MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. juni 2017
2017 - 3607
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. juni 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 570:
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren har kendskab til problemer med
dårligere affaldssortering de steder, hvor man allerede har indført affaldssorte-
ring og hvor der samtidig er affaldsskakter. Samtidig bedes ministeren give sin
vurdering af resultaterne fra den undersøgelse, der refereres til i henvendelsen
fra Danske Handicaporganisationer i TRU alm del - bilag 247, som Econet gen-
nemførte for Vestforbrænding i 2014, hvor det med næsten 3000 boliger som
grundlag konkluderedes, at der ikke sorteres dårligere i ejendomme med af-
faldsskakte.
Svar:
For så vidt angår den generelle kvalitet af affaldssorteringen, kan jeg henvise til
miljø- og fødevareministeren, hvis område dette hører under.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST), som
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til.
”Notatet
Effekten af affaldsskakte
–
Sammensætning af restaffald fra etageboli-
ger med hhv. uden skakt, som Econet har udarbejdet på anmodning fra Vest-
forbrænding i 2014, indikerer, at der ikke forekommer dårligere affaldssorte-
ring i etageejendomme med skakte end i ejendomme uden. Notatet påviser
ikke, at det er skakten selv, der er grunden til dette, men i højere grad en række
adfærdsbaserede forhold som let adgang til aflevering af affald, viden m.v.
TBST bemærker også, at ændringen i høringen ikke har givet anledning til kri-
tik fra Kommunernes Landsforening, og fx Københavns Kommune har udtrykt,
at man hilser ændringen velkommen.”
Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål 569 (TRU alm. del).
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen