Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1772802_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. juni 2017
2017-3695
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. juni 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 586:
Ministeren bedes svare på, hvornår ministeren tager stilling til, hvilke nye tu-
risttavler der skal placeres i de forskellige regioner; og ministeren bedes samti-
dig redegøre for, hvorfor der angiveligt eksisterer et afstandskrav på højest 15
km. fra motorvejsfrakørslen på turisttavlerne, og hvordan turisttavler i for ek-
sempel Nordjylland kan være placeret væsentligt længere væk end 15 km., når
man på Sjælland får at vide, at skiltet ikke må være mere end 15 km. væk.
Svar:
Reglerne for brune turistoplysningstavler følger af §§ 333-336 i bekendtgørelse
nr. 1194 af 21. september 2016 om anvendelse af vejafmærkning (herefter be-
nævnt anvendelsesbekendtgørelsen).
I forhold til første del af spørgsmålet gående på, hvornår jeg vil tage stilling til,
hvilke turisttavler der skal placeres i de forskellige regioner, så følger det af
anvendelsesbekendtgørelsens § 333, stk. 4, at brune turistoplysningstavler kun
må anvendes med Vejdirektoratets godkendelse efter indstilling fra de regiona-
le udvalg udpeget af ministeren. Det derfor ikke en vurdering, som jeg som
minister træffer, men derimod et samspil mellem de regionale udvalg og Vejdi-
rektoratet.
Vedrørende den anden del af spørgsmålet gående på reglen om 15 km, kan jeg
oplyse, at det følger af anvendelsesbekendtgørelsen § 333, stk. 6, nr. 2, at en
seværdighed skal være beliggende indenfor en afstand på 15 km fra nærmeste
motorvej.
Baggrunden for afstandskravet på de 15 km er bl.a. erfaringerne fra forsøget
med turistoplysningstavler, der forløb i årene fra foråret 2011 frem mod den
nye ordning samt ud fra de forudsætninger, der lå bag forsøgsordningen.
Herudover blev der inden iværksættelsen af forsøget i 2011 indhentet inspirati-
on og viden fra de tyske vejregler om de tyske erfaringer med de brune tavler og
afstandskrav.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 586: Spm. om, hvornår ministeren tager stilling til, hvilke nye turisttavler der skal placeres i de forskellige regioner, til transport-, bygnings- og boligministeren
1772802_0002.png
For så vidt angår spørgerens bemærkning om forskellen mellem Nordjylland og
Sjælland kan jeg konstatere, at 15 km kravet i anvendelsesbekendtgørelsen
gælder for hele landet.
Når det så er sagt, så blev der under forsøgsordningen sat brune turistoplys-
ningstavler op, hvor seværdigheden er længere væk end 15 km, men det var
altså før 15 km kravet blev skrevet ind i anvendelsesbekendtgørelsen.
Endelig kan jeg oplyse, at Vejdirektoratet lige nu behandler indstillinger fra de
regionale udvalg fra første ansøgningsrunde. Erfaringerne herfra vil indgå i en
kommende evaluering af regelsættet vedrørende de brune turistoplysningstav-
ler, hvori bl.a. kriterierne for at få opsat skiltene vil blive revurderet.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen