Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1781426_0001.png
16. august 2017
J.nr. 2017 - 4289
Til Folketinget
Transport- og Bygningsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 635 af 4. juli 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om en udlænding kan bruge sit private køretøj, som er indregistreret i udlandet til erhvervskørsel i Danmark som f.eks. pakkekørsel, til skatteministeren, kopi til transport-, bygnings- og boligministeren
1781426_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om en udlænding kan bruge sit private køretøj, som er indregistre-
ret i udlandet, og som der dermed ikke betales afgifter af i Danmark, til erhvervskørsel i
Danmark som f.eks. pakkekørsel?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at reglerne om registrering af køretøjer er indrettet, så de
ikke forhindrer den frie bevægelighed for personer og varer. Reglerne har til formål at
sikre, at kun de personer og virksomheder, der reelt har en tilstrækkelig tilknytning til
Danmark, skal registrere deres køretøjer her i landet.
Det afhænger altid af de konkrete forhold i den enkelte sag, hvorvidt en udlænding kan
bruge sit køretøj til erhvervskørsel i Danmark, uden at køretøjet skal registreres i Dan-
mark.
Udgangspunktet er, at en person, der ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, ikke skal
lade sit køretøj registrere her i landet. Hvis personen derimod har bopæl i Danmark og
samtidig har bopæl i udlandet, er den pågældendes private og erhvervsmæssige tilknytning
til landene, samt varigheden af personens ophold i Danmark, afgørende for vurderingen
af, om køretøjet skal registreres i Danmark.
De konkrete omstændigheder vedrørende personens faktiske erhvervsmæssige anvendelse
af køretøjet, samt personens eventuelle tilknytning til en dansk virksomhed, kan også
have betydning. Nedenfor er reglerne illustreret med to eksempler. Det bemærkes, at når
et udenlandsk registreret køretøj benyttes erhvervsmæssigt her i landet, skal dokumenta-
tion for virksomhedens registrering i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-re-
gisteret) placeres synligt i køretøjets forrude.
Den erhvervsmæssige anvendelse af et udenlandsk køretøj i Danmark kan desuden have
moms- og skattemæssige konsekvenser.
Eksempel 1
køretøjet skal ikke registreres i Danmark
En håndværker har bopæl og driver egen virksomhed i Tyskland, hvor virksomheden har
fast driftssted. Han udfører også opgaver for danske kunder i Danmark, men har intet
fast driftssted her. Han anvender sin tysk registrerede varebil til brug for arbejdet i både
Tyskland og Danmark. Personen har ikke hjemsted i Danmark og opholder sig ikke her i
længere perioder. Det tysk indregistrerede køretøj skal derfor ikke registreres i Danmark.
Eksempel 2
køretøjet skal registreres i Danmark
Samme person som i eksempel 1 får det næste år flere opgaver i Danmark, og etablerer
derfor i denne periode en bopæl her i landet, hvor han primært opholder sig. Han har sta-
dig bopæl i Tyskland, hvor hans hustru og børn bor. Han besøger kun familien en gang i
kvartalet. Som udgangspunkt er han hjemmehørende i Tyskland, hvor han og familien har
bopæl, man da han ikke regelmæssigt vender hjem, anses han for hjemmehørende i Dan-
mark. Hans køretøj skal derfor registreres i Danmark.
Side 2 af 2