Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1826785_0001.png
30. november 2017
J.nr. 2017 - 4181
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 616 af 26. juni 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Karsten Lauritzen
/ Nicklas Spangsberg Krogstrup
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 616: Spm. om udenlandske busvognmænd og danske busvognmænd reelt konkurrerer på lige vilkår, til skatteministeren
1826785_0002.png
Spørgsmål
På baggrund af henvendelsen fra Danske Busvognmænd, jf. TRU alm. del
bilag 380, be-
des ministeren vurdere, om udenlandske busvognmænd og danske busvognmænd reelt
konkurrerer på lige vilkår.
Svar
Jeg vil gerne starte med at beklage det sene svar.
Frem til 1. juli 2014 kunne udenlandsk indregistrerede turistbusser gøre brug af en for-
enklet momsordning. Med lov nr. 554 af 2. juni 2014 blev ordningen ophævet, og de
udenlandske busvognmænd, der kører turistbuskørsel her i landet, skal nu momsregistre-
res og afregne moms efter lovens almindelige regler. Momsreglerne blev ændret netop for
at sikre lige vilkår for danske og udenlandske busvognmænd, der foretager turistbuskørsel
i Danmark. I forhold til momsreglerne konkurrerer danske og udenlandske busvogn-
mænd, der følger reglerne, således på lige vilkår.
Side 2 af 2