MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. juni 2017
2017-3478
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 30. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 558:
Hvad er ministerens holdning til, at en statslig virksomhed som PostNord først
får en masse små og mellemstore virksomheder til at sælge online, fordi Post-
Nord siger, de vil bringe fødevarerne ud, for derefter helt og aldeles lukke ned
for ydelsen med kort varsel?
Svar:
Jeg kan oplyse, at den nævnte type af forsendelser
–
udbringning af fødevarer
–
ikke er omfattet af den befordringspligt, som Post Danmark A/S har i hen-
hold til aftalen med staten. Befordringspligten er fastlagt i postlovgivningen
med baggrund i politiske aftaler, som er indgået af et bredt flertal af Folketin-
gets partier.
Der er tale om et produkt, som Post Danmark selv har valgt at tilbyde. Når
virksomheden nu opsiger kontrakterne om forsendelse af fødevarer, er det en
beslutning, som virksomheden selv træffer. Efter det for mig oplyste, opfylder
virksomheden de nuværende kontrakter, men har ikke mulighed for at forlæn-
ge disse, jf. mit svar på spørgsmål 559.
Om de overvejelser, der ligger bag Post Danmarks beslutning om at ophøre
med udbringningen af fødevarer, henviser jeg til følgende udtalelse fra virk-
somheden:
”De
opgaver, som PostNord Danmark er pålagt af den danske stat, er fastlagt i
den individuelle aftale mellem PostNord Danmark og staten. Heraf fremgår
det, hvilke produkter, der er omfattet af befordringspligten. Distribution af
fødevarer er ikke en del af befordringspligten, og dermed et forhold, som Post-
Nord udelukkende tilbyder ud fra en vurdering af, om der kan skabes en profi-
tabel forretning. PostNord Danmark er i gang med en samlet plan for omstil-
ling af virksomheden således, at den igen bliver en rentabel forretning.