TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 632: Spm. om, hvad det vil koste staten, hvis man fritager henholdsvis alment nybyggeri og den samlede almene boligmasse for prisfremskrivningen i den løbende beboerbetaling til byggelånene, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

23. august 2017

2017-4108

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. juli 2017 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 632:

Ministeren bedes beregne, hvad det vil koste staten, hvis man fritager hen-

holdsvis alment nybyggeri og den samlede almene boligmasse for prisfrem-

skrivningen i den løbende beboerbetaling til byggelånene.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som har op-

lyst følgende:

”Efter

gældende regler reguleres den løbende beboerbetaling vedrørende belå-

ningen af nye almene boliger med den laveste af stigningerne i nettopriser og

lønninger i de første 20 år og derefter med 75 pct. af denne stigning i de reste-

rende 20 år af den maksimale løbetid. Hvis denne regulering ophører, vil bebo-

erbetalingen derfor ligge fast på startniveauet, som udgør 2,8 pct. af anskaffel-

sessummen på årsbasis.

Med de samme forudsætninger, som anvendt ved besvarelsen af spørgsmål 631,

herunder en prisstigningstakt på 1,9 pct. p.a. (som forudsættes at ligge under

lønstigningstakten) vil de statslige merudgifter til ydelsesstøtte afledt af et

år-

ligt nybyggeri

på 7 mia. kr. udgøre 1.196 mio. kr. om året.

Det bemærkes, at dette vil betyde en mærkbar nedgang i de almene fondes ind-

tægter efter udløbet af den maksimale løbetid på 40 år. Som følge af den mang-

lende inflationsregulering vil de årlige fondsindbetalinger næsten være halve-

ret, når de starter efter de 40 år.

Den ønskede beregning af et ophør af inflationsreguleringen for

den samlede

almene boligmasse

er foretaget på basis af godkendte almene afdelingsregn-

skaber for 2016. Relativt få ikke-godkendte regnskaber samt kommunale æl-

dreboligbebyggelser efter almenboligloven indgår således ikke i datagrundla-

get.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 632: Spm. om, hvad det vil koste staten, hvis man fritager henholdsvis alment nybyggeri og den samlede almene boligmasse for prisfremskrivningen i den løbende beboerbetaling til byggelånene, til transport-, bygnings- og boligministeren

Datagrundlaget opdeles i fire segmenter efter boligafdelingernes registrerede

ibrugtagelsesår, hvor opdelingen afspejler forskelle i reguleringen af beboerbe-

talingen. Kun tre af disse segmenter indgår i beregningerne. Således forudsæt-

tes der for boligafdelinger med ibrugtagelsesår før 1992 ikke længere at ske en

inflationsregulering af beboerbetalingen. Disse afdelinger er finansieret med

nominallån indtil 1982 og derefter med korte indekslån (IS20). Derimod regu-

leres beboerbetalingen fortsat for boligafdelinger, der er finansieret med lange

indekslån (IS35) og i perioden herefter med 30-årige nominallån. Reguleringen

af beboerbetalingen på nominallån blev ændret i 2009.

Nettokapitaludgifterne (låneydelserne, ekskl. støtte) på afdelingsniveau i 2016-

regnskaberne

benyttes som indikator for den beboerbetaling, der ”fastlåses”.

For de tre omfattede segmenter udgør de samlede nettokapitaludgifter ca. 3,8

mia. kr. i 2016. Nettokapitaludgifterne fremskrives på stort set samme måde

som beboerbetalingen. De herved beregnede stigninger i nettokapitaludgifterne

antages at svare til forøgelsen af de årlige støtteudbetalinger i de næste 40 år.

Metoden er således, at der for hver afdeling foretages en fremskrivning af be-

boerbetalingen i den resterende reguleringsperiode, hvor ibrugtagelsesåret

altså anvendes som proxy for at fordele afdelingerne i de tre nævnte segmenter.

Udgiftsvirkningen for staten af et ophør af inflationsreguleringen beregnes i

overensstemmelse med tilsagnsbudgetteringsprincippet som nutidsværdien af

de fremtidige merudbetalinger af støtte i perioden 2017-2057, hvor merudbeta-

lingen i det enkelte år opgøres som forskellen mellem den fremskrevne beboer-

betaling i det pågældende år og de registrerede nettokapitaludgifter i 2016 på

3,8 mia. kr.

Den årlige merudgift kan initialt beregnes til under 0,1 mia. kr. og vokser derpå

gradvist til ca. 0,9 mia. kr. omkring 2030, hvorefter den igen aftager frem mod

slutåret.

På den baggrund kan der beregnes en samlet engangsmerudgift for staten ved-

rørende den eksisterende almene boligmasse på knap 10 mia. kr. Det skal un-

derstreges, at dette beløb er behæftet med stor usikkerhed.

Det bemærkes, at for afdelinger med tilsagn indtil 1998, hvor en begrænset del

af ydelsesstøtten betales af kommunerne, er den kommunale stigning i støtten

indregnet i den statslige merstøtte. Efter dut-princippet må kommunerne for-

udsættes at blive kompenseret for deres andel af merstøtten.

”

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen