MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. oktober 2017
2017-4131
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 5. juli 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. Del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Roger Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 638:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts fra David Hay
vedrørende seler i busser, jf. TRU alm. Del
– bilag 404.”
Svar:
Henvendelsen vedrører bustransport af skolebørn, der ikke er fastspændt i
seler i bussen under kørsel.
Det er vigtigt, at transport af skolebørn i busser sker på færdselssikkerheds-
mæssig forsvarlig vis, og der er derfor en vis regulering af området.
Reguleringen omfatter navnlig to aspekter
–
kravene til
indretning
af busserne
med seler og kravene til
brugen
af selerne.
Reglerne om bussernes indretning, herunder i hvilket omfang de skal være
forsynet med sikkerhedsseler, er i høj grad harmoniseret på EU-niveau.
For så vidt angår indretningen af busser har EU-medlemslandene siden den 1.
oktober 1999 kunnet stille krav om sikkerhedsseler i nye busser. Dette gælder
dog ikke for busser, der anvendes til almindelig rutekørsel, herunder bybusser.
Danmark har siden 1. oktober 1999 stillet krav om sikkerhedsseler i nye busser.
Da der ikke kan stilles krav om sikkerhedsseler i busser til almindelig
rutekørsel, herunder bybusser, afhænger reglerne om sikkerhedsseler af, hvad
der falder under denne definition.
Fra EU’s side er udgangspunktet, at der er tale om en bybus, når bussens
arealer, herunder gangen, er indrettet til at have plads til mindst 2 stående
passagerer.
For at bussen anses for at være indrettet til stående passagerer, skal
ståpladsarealerne have en vis størrelse, ligesom gangen skal have en vis bredde