsen kan endvidere oplyse, at den gennemsnitli-

ge sagsbehandlingstid i boligretssager, hvor der afsiges dom,

ligger på samme niveau som den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid i almindelige civile sager, hvor der afsiges dom i første

instans.

Mere generelt kan det oplyses, at domstolene løbende foretager

en prioritering af sagerne i forhold til et overordnet mål om

korte sagsbehandlingstider. Samtidig foretages der en særlig

prioritering af bestemte sager, fx volds-, voldtægts- og våben-

sager samt særligt konfliktfyldte forældreansvarssager.

Endelig kan Domstolsstyrelsen oplyse, at Danmarks Domstole

i efteråret 2017 påbegynder implementering af fuld digital be-

handling af civile sager og herunder også sager ved boligretten,

som forventes at medføre en effektivisering af sagsgangene og

nedbringe sagsbehandlingstiden.”

Som anført i udtalelsen følger det af lejelovens § 107, stk. 3, og almenleje-

lovens § 107, stk. 3, at udsættelse af et lejemål, der er ophævet som følge

af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, kan ske ved en umiddelbar

fogedforretning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 55. Det fremgår

endvidere, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved fogedretterne i

sager om udsættelse i 2015 og 2016 var på 37 dage.

Gennemførelse af en umiddelbar fogedforretning kræver, at udlejeren kan

godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod lejeren, jf. retsplejelovens §

596. Fremsætter lejeren indsigelser mod udlejerens krav om udsættelse,

skal udlejeren føre bevis for sin ret, hvilket som udgangspunkt vil skulle

ske ved dokumentbevis eller partsforklaring, jf. retsplejelovens § 597. Er

lejeren eller en i lejerens husstand eksempelvis dømt for et strafbart for-

hold, som efter lejelovgivningen kan begrunde en ophævelse af lejemålet,

vil straffedommen kunne tjene som dokumentbevis.

Er der derimod tvivl om, hvorvidt udlejeren har været berettiget til at op-

hæve lejemålet, vil sagen først skulle prøves af boligretten (og eventuelt

landsretten), inden en udsættelse kan søges gennemført ved fogedretten.

Vurderingen af, om der foreligger en sådan tvivl, hanhører under domsto-

lene.

En boligretssag indebærer

–

i lighed med andre civile sager

–

at der først er

en sagsforberedelse, hvor parterne udveksler processkrifter, og hvor der

normalt også afholdes et eller flere forberedende retsmøder med henblik på

sagens tilrettelæggelse. Antallet af processkrifter og andre sagsforberedel-

sesskridt varierer fra sag til sag og afhænger af, hvad dels parterne, dels

retten finder, at der er behov for. Sagsforberedelsestiden vil derfor også

kunne variere betydeligt fra sag til sag. Når sagsforberedelsen er afsluttet,

gennemføres hovedforhandlingen ved retten.

De oplyste tal for boligretssager er som anført i udtalelsen fra Domstols-

styrelsen den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle boligretssager,

hvor der afsiges dom. Tallene omfatter således også en lang række andre

sager om lejelovgivningen end netop den sagstype, som spørgeren peger

på.

Som anført indledningsvis er jeg meget optaget af, at sagsbehandlingen

ved domstolene generelt er så effektiv som mulig, og som det fremgår af

udtalelsen, forventes overgangen til digital sagsbehandling ved domstolene

i civile sager, herunder sager ved boligretten, som påbegyndes i efteråret

2017, at medføre en effektivisering af sagsgangene og nedbringe sagsbe-

handlingstiden.

Det kan i øvrigt oplyses, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og

Justitsministeriet i fællesskab overvejer mulige tiltag på området, som vil

kunne medvirke til en hurtigere sagsbehandling i forhold til de sagstyper,

som er omtalt i spørgsmålet.