MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. november 2016
2016-5271
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 24. oktober 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 64:
Er det korrekt, at det var en aktiv beslutning hos Arriva om at udskyde
ansættelse af lokomotivfører, som har ført til personalemangel og dermed
mange aflysninger?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Arriva, som oplyser:
”Nej, det er ikke korrekt. Vi har haft en september, som grundet særlige for-
hold resulterede i en operatørrettighed på 98,8 pct. Arrivas operatørrettidig-
hed år til dato (t.o.m september) 2016 ligger på 99,4 pct., hvilket er samme
niveau som i 2015. Situationen i september, var således enkeltstående. Allere-
de i oktober måned er regulariteten genoprettet, og der er truffet de nødven-
dige foranstaltninger for netop at undgå lignende fremtidige situationer.
Det var således ikke en aktiv beslutning fra Arrivas side at acceptere en lavere
regularitet af hensyn til andre parametre. Aflyste afgange er ikke nogen god
forretning for Arriva. På den korte bane resulterer det i tabt indtjening, det er
bodsbelagt og påvirker bonusbetaling negativt. På den lange bane reducerer
det passagerernes tiltro til pålideligheden af vores togdrift - og den er helt
afgørende for vores forretning.”
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt