MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. juni 2017
2017-3999
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 28. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikke-medlem Kirsten Brosbøl (S).
Spørgsmål nr. 620:
Danske Færger, som driver urten Samsø
–
Kalundborg for Transportministeri-
et, indrapporterer afgangs- og ankomsttider til Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriet. Hvilke afvigelser fra de planmæssige ankomst og afgangstider
har ministeriet fået indrapporteret i april og maj 2017?
Svar:
Danske Færger A/S har ved notat af 29. juni 2017 til Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet oplyst, at M/F Samsø i dagene op til den 9. marts 2017 påsej-
lede et ukendt objekt, hvilket beskadigede to af færgens fire thrustere. En thru-
ster er en anordning med propel, der driver skibet frem, og som kan rotere 360
grader. Skade på thrustere reducerer færgens fart. Reparationsarbejdet har
foregået i forskellige tempi, som har gjort, at man har kunnet opretholde drif-
ten i perioden. Reparationsarbejdet blev afsluttet den 23. juni 2017.
I april og maj 2017 har Danske Færger A/S indrapporteret 330 gennemførte
overfarter (165 tur-retur) og 4 aflyste overfarter.
En optælling viser, at 80 % af overfarterne afgik mellem 1 og 3 minutter før
planlagt afgangstidspunkt, 8 % afgik præcist til planlagt afgangstidspunkt 10 %
afgik med 1 til 7 minutters forsinkelse, og 2 % afgik med en forsinkelse på 10
minutter eller mere.
Optællingen viser endvidere, at 1 % af overfarterne ankom 2 minutter før plan-
lagt ankomsttidspunkt, 14 % ankom præcist til planlagt ankomsttidspunkt 58 %
ankom med 1 til 4 minutters forsinkelse, 21 % ankom med 5 til 9 minutters
forsinkelse, og 6 % ankom med en forsinkelse på 10 minutter eller mere.
Det skal fremhæves, at Danske Færger som følge af ændret havnelayout er be-
rettiget til at forlænge overfartstiden med 2-4 minutter, jf. nærmere mit svar på
TRU-spørgsmål 621.