Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1785270_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. september 2017
J nr. 2017-2526
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. maj 2017 stillet
følgende spørgsmål 339 alm. del, til transport- bygnings- og boligministeren.
Spørgsmålet er foreløbigt besvaret d. 18. juli. Da spørgsmålet vedrører mit
ministerområde, er adressaten for spørgsmålet ændret 17. august, hvorfor jeg
hermed vil besvare spørgsmålet. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kaare
Dybvad (S).
Spørgsmål 552
Ministeren bedes kommentere indslaget i Radioavisen på P4 den 11. maj kl.
12:00 (http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4/radioavisen-2017-05-11-12-00)
om problematikken om energimærkeordningen for almene boliger.
Svar
EU’s bygningsdirektiv pålægger medlemsstaterne at sikre, at bygninger
energimærkes. Danmark har udmøntet kravene i bekendtgørelse om
energimærkning af bygninger. Det fremgår af indslaget i Radioavisen d. 11. maj,
at en række aktører med store bygningsporteføljer ikke mener, at energimærket
giver nok værdi i forhold til den udgift, der er forbundet med at udarbejde det.
Jeg mener grundlæggende, at det skal være mindst muligt byrdefuldt for
bygningsejerne at energimærke. Men samtidig er der EU-regler på området,
som Danmark er forpligtet til at overholde. Jeg er klar over udfordringerne og
kan oplyse, at Energistyrelsen arbejder i to spor for at imødegå dem:
For det første ønsker jeg at ændre bekendtgørelsen om energimærkning af
bygninger. Ændringen betyder blandt andet, at gyldigheden af energimærker
forlænges til 10 år, hvor den i dag i nogle tilfælde er 7 år. Den maksimale
gyldighedsperiode inden for rammerne af Bygningsdirektivet er 10 år.
Ændringen gælder også for de almene boliger. Med ændringen har vi tilpasset
reglerne til EU’s regler,
så boligejerne, herunder også de almene boliger, ikke
belastes mere end nødvendigt.
Derudover har Energistyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med Danske Regioner,
KL, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Bygningsstyrelsen for at finde
løsninger, der kan give mærkningen mere værdi, særligt for de store offentlige
bygningsejere.
Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om kommentar til indslaget i Radioavisen på P4 den 11. maj kl. 12:00 (http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4/radioavisen-2017-05-11-12-00) om problematikken om energimærkeordningen for almene boliger, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1785270_0002.png
Mærkningen skal i højere grad understøtte energieffektiviseringen af offentlige
bygninger og indgå som et bedre redskab til vedligeholdelse og
energieffektivisering. Jeg forventer, at arbejdsgruppens anbefalinger vil øge
værdien af energimærket i den professionelle administration af større
bygningsporteføljer, og dermed også gavne almene boliger.
For så vidt angår forholdet vedrørende beregning af boligstøtte, som også
indgår i indslaget i Radioavisen, oplyser Beskæftigelsesministeriet følgende:
”Husleje indgår i boligstøtteberegningen for
den enkelte. Ved opgørelse af
huslejen lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for
lejlighedens areal mv. Boligstøtte ydes til betaling af den løbende husleje, og
boligstøtte kan derfor som udgangspunkt ikke ydes til beløb, der betales ud over
lejen, herunder evt. udgifter som led i energimærkeordningen, som finansieres
over varmeregnskabet.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2