Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1782083_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. august 2017
2017-4108
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. juli 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 633:
Ministeren bedes beregne, hvad det vil koste staten, hvis de almene boligers
finansieringsbidrag til byggelånet nedsættes med henholdsvis 0,5 pct. og 1 pct.
for nybyggeri.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som har op-
lyst følgende:
”Spørgsmålet
forstås sådan, at der spørges til effekten af en nedsættelse med
henholdsvis 0,5 og 1 procentpoint i beboerbetalingsprocenten.
Efter gældende regler udgør den løbende beboerbetaling vedrørende belånin-
gen af nye almene boliger 2,8 pct. af anskaffelsessummen på årsbasis. Før
2009, hvor procentsatsen blev sat ned som led i en reform af finansieringen,
udgjorde den 3,4 pct.
Hvis beboerbetalingen nedsættes med 0,5 procentpoint til 2,3 pct. vil de stats-
lige merudgifter til ydelsesstøtte ved et årligt byggeri på 7 mia. kr. udgøre 890
mio. kr. om året. Ved en nedsættelse med 1 procentpoint til 1,8 pct. vil merud-
gifterne udgøre 1780 mio. kr. årligt. Merudgiften vil vise sig i det første til-
sagnsår, som omfattes af en nedsættelse. Beregningerne er baseret på samme
forudsætninger som anvendt ved besvarelsen af spørgsmål 631 (TRU alm. del).
En nedsættelse af beboerbetalingen, der slår direkte igennem i huslejen, vil
medføre afledte offentlige mindreudgifter til individuel boligstøtte. Størrelsen
af disse mindreudgifter vil afhænge af beboersammensætningen, fx med hen-
syn til indkomst, pensioniststatus og husstandsstørrelse, men de vil være langt
lavere end de årlige merudbetalinger af ydelsesstøtte.”
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 633: Spm. om, hvad det vil koste staten, hvis de almene boligers finansieringsbidrag til byggelånet nedsættes med henholdsvis 0,5 pct. og 1 pct. for nybyggeri, til transport-, bygnings- og boligministeren
1782083_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen