TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om ministeren vil beregne besparelsen på udgifter til boligsikring i de kommuner, som ikke er omfattet af boligreguleringslovens bestemmelse om regulering af huslejen, såfremt lejeniveauet i de private udlejningsboliger reduceredes med gennemsnitligt 54,2 pct., til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

3. juli 2017

2017-3765

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 15. juni 2017 stillet mig

følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål nr. 590:

Ministeren bedes beregne besparelsen på udgifter til boligsikring i de kommu-

ner, som ikke er omfattet af boligreguleringslovens bestemmelse om regulering

af huslejen, såfremt lejeniveauet i de private udlejningsboliger reduceredes

med gennemsnitligt 54,2 pct., jf. rapporten ” Konsekvenser af huslejeregulering

på det private udlejningsboligmarked - En mikroøkonomisk undersøgelse for

2000’erne” fra september 2012 (www.dreammodel.dk).

Svar:

Jeg skal oplyse, at ovennævnte rapport blev udarbejdet med henblik på at

be-

regne størrelsen af lejernes gevinst ved huslejereguleringen og se på, hvilke

grupper af lejere der især opnår en fordel af huslejereguleringen.

I rapporten er reguleringsgevinsten i 2010 beregnet til i gennemsnit kr. 19.731

per bolig, hvilket svarer til en huslejestigning ved afskaffelse af huslejeregule-

ring på 54,2 pct.

Rapportens konklusion om en huslejestigning ved afskaffelse af huslejeregule-

ring på kr. 19.731 svarende til 54,2 pct., giver ikke grundlag for modsætningsvis

at opstille en hypotese om, at en indførelse af huslejereguleringen ville indebæ-

re en huslejereduktion på54,2 pct. Den procentvise stigning af huslejen på 54,2

pct. svarende til en ekstraudgift på kr. 19.731 indebærer således ikke, at en re-

duktion af huslejen på 54,2 pct. vil give en besparelse på kr. 19.731. Derfor vil

beregningen være misvisende.

Desuden handler rapportens konklusion om et gennemsnit for alle kommuner

under ét med store forskelle mellem landsdele, mens den efterspurgte bereg-

ning kun vil omfatte en del af landet. Ifølge rapporten er der en markant effekt

af beliggenhed, således at gevinsten er højest i Københavnsområdet og til dels

Nordsjælland.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om ministeren vil beregne besparelsen på udgifter til boligsikring i de kommuner, som ikke er omfattet af boligreguleringslovens bestemmelse om regulering af huslejen, såfremt lejeniveauet i de private udlejningsboliger reduceredes med gennemsnitligt 54,2 pct., til transport-, bygnings- og boligministeren

Det fremgår endvidere af rapporten, at den anvendte metode bl.a. indebærer,

”at dynamiske effekter som følge af efterspørgsels-

og udbudsændringer for

private udlejningsboliger og øvrige boligtyper ikke medregnes. Det betyder

formentlig, at markedshuslejen overvurderes, da særligt efterspørgslen efter

huslejeregulerede udlejningsboliger kan forventes at falde, hvis de omfattes af

fri lejefastsættelse.”

Det fremgår desuden,

at ”huslejereguleringens udbredelse

analyseres med regi-

sterdata, hvor identifikation af boligers lejeloft er forbundet med væsentlig

usikkerhed. Der er bl.a. ikke muligt at identificere ”5, stk. 2”-boliger.”

Den efterspurgte beregning vil på baggrund af ovennævnte ikke kunne give et

rimeligt skøn over

besparelsen på udgifter til boligstøtte i de kommuner, som

ikke er omfattet af boligreguleringslovens bestemmelse om regulering af husle-

jen, hvis disse kommuner havde bestemt, at reglerne skulle gælde i kommunen.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen