TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om ministeren vil udarbejde et høringsnotat på baggrund af de høringssvar, der er kommet til ændringen af Bygningsreglementet 2015, samt oversende både høringssvar og notatet til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon

Fax 7262 6790

[email protected]

www.tbst.dk

Notat

Dato 29. maj 2017

Høringsnotat

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

1. Indledning

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 19. april 2017 sendt udkast

til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse

af bygningsreglement 2015 i høring hos de i bilag 1 nævnte hørings-

parter. Udkastet til bekendtgørelsen har også været offentliggjort på

Høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 10. maj 2017.

Styrelsen har modtaget 62 høringssvar, hvoraf 16 ikke har ønsket at

komme med bemærkninger.

Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger:

Arbejdstilsynet, Banedanmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske

Bygningskonsulenter, Danske Regioner, Datatilsynet, Erhvervsmini-

steriet, Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturmi-

nisteriet, NGF Nature Energy, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet,

Statsforvaltningen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Under-

visningsministeriet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har herudover modtaget høringssvar

fra:

Arbejdsgiverne, Arkitektforeningen, Beredskabsstyrelsen, BL

–

Dan-

marks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branchefor-

eningen Dansk Miljøteknologi, Bygherreforeningen, Dabyfo, Dansk

Byggeri, Dansk Gasteknisk Center A/S, Dansk Handicap Forbund,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Studerendes Fællesråd, DI Byg, Elevator-

Side 1 (24)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om ministeren vil udarbejde et høringsnotat på baggrund af de høringssvar, der er kommet til ændringen af Bygningsreglementet 2015, samt oversende både høringssvar og notatet til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, til transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 29. maj 2017

branchen, Energiforum Danmark, Energistyrelsen, Fonden Miljøcenter

Århus, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension,

Frederiksberg Handicapråd, Hedensted Kommune, Håndværksrådet,

Institut for Menneskerettigheder, Kolding Kommune, Kommunernes

Landsforening, Konstruktørforeningen, Københavns Kommune, Kø-

benhavns Lufthavne, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Niras

A/S, Rødovre Kommune, Seges, Statens Byggeforskningsinstitut,

Sweco Danmark A/S, Syddjurs Kommune, Tekniq, Tønder Kommune,

Vejle Kommune, Velux A/S og Ældre Sagen.

I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i høringssva-

rene sorteret efter emnerne i bekendtgørelsen med særlig fokus på de

områder, hvor høringssvarene forholder sig kritisk til forslagene, eller

hvor høringssvaret har givet anledning til ændringer i bekendtgørel-

sen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer til de enkelte

emner følger efter i kursiv. Det drejer sig om:



Ændring af krav til opførelse af garager, carporte, udhuse mv.

Ændring af tilgængelighedsbestemmelser for enfamiliehuse

Præcisering af krav til køkken samt bade- og WC-rum i kolle-

gieboliger, ungdomsboliger, institutionsboliger mv.

Ændring af krav til elevatorer ved ombygninger

Ændring af bestemmelser om affaldshåndtering

Ændring af bestemmelse om opbevaring af genstande i til-

knytning til boligen

Ændrede krav til campinghytter og lignende ferieboligformer

Præcisering af krav til CO

-indhold i indeluften i daginstitutio-

ner og skoler

Præcisering af krav om funktionsafprøvning af varme- og kø-

le-anlæg, ventilationsanlæg og elevatorers energiforbrug

Præcisering af krav til kedler til fast brændsel

Varmetabsrammen for tilbygninger

Bemærkninger af generel karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører ændringsforslagene i høringen, indgår ikke i høringsno-

tatet.

1. Ændring af krav til opførelse af garager, carporte, udhuse

mv.

Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Dabyfo, Dansk

Byggeri, Arbejdsgiverne, Energistyrelsen, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Tekniq og DI Byg og Rødovre Kommune er overvejende

positive overfor ophævelsen af anmeldelsesbegrebet. Flere hørings-

parter peger dog på, at der kan være en risiko for stigning i antallet af

Side 2 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

lovliggørelsessager og naboklager. Flere høringsparter bifalder også,

at der udarbejdes en vejledning om emnet.

Københavns Kommune bemærker, at det ville være mere praktisk at

lade kapitel 1.5 stå som ophævet, da der vil være et stort administra-

tivt arbejde for kommunen, hvis de skulle ændre henvisninger i stan-

dardbreve, autotekster, videnbøger mv.

Dabyfo mener ikke, at det giver mening, at byggeri under 10 m

po-

tentielt kan kræve byggetilladelse, da det er én af de regler stort set

alle borgere kender. Derudover peger Dabyfo på, at der i vejlednings-

teksten til kapitel 1.9, stk. 1,

benyttes ”ansøger” på trods af, at der

ikke skal ansøges om noget, hvorfor det anbefales, at ”ansøger” ud-

skiftes med ”ejer”.

Dabyfo bemærker i relation til bilag B.1.1.3, stk. 4, at de nuværende

”garagefradrag” på 20 m² og 35 m² svarer til de gældende regler for

fritagelse for at søge ved kommunen, jf. BR15 kap. 1.6, stk. 1, nr. 2

og 3.

Hvis ”garagefradraget” ikke samtidig ændres til 50 m²,

frygter

Dabyfo, at kommunerne får mange lovliggørelsessager på overskridel-

se af bebyggelsesprocenten. Da bestemmelserne om opførelse af to

småbygninger på max. 10 m², der ikke skal medregnes til etagearea-

let, udgår, forslås det, at fradraget hæves til 50 m2.

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber forslår, at man gør op-

mærksom på regler i beredskabsloven, da ejeren selv bliver ansvarlig

for forholdet til anden lovgivning.

Syddjurs Kommune har foreslået, at vejledningsteksten, der nævner

”garager,

carporte og lignende” ændres, så

”udhuse

og overdæknin-

ger”

ligeledes indgår i vejledningsteksten.

Tønder Kommune foreslår en præcisering af kapitel 1.5, stk. 1, nr. 7,

om overdækning af gylletanke.

Danske Arkitektvirksomheder er forbeholden overfor bestemmelserne

om at undtage teknikhuse til radiokommunikation fra at søge bygge-

tilladelse, da teknikhuse kan have betydelig indflydelse på omgivel-

sernes herlighedsværdi, særligt i bykvarterer.

Landsbyggefonden og Konstruktørforeningen mener, at anmeldelses-

ordningen bør bevares. Førstnævnte mener, at der åbnes for en ukon-

trolleret forarmelse af det offentlige rum, primært i områder med tæt

bebyggelse, yderområder, i landsbyer, men også for etageboligejen-

domme i mere centrale byområder. Sidstnævnte forudser endnu flere

ulovligt opførte garager mv., og mener, at der bør afsættes penge til

information til borgere, der ikke nødvendigvis har indsigt i bygnings-

reglementet.

Side 3 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Vejle Kommune støtter ikke forslaget om afskaffelse af anmeldelses-

begrebet, da de mener, at det vil medføre en række lovliggørelsessa-

ger.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Formålet med afskaffelsen af anmeldelsesbegrebet er at gøre det me-

re klart for boligejerne, hvilke administrative skridt der skal foretages,

inden der kan opføres en garage, carport, udhus eller lignende på de-

res grund, da det dels ofte fører til begrebsforvirring og dels indebæ-

rer, at det fremstår uklart, hvornår der skal ske anmeldelse eller sø-

ges om byggetilladelse.

Afskaffelse af anmeldelsessager betyder, at boligejere fremover vil

kunne opføre og lave tilbygninger til garager, carporte, udhuse, driv-

huse, overdækkede terrasser og lignende, når det samlede areal af

bygningerne tilsammen er højst 50 m², uden at det vil skulle anmel-

des til kommunen, eller der skal søges om byggetilladelse. Da der er

tale om bygninger af begrænset kompleksitet vurderes det, at det er

rimeligt at give rum for, at bygningsejere kan opføre fx garager og

carporte uden formelt at skulle inddrage kommunen inden opførelsen.

Det bemærkes, at byggeriet fortsat skal overholde kravene i byg-

ningsreglementet, ligesom at byggeriet skal overholde anden relevant

lovgivning. Dette fremgår både af bygningsreglementets generelle be-

stemmelser, og det vil også fremgå af Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-

sens kommende vejledning på området. Der er fremkommet forslag

om at hæve grænsen i bilag 1, B.1.1.3, stk. 4, fra 35 m

til 50 m

, så

der er overensstemmelse mellem, hvor meget man må bygge uden

byggetilladelse, og hvor meget der er omfattet af fradragsretten. Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil undersøge betydningen af en evt.

ændring af beregningsreglerne nærmere og efterfølgende tage stilling

til denne del af forslaget.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen imødekommer forslaget om at lade

kapitel 1.5 stå som ophævet, så unødigt administrativt arbejde und-

gås i den forbindelse. De foreslåede ændringer i det fremsendte ud-

kast fastholdes i øvrigt. Det bemærkes i den forbindelse, at ansvars-

forhold i forhold til byggeriets lovlighed er uændret.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er enig i, at der som følge af afskaf-

felsen af anmeldelsesbegrebet er behov for vejledning til bygningseje-

re mv. Styrelsen vil inden bekendtgørelsens ikrafttræden udarbejde

en vejledning og vil i den forbindelse inddrage bl.a. kommunerne i ar-

bejdet med vejledningen.

Side 4 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

2. Ændring af tilgængelighedsbestemmelser for enfamiliehuse

Forsikring & Pension er positiv overfor ændringen og ønsker, at man

går endnu videre ved at fjerne kravet om direkte adgang og udligning

af niveauforskel samt at genindføre krav om, at gulvniveau skal ligge

20 cm højere end terræn, da tilgængelighed kan sikres på andre må-

der ved fx ramper.

DI Byg støtter ændringen og foreslår en undersøgelse af, om de reste-

rende tilgængelighedsbestemmelser kan gøres mere fleksible.

Tekniq støtter, at kravet om niveaufri adgang til fritliggende boliger

udgår, da det giver bedre mulighed for klimasikring af bygninger i det

åbne land. Tekniq har herudover også bidraget med en række tekst-

nære bemærkninger.

Dansk Byggeri mener, at der er flere fornuftige justeringer i ændrin-

gen af bygningsreglementet, men at der også er elementer, der giver

uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser. I relation til ændringen

af tilgængelighedsbestemmelserne for enfamiliehuse anbefales det, at

der tillægges en bredere tilgang til sanering af kravene. Det foreslås,

at man kunne formulere reglerne således, at kravene til niveaufri ad-

gang ved ombygninger skal svare til de faktiske forhold i ejendommen

i øvrigt.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører og BL

–

Danmarks Almene er

generelt positive overfor ændringerne af bygningsreglementet, men

sidstnævnte mener, at mindre fokus på tilgængelighed vil være uhen-

sigtsmæssigt for såvel borgere som kommuner.

Vejle Kommune og Dabyfo ønsker præcisering af, om kapitel 3.1, stk.

4, sammenholdt med 3.1, stk. 3, om der ved byggetilladelser til sam-

menbyggede enfamiliehuse (den nuværende kap. 1.3.2) fortsat skal

stilles krav om etablering af niveaufri adgang.

Arkitektforeningen mener, at man i stedet for at slække på de be-

stemmelser, der sikrer universel tilgængelighed for handicappede

burde gøre det modsatte og styrke indsatsen for at sikre tilgængelig-

hed for alle.

Landsbyggefonden mener ikke, at ændringen skal gennemføres, da

reglerne, som de er nu, stort set er omkostningsfri for bygherren lige-

som, at bestemmelsen i sin nuværende udformning sikrer, at der i

tæt/lavt bebyggede områder samt yderområder etableres tilgængelige

boliger, hvor de ikke tidligere fandtes. Landsbyggefonden foreslår al-

ternativt, at der kan stilles krav om forberedelse til efterfølgende sim-

pel udførelse af niveaufri adgang.

Frederiksberg Handicapråd og Dansk Handicap Forbund er imod æn-

dringen, og sidstnævnte fraråder på det kraftigste de foreslåede æn-

dringer til bygningsreglementet, og mener, at tilgængelighedsbe-

Side 5 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

stemmelserne på længere sigt skal sikre, at alle uanset handicap kan

deltage i et normalt familie-, kæreste- og venneliv, hvilket i høj grad

foregår i andres private boliger.

Danske Arkitektvirksomheder er skeptisk overfor ændringen, da orga-

nisationen anser niveaufri adgang som værende en minimumsløsning i

forhold til at sikre tilgængelighed. Danske Arkitektvirksomheder me-

ner under henvisning til FN's standardregler om lige muligheder for

alle i 1993 og FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Han-

dicap i 2007, at man bør fremme tilgængelighed og universelt design

for borgere med funktionsnedsættelser.

Ældre Sagen bemærker, at mange har et ønske om at blive boende i

egen bolig længst muligt, og at man ved at bevare kravet i sin nuvæ-

rende form kan sikre større tilgængelighed, aflaste offentlige tilskud til

ombygninger samt mindske behovet for plejeboliger.

Konstruktørforeningen mener, at ændringen er uhensigtsmæssig, og

at den potentielt kan påføre kommunen en ekstra udgift, hvis borgere

i fremtiden bliver afhængige af kørestole. Det anføres, at byggebran-

chen er vant til reglerne, som de er, og at de derfor bliver tænkt ind i

nyt byggeri uden, at det behøver at blive dyrere.

Vejle Kommune, Dabyfo, Institut for Menneskerettigheder og Kommu-

nernes Landsforening mener, at det er opsigtsvækkende, at tilgænge-

lighedsbestemmelserne, der har været fortolket restriktivt og er van-

skelige at dispensere fra, nu lempes for enfamiliehuse. Parterne udvi-

ser bekymring for de økonomiske konsekvenser, det kan have for

kommunen i relation til servicelovens § 116, stk. 1. Parterne betvivler,

hvorvidt ændringen er i strid med handicapkonventionen og foreslår,

at reglerne bevares som de er i dag. Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at fritliggende enfamiliehuse udgør 40 % af alle

boliger i Danmark, og at ændringen vil betyde, at disse ikke længere

er omfattet af de pågældende tilgængelighedskrav ved nybyggeri,

væsentlig ombygninger eller tilbygninger.

Danske Handicaporganisationer er kritiske overfor ændringen, og me-

ner, at den er i strid med handicapkonventionen, samt at ændringen

vil medføre social eksklusion. Danske Handicaporganisationer argu-

menterer for, at ændringen kan få negative samfundsøkonomiske

konsekvenser og bemærker, at det er billigere at integrere tilgænge-

lighed i byggeri fra starten. Danske Handicaporganisationer anfører,

at fjernelsen af reglen om niveaufri adgang og etablering af WC-rum i

adgangsetagen til nybyggede parcelhuse fremadrettet vil forringe til-

gængeligheden for en meget væsentlig andel af vores boligmasse i

Danmark.

Side 6 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

I forbindelse med offentliggørelsen af bygningsreglement for småhuse

1998 (BR-S 98) blev der indført et krav om niveaufri adgang til fritlig-

gende enfamiliehuse. Der blev dog indført en undtagelsesbestemmel-

se, der gjorde det muligt for kommunen at se bort fra kravet, hvis

bygningsejeren byggede huset til eget brug, eller hvis særlige terræn-

forhold talte for det. I 2008 fritog man som et led i regelforenklings-

processen bl.a. enfamiliehuse fra den kommunale tekniske bygge-

sagsbehandling, herunder også behandling af tilgængelighedskravene.

Undtagelsesbestemmelsen, der retter sig mod huse opført til eget

brug og med særlige terrænforhold, blev ved denne lejlighed fjernet,

og kravet om niveaufri adgang ved yderdøre blev opretholdt og gjort

generelt gældende.

De eksisterende regler vurderes imidlertid ikke at være hensigtsmæs-

sige, da der ikke er krav om niveaufri adgang frem til fritliggende en-

familiehuse, men kun ved yderdørene. Dertil kommer, at kravet om

niveaufri adgang til enfamiliehuse udløser relativt høje omkostninger

pr. bolig, uden at denne foranstaltning reelt sikrer adgangen til boli-

gen, eller at der er behov for dette for brugerne af bygningen.

Afhængigt af byggeriets udformning og placering er der en række for-

skellige løsninger, som kan anvendes til at indfri de nuværende krav.

Med udgangspunkt i en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut

vurderes det, at udgiften for en bygningsejer til et enfamiliehus kan

være mellem 600 kr. og 3.000 kr. pr. løbende meter sokkel for at

etablere niveaufri adgang ved yderdøren, så indgangen samtidig er

sikret mod fx indtrængende vand (et eksempel med 3 indgange til et

enfamilieshus med ca. 1,5 m. etableret niveaufri adgang vil således

kunne koste mellem 2.700 - 13.500 kr.).

Ifølge Danmarks Statistik er der i perioden 2008-2015 færdigbygget

ca. 42.000 enfamiliehuse. De ca. 42.000 enfamiliehuse, som er blevet

opført i perioden 2008-2015 svarer til ca. 3,5 % af det samlede antal

enfamiliehuse, som ifølge Danmarks Statistik i 2016 udgør ca.

1.150.000, hvor der samlet set bor ca. 3 mio. personer. Langt stør-

stedelen af enfamiliehuse i Danmark er dermed opført, inden kravet

om etablering af niveaufri adgang blev indført. Det bemærkes i den

forbindelse, at den foreslåede ændring til bygningsreglementet finder

anvendelse ved nybyggede enfamiliehuse eller ved væsentlige om-

bygninger i adgangsforholdene til eksisterende enfamiliehuse, der fo-

retages efter bestemmelsens ikrafttræden.

Formålet med den foreslåede ændring er samlet set at sikre, at den

enkelte boligejer i disse bygninger har størst mulig fleksibilitet til selv

at bestemme indretningen af egen bolig, så det fremover vil være op

til den enkelte boligejer, om der ønskes foretaget særlige byggetekni-

ske tiltag for at sikre særlige adgangsforhold i boligen.

Side 7 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Ud fra en samlet vurdering af saglighed, nødvendighed og proportio-

nalitet vurderes en fjernelse eller en ændring af kravet om niveaufri

adgang ved enfamiliehuse ikke at udgøre en krænkelse af Danmarks

forpligtelser i medfør af Handicapkonventionen. Trafik-, Bygge- og Bo-

ligstyrelsen vurderer, at udgiften til efterfølgende at etablere den ni-

veaufri adgang ved indgangsdøren i det enkelte fritliggende enfamilie-

hus kan være i den samme størrelsesorden som for nybyggeri, hvilket

dog naturligvis kan variere for de enkelte byggerier, da det bl.a. af-

hænger af udførelse af facaden, dørpartier og rørføring.

På baggrund af de fremsendte høringssvar revideres ændringen af det

nuværende krav således, at der fremadrettet vil være krav om forbe-

redelse til niveaufri adgang ved mindst én yderdør i adgangsetagen

for fritliggende enfamiliehuse, så der i nødvendigt omfang let kan

etableres niveaufri adgang på et senere tidspunkt. I praksis betyder

det, at hvis et enfamiliehus ikke har niveaufri adgang ved en yderdør i

adgangsetagen, skal det dokumenteres ved færdigmeldingen af byg-

geriet, at dette kan ske på et senere tidspunkt, fx ved på en tegning

at dokumentere, hvor den niveaufri adgang kan etableres.

Endvidere udgår forslaget om afskaffelse af krav om wc-rum i ad-

gangsetagen, hvilket betyder, at der fortsat vil være krav om, at der

etableres wc-rum i adgangsetagen ved fritliggende enfamiliehuse.

3. Præcisering af krav til køkken samt bade- og WC-rum i kol-

legier, ungdomsboliger, institutionsboliger mv.

Danske Studerendes Fællesråd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

DI Byg og Bygherreforeningen er positive overfor præciseringen og

bakker op om ændringen. Bygherreforeningen bifalder ændringen og

foreslår, at man kan overveje at udstrække til andre områder som fx

ældreboliger.

Københavns Kommune er positiv overfor ændringen, men finder det

vanskeligt at læse præciseringen ud af den ændrede reglementstekst.

Det ville være hensigtsmæssigt, om eksemplerne i vejledningsteksten

i stedet blev indarbejdet i reglementsteksten.

Dansk Byggeri anbefaler, at der i bestemmelsen fastlægges kvalitative

krav for at sikre en holdbar byggeteknisk og brugsmæssig kvalitet,

også i fremtidens kollegiebyggeri.

Dansk Handicap Forbund påpeger, at det udover antallet af brugere i

vejledningsteksten bør præciseres, at indretningen af fælles faciliteter

sker under hensyn til mennesker med funktionsnedsættelse.

Side 8 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Den øgede fleksibilitet for krav til wc, bad og køkken i nye kollegier,

ungdomsboliger og institutionsboliger indebærer, at det i bygningsreg-

lementet præciseres, at denne type boliger kan udføres med fælles

wc, bad og køkkenfaciliteter. For boliger til unge, fx studerende, bun-

der ønsket i efterspørgslen efter at kunne opføre billigere byggeri,

mens det for visse institutioner og brugergrupper ikke er hensigts-

mæssigt at lave individuelle wc, bad og køkkenfaciliteter med ud-

gangspunkt i det behandlingsmæssige aspekt. Den foreslåede æn-

dring har til formål at præcisere den fleksibilitet, den enkelte bygherre

har behov for, for at kunne opføre byggeri egnet til de enkelte mål-

grupper.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil udarbejde en vejledende udtalel-

se om fortolkningen af præciseringen af muligheden for at etablere

fælles faciliteter til henholdsvis køkken samt bade- og wc-rum, herun-

der hvilke hensyn som skal iagttages.

Forslaget om præcisering af krav til wc- og baderum samt køkken i

nye kollegier, ungdomsboliger og institutionsboliger fastholdes på

denne baggrund.

4. Ændring af krav til elevatorer ved ombygninger

Københavns Kommune, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Velux

og DI Byg er positive overfor ændringen.

Dabyfo forslår en præcisering af bestemmelsen, herunder at inddra-

gelse af tagetage til ny bolig uden udløsning af elevatorkrav kun gæl-

der for bygninger opført før 2017.

Konstruktørforeningen foreslår, at der stilles krav til etablering af ele-

vator ved etablering af nye boliger, men ikke ved ændringer i facader

eller inddragelse af tagetage til eksisterende boliger.

Dansk Handicap Forbund støtter ikke ændringen og forslår i stedet, at

ombygninger og mindre tilbygninger til eksisterende boligbebyggelse

omfattes af kravet om etablering af elevator.

Landsbyggefonden, Dansk Byggeri, Elevatorbranchen, Frederiksberg

Handicapråd og Bygherreforeningen støtter ikke lempelsen, og sidst-

nævnte mener ikke, at ændringen er forenelig med den generelle ud-

vikling i byggeriet. Frederiksberg Handicapråd og Elevatorbranchen

mener, at reglerne bør bevares, som de er.

Danske Handicaporganisationer mener, at ændringen vil være et brud

på en ellers positiv udvikling på boligområdet, hvor tilgængeligheden

løbende sikres ved renoveringer og nybyggeri.

Side 9 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

–

Danmarks Almene Boliger mener, at tilskyndelsen til inddragelse

af tagetager til boliger kan være hensigtsmæssig i mange tilfælde,

men at det også skal tages i betragtning, at stadig flere bliver af-

hængige af tilgængelige løsninger.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Det fremgår af bygningsreglementet fra 1995,

at ”I bygninger med

etager og derover (bygninger med 2 etager over stueplan) skal instal-

leres mindst én elevator, der kan betjene hver etage. Bestemmelsen

træder i kraft den 1.

april 1996.”.

Fra dette tidspunkt har det derfor

som udgangspunkt været obligatorisk at etablere elevator ved såvel

nybyggede etageboliger som ved væsentlige ombygninger af eksiste-

rende etageboliger, herunder fx ved inddragelse af tagetager til boli-

ger.

Med ændringen er der ikke krav om etablering af elevator ved om-

bygninger af eksisterende etageboliger, fx inddragelse af tagetager til

boliger ved ombygninger, der søges om byggetilladelse til efter ikraft-

trædelsesdatoen. Formålet er at sikre større fleksibilitet for bygher-

rerne, og at der ikke skal afholdes uforholdsmæssigt store udgifter for

bygningsejeren, fx en ejer- eller andelsforening, ved inddragelse af

eksisterende uudnyttede tagetage til boliger. der kan medvirke til at

afholde disse ejere fra at indrette tagetage til boliger og dermed sikre

en bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse. Endvidere kan

det være kompliceret byggeteknisk at etablere elevatorer i forbindelse

med ombygninger. Med ændringen kan bygherre af egen drift beslut-

te, hvorvidt man ved ombygning af konkrete eksisterende etageboli-

ger ønsker at etablere elevator.

Der vil fortsat være krav om etablering af elevatorer i forbindelse med

ombygning af fx erhvervsejendomme og offentligt tilgængelige byg-

ninger samt ved nybyggede etageboliger.

Der er stillet forslag om at indsætte ikrafttrædelsesdato i bestemmel-

sen, hvilket ikke vil blive imødekommet. Ikrafttrædelsestidspunktet

følger af den generelle ikrafttrædelsesbestemmelse for bekendtgørel-

sen.

Det bemærkes, at ændringen alene indebærer, at det bliver frivilligt at

etablere elevator ved ombygning af et etageboligbyggeri, og at der

med ændringen ikke vil være et forbud mod dette. En bygherre, der

ønsker at installere en elevator i forbindelse med en ombygning af et

etageboligbyggeri, har samme adgang hertil som efter gældende reg-

ler.

På baggrund af dette fastholdes forslaget om ændring af kravet om

etablering af elevator ved ombygning af etaboligbyggeri.

Side 10 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

5. Ændring af bestemmelser om affaldshåndtering

–

Danmarks Almene Boliger, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

og Konstruktørforeningen, Københavns Kommune og DI Byg er positi-

ve overfor ændringen. De to sidstnævnte finder det hensigtsmæssigt,

at det faste krav om affaldsskakte erstattes med funktionskrav, og

sidstnævnte mener, at ændringen fremmer fleksibilitet i opførelsen af

bygninger, og derigennem også innovationen i byggeriet.

Danske Beredskaber forslår præcisering af vejledningsteksten, så det

klargøres, at også lignende affaldshåndteringssystemer er omfattet.

Dansk Handicap Forbund og Ældre Sagen forslår en præcisering, såle-

des at det sikres, at også personer med funktionsnedsættelse nævnes

i bestemmelsen.

Frederiksberg Handicapråd, Dansk Byggeri, Danske Handicaporganisa-

tioner og Fonden Århus Miljøcenter mener, at en ændring af kravene

vil medføre, at personer i højere grad vil være afhængige af andre

personers hjælp. Dansk Byggeri mener, at ændringen er et funktions-

og kvalitetsmæssig tilbageskridt for byggeriet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Det nuværende krav om, at der ved opførelse af boligbyggeri i tre

etager eller derover skal etableres affaldsskakte for hver opgang, fjer-

nes. I stedet indføres der et funktionskrav om, at der i forbindelse

med opførelse af byggeri skal etableres affaldssystemer, så brugere af

bygningen kan bortskaffe deres affald. Det hidtil gældende detailkrav

om affaldsskakte kan være fordyrende for byggeriet og kan endvidere

komplicere kommunale ønsker om sortering af affald. Det betyder, at

bygherrerne får større fleksibilitet ved indretning af renovationssy-

stemer og mulighed for fx at indrette affaldssystemer, som passer til

det konkrete byggeri, herunder også brug af affaldsskakte såfremt

bygherre ønsker det i det enkelte byggeri.

Hensynet til ældre, gangbesværede og til personer med handicap va-

retages ved, at der i bygningsreglementet stilles krav om, at der ved

arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal være

adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme

ind til arealerne og anvende funktionerne. Det betyder, at bygherre og

kommuner i byggeriet skal foretage en konkret vurdering af, hvordan

dette opfyldes. Det kan fx betyde, at hvis der etableres en affaldsø i

et gårdareal, skal der være niveaufri adgang frem til indgangen og til

den enkelte affaldscontainer. I disse tilfælde vil der også skulle tages

hensyn til, at brugerbetjente anlæg, såsom indkast til affaldssyste-

mer, opsættes på en måde, så de kan bruges af mennesker med ned-

Side 11 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

sat funktionsevne. Det bemærkes, at afskaffelsen af detailkravet om

etablering af affaldsskakte også kan ses i sammenhæng med, at der

for opførelse af boliger i 3 etager eller derover fortsat vil være krav

om etablering af elevator.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil udarbejde en vejledende udtalel-

se om fortolkningen af funktionskravet til etablering af affaldssyste-

mer, herunder hvilke hensyn som skal iagttages i forhold til bruger-

kredsen mv.

Forslaget om ændring af bygningsreglementets bestemmelser om af-

faldshåndtering fastholdes på denne baggrund.

6. Ændring af bestemmelse om opbevaring af genstande i til-

knytning til boligen

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Konstruktørforeningen og Byg-

herreforeningen er grundlæggende positive overfor ændringerne af

bygningsreglementet.

Københavns Kommune finder det problematisk, at krav om etablering

af pulterrum til almindelige brugsting ophæves, da der er tale om en

væsentlig funktionel forringelse.

Dansk Handicap Forbund foreslår, at adgangs- og indgangsforhold til

opbevaringsrum skal være uden niveauspring og med en fri dørbredde

på 87 cm.

Landsbyggefonden mener, at kravet om tilstrækkelig opbevarings-

plads bør bevares under henvisning til, at kravet om tilstrækkelig op-

bevaringsplads til diverse brugsting er et nødvendigt og fornuftigt

krav, der er højt værdsat af beboerne, da det synlige boligareal frihol-

des for genstande, som er æstetisk uskønne, og kun sjældent anven-

des.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Kravet om etablering af opbevaringsplads i etageboligbyggeri ændres,

så der alene er krav om plads til opbevaring af større brugsgenstande

(cykler, barnevogne, rollatorer o.lign.) i tilknytning til boligen, som

kan udgøre en brandrisiko eller flugtvejsspærring, hvis det opbevares

i opgange. Der skal ligeledes fortsat være krav om, at beboerne kan

tørre tøj, uden at det påvirker indeklimaet, fx i form af et fælles tørre-

rum i etageboliger eller ved, at der er forberedt til etablering af va-

skesøjle i boligen. Der er derimod ikke længere et specifikt krav om,

at der i eller i tilknytning til den enkelte bolig skal være plads til indi-

viduel opbevaring af mindre brugsgenstande (depotrum).

Side 12 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Formålet er at sikre, at bygherrerne får større frihed til at indrette bo-

ligerne, og at bygningsreglementets bestemmelser ikke udgør en

unødig hindring i at imødekomme behovet for billige boliger til fx stu-

derende i de større byer.

Med ændringen kan bygherre af egen drift i det konkrete byggeri be-

slutte, hvorvidt man ønsker at etablere særskilt, individuel opbeva-

ringsplads i eller i tilknytning boligen til mindre brugsgenstande.

Forslaget om ændring af opbevaringsplads fastholdes på denne bag-

grund.

7. Ændrede krav til campinghytter og lignende ferieboligfor-

mer

Foreningen af Rådgivende Ingeniører er grundlæggende positiv over-

for ændringerne i bygningsreglementet.

Dabyfo bemærker, at der i kapitel 1.5, stk. 1, nr. 5,

er nævnt ”Cam-

pinghytter, der sidestilles med campinghytter”, hvor der må menes

sommerhuse.

Dabyfo anfører ligeledes, at det virker absurd, at ferieboligformerne

skal opfylde tilgængelighedskrav, krav til gangbredder, dørbredder,

størrelse af WC-rum/bad mv., eftersom, at træhuse netop ikke har

niveaufri adgang, og at campinghytter nærmest pr. definition er ind-

rettet med trange forhold. Det forslås derfor, at campinghytter omfat-

tes af undtagelsesbestemmelsen for sommerhuse.

Håndværksrådet spørger, om kolonihavehuse er omfattet af energi-

krav til sommerhuse, campinghytter og lignende. Desuden mener

Håndværksrådet ikke, at det kan lade sig gøre at overholde energi-

kravene for campinghytter pga. linjetabene.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er enig i Dabyfos bemærkning, og

”campinghytter” ændres derfor til ”sommerhuse”.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil undersøge betydningen af evt.

yderligere ændringer af reguleringen af campinghytter mv. nærmere

og efterfølgende tage stilling til denne del af forslaget.

Kolonihavehuse er ikke omfattet af energikrav, hvilket fremgår af kap.

1.2, stk. 2, i bygningsreglementet.

Det er Trafik, Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at linjetabskrave-

ne ikke er til hinder for opførelse af campinghytter. Linjetabene må

godt være højere end angivet i kap. 7.5, stk. 1, hvis man benytter

varmetabsrammen i kap. 7.5, stk. 3, så længe værdierne i kap. 7.6

Side 13 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

overholdes. Ændringen i BR er en lempelse af kravene, så camping-

hytter ikke længere skal overholde kravene til helårshuse.

8. Præcisering af krav til CO

-indhold i indeluften i daginstitu-

tioner og skoler

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Konstruktørforeningen og Byg-

herreforeningen er positive overfor ændringerne i bygningsreglemen-

tet.

VELUX bemærker, at 1.000 ppm er rimeligt, men ikke bør strammes

yderligere. Desuden bør der indføres en definition af, hvad der menes

med længere perioder, hvor niveauet ikke må overskrides. VELUX fo-

reslår, at daginstitutioner ligesom undervisningsrum i skoler gives

mulighed for etablering af naturlig ventilation.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Høringsudkastet til BR18 indeholder en formulering om, at 1.000 ppm

CO2 ikke må overskrides for de dimensionerende forhold. Denne for-

mulering indføres i BR15 i stedet for en definition af, hvad længere

perioder er, da denne formulering kun ville have kort levetid, indtil

BR18 træder i kraft.

Formuleringerne omkring etablering af naturlig ventilation i daginstitu-

tioner og skoler er ikke ændret i denne udgave af bygningsreglemen-

tet. I høringsudgaven af BR18 er der dog lagt op til at give denne mu-

lighed med naturlig ventilation for både daginstitutioner og skoler. Der

indføres derfor ikke yderligere ændringer i BR15, men henvises til hø-

ringen af BR18.

9. Præcisering af krav om funktionsafprøvning af varme- og

køle-anlæg, ventilationsanlæg og elevatorers energiforbrug

Elevatorbranchen, Dansk Byggeri, DI Byg, FRI, Bygherreforeningen,

Danske Arkitektvirksomheder, Arbejdsgiverne, Energiforum Danmark,

TEKNIQ, VELUX og KL støtter indførelse af funktionsafprøvninger i

bygningsreglementet.

Elevatorbranchen mener, at energimålinger i forbindelse med funkti-

onsafprøvninger bør udføres af en uvildig tredjepart.

Dansk Byggeri og FRI mener, at der bør indføres en overgangsperiode

på et halvt år fra det tidspunkt, at vejledningerne omkring funktions-

afprøvning færdiggøres.

FRI, NIRAS, TEKNIQ, BL og Energiforum Danmark mener, at der

mangler et krav om en samordnet test i forbindelse med funktionsaf-

prøvning af de tekniske anlæg.

Side 14 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

NIRAS mener, at der i bygningsreglementet bør indarbejdes incita-

menter til at begrænse kompleksiteten af automatikken og minimere

det egetforbrug af energi, som automatikken medfører. NIRAS mener

desuden, at der bør indføres krav om funktionsafprøvning af solaf-

skærmning, fordi solafskærmning er afgørende for at overholde ener-

girammen. NIRAS mener, at det er omsonst at kræve indsendelse af

dokumentation af funktionsafprøvningen til kommunen, idet der i hø-

ringsudkastet til BR18 ikke er dette krav.

Dansk Miljøteknologi mener ikke, at ændringsbekendtgørelsen til

BR15 indeholder en tilstrækkelig tydeliggørelse og præcisering af kra-

vene til løbende tilsyn og vedligeholdelse af de tekniske installationer

som lovet af ministeren i svar til Folketinget 19. december 2016.

Dansk Miljøteknologi mener, at problemet er, at der ikke føres tilsyn

med overholdelsen af kravet.

Energiforum Danmark opfordrer til stikprøvekontrol i kommunerne for

at sikre, at kravene overholdes. Energiforum Danmark opfordrer des-

uden til at få præciseret kravene i vejledningen, så der opnås en for-

ståelse af niveauet for funktionsafprøvninger for både mindre og stør-

re bygninger. Energiforum Danmark foreslår, at formuleringen af kra-

vet bliver ændret til at kræve, at funktionsafprøvningen skal påvise,

anlæggene overholder bygningsreglementet i stedet for,

an-

læggene overholder bygningsreglementet.

TEKNIQ foreslår, at funktionsafprøvningen målrettes den energimæs-

sige ydeevne af de tekniske installationer.

Energistyrelsen bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis do-

kumentationen af funktionsafprøvningen indsendes til kommunen ved

afslutning af byggearbejdet og inden færdigmelding, så funktionsaf-

prøvningen kan indgå i energimærkningen af bygningerne.

TEKNIQ og Energiforum Danmark bemærker, at indregulering af var-

me- og køleanlæg kan være svære, hvis færdigmeldingen af en byg-

ning sker på et tidspunkt, hvor der ikke er køle- eller varmebehov.

VELUX foreslår, at der indføres en definition af ventilationssystemer i

bygningsreglementet.

KL og DABYFO bemærker, at det kan være svært for kommunerne at

sikre, at der fremsendes materiale på funktionsafprøvning. Desuden

bemærker KL, at de antager, at kommunerne ikke skal påse selve

prøvningsindholdet af dokumentationen. DABYFO bemærker, at de

mener, at det giver en øget administrativ belastning for kommunerne.

Sweco Danmark opfordrer til at indføre en tekst omkring Commission-

ing-standarden i vejledningsteksten i kapitel 8.1.

Blik&Rør anfører, at præcisering omkring luftkvalitet i undervisnings-

rum og daginstitutioner, samt indførelsen af funktionsafprøvning er

Side 15 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

fornuftigt. Blik&Rør fremhæver dog, at der er store problemer med

vedligeholdelse og rensning af ventilationsanlæg, som ikke bliver løst

med disse ændringer. Blik&Rør opfordrer til at oprette et tilsyn med

området.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har valgt ikke at stille krav om, at

funktionsafprøvningen skal gennemføres af en uvildig tredjepart, da

styrelsen ikke vil pålægge bestemte løsninger til, hvordan man indgår

aftaler i byggeprocessen. Det er bygningsejerens ansvar, at bygnings-

reglementets krav er overholdt.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer ikke, at der er behov for en

overgangsperiode for kravene om funktionsafprøvning efter færdiggø-

relse af den tilhørende vejledning, da kravene i stort omfang allerede

er gældende gennem de standarder, der er obligatoriske at følge i

henhold til bygningsreglementet. Vejledningen, der udgives inden 1.

juli 2017, er en vejledning til, hvordan funktionsafprøvningerne kan

gennemføres, og er derfor ikke obligatorisk at følge. Der vil dog være

en angivelse af et typisk niveau for funktionsafprøvningerne, og der

vil være en henvisning til Bygningsstyrelsens Performancetests, lige-

som der vil være en beskrivelse af, hvad man gør, hvis man fx tilslut-

ter et varmeanlæg udenfor varmesæsonen. Endelig vil selve byggepe-

rioden medvirke til at give en overgangsperiode, da kravet gælder ved

ansøgning om byggetilladelse efter ikrafttrædelsesdatoen for æn-

dringsbekendtgørelsen, hvor arbejdet først udføres i forbindelse med

færdigmelding af byggeriet.

I vejledningen til funktionsafprøvning vil det fremgå, at for at leve op

til kravene i bygningsreglementets omkring drift af de tekniske instal-

lationer bør der gennemføres en samordnet idriftsættelse af de tekni-

ske anlæg, når der er installeret et CTS-anlæg. Det samme er gæl-

dende for andre tekniske anlæg, end det der nu indføres krav om, for

eksempel solafskærmning.

Vejledningen om funktionsafprøvning vil indeholde vejledning om,

hvilke dokumenter der normalt skal indsendes i en byggesag. Her vil

det også fremgå, at der skal indsendes dokumentation af funktionsaf-

prøvningen.

Med BR18 indføres der stikprøvekontrol af dokumentationen i større

bygninger, hvorfor overvejelserne om stikprøvekontrol af funktionsaf-

prøvning medtages i dette regi.

Der ændres i formuleringerne, så det fremgår, at dokumentationen

skal vise,

”at”

kravene i bygningsreglementet er overholdt og ikke,

”om”

de er overholdt.

Side 16 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Det er efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering ikke hen-

sigtsmæssigt i bygningsreglementet at stille krav om, at funktionsaf-

prøvningen skal afleveres, så den kan indgå i energimærkningen af

bygningen, da bygningsreglementet i øjeblikket kun giver mulighed

for at kræve dokumentation indsendt til kommunen om ibrugtagning

og om færdigmelding. En yderligere indsendelse af dokumentation vil

medføre uhensigtsmæssige administrative meromkostninger.

Det skal pointeres, at bygningsreglementet allerede indeholder en de-

finition af ventilationssystemer i vejledningsteksten til kap. 6.3.1.1,

stk. 1.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er ikke enig i vurderingen af, at det

vil give yderligere administrative belastninger for kommunerne, da

kravene i stort omfang allerede eksisterer i bygningsreglementet eller

de tilhørende standarder. Der indføres ikke en tekst omkring Commis-

sioning-standarden, men standarden er frivillig at benytte og kan væ-

re relevant i mange byggesager.

Der er ikke ændret i kravene om drift og vedligehold af ventilationsan-

læg. Der er fortsat krav i DS 447 om tilsyn og vedligeholdelse af ven-

tilationsanlæg, herunder også ventilationskanalerne. Det er bygnings-

ejerens ansvar at sikre, at bygningen til enhver tid overholder byg-

ningsreglementets krav.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har taget forslaget om at indarbejde

et krav om funktionstest af ventilationsanlæg i brandmæssig hen-

seende til efterretning. Som foreslået af både Sweco Danmark A/S og

Københavns Lufthavne vil der blive indarbejdet et sådant krav i BR15.

Som foreslået vil kravet tage udgangspunkt i DS 428 ”Norm for

brandtekniske

foranstaltninger ved ventilationsanlæg”.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i høringsperioden desuden un-

dersøgt, om det er tilladt at stille krav i bygningsreglementet til af-

prøvning af varmegenvindingsgraden. Det er Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsens vurdering, at afprøvning vil være i strid med kravene i

EcoDesign direktivet. På den baggrund fastholder styrelsen ikke for-

slaget om at indføre krav om eftervisning af varmegenvindingsgraden

i bygningsreglementet.

10. Præcisering af krav til kedler til fast brændsel

Arbejdsgiverne imødeser præciseringen af kravene til fastbrændsels-

kedler.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ingen bemærkninger til hørings-

svarene til dette emne.

Side 17 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

11. Varmetabsrammen for tilbygninger

VELUX bemærker, at vinduer altid bør indgå som de reelle vinduer i

varmetabsrammen.

DABYFO mener, at det fortsat er uklart, om der kan fradrages for

varmetab gennem tag, når der opføres en ny etage ovenpå et eksiste-

rende fladt tag ved fx kontorbyggeri.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger

Ændringen i ændringsbekendtgørelsen er alene, at den del af vejled-

ningsteksten i BR15, der havde karakter af kravtekst er flyttet til en

ny bestemmelse. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse,

at der bør være valgmulighed mellem at bruge de reelle vinduer og

vinduer med U-værdi på 1,2 W/m

K i varmetabsrammen. I beregnin-

gen med de reelle forhold skal der benyttes de reelle vinduer. Mulig-

heden for at bruge vinduer med U-værdi på 1,2 W/m

K i varmetabs-

rammen giver mulighed for at benytte bedre vinduer end 1,2 W/m

og giver mulighed for at opnå en gevinst i energiberegningen ved at

gøre det.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at formuleringer-

ne er tilstrækkeligt klare til at vurdere, hvad der kan regnes med i

varmetabsberegningen ved opførelse af ny etage ovenpå eksisterende

flade tage. I forbindelse med BR18 udarbejdes der dog yderligere vej-

ledning omkring bygningsreglementets krav. I den forbindelse vil for-

holdet blive uddybet.

Side 18 (24)

Bilag 1

Advokatrådet - Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Altinex Oil Denmark A/S

Andelsboligforeningernes fælles repræsentation

Ankenævnet på Energiområdet

Arbejdstilsynet

Arkitektforbundet

Astma- og Allergiforbundet

Banedanmark

BAT-Kartellet

Beredskabsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde

Boligselskabernes Landsforening

BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter

Brancheforeningen for storkøkkenudstyr (BFS)

Byggecentrum

Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietet

Bygherreforeningen

Bygningsfredningsforeningen (BYFO)

Bygningsstyrelsen

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger

DANAK

Danmark Tekniske Universitet, Institut for byggeri og anlæg

Danmarks Lejerforening

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon

Fax 7262 6790

[email protected]

www.tbst.dk

Side 19 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Bygningsinspektørforening

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Energi Brancheforening

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk forening for automatforplejning (DAFA)

Dansk Gasteknisk Center

Dansk Industri

Dansk Metal

Dansk Solvarme Forening

Dansk Standard

Dansk Varme Service, DVS

Dansk Ventilation

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Handicaporganisationer

Danske Regioner

Danske Udlejere

DANVA

Datatilsynet

Den Danske Landinspektørforening

Den danske netværksgruppe for notificerede eller prænotificerede or-

ganer under byggevaredirektivet

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø

Det økologiske råd

DI Byg

DI Energibranchen

Side 20 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

DI Fødevarer

DI Handel

DI ITEK

DI Service

DI Videnrådgiverne

Domstolsstyrelsen

DONG Energy

DS Håndværk og Industri

E.On Denmark A/S

Ejendomsforeningen Danmark

Energi E2

Energi- og olieforum

Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet

Energiforum Danmark

Energiklagenævnet

Energinet.dk

Energiservice A/S

Energistyrelsen

Energitilsynet

Energitjenesten

Erhvervs- og Vækstministeriet

Erhvervslejernes Landsorganisation

Erhvervsstyrelsen

ETA Danmark A/S

Eurofins

FABA

FEHA

Finansministeriet

Finanstilsynet

Forbrugerrådet

Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F)

Side 21 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

FORCE Technology

Foreningen af danske kraftvarmemærker

Foreningen af kommunale beredskabschefer

Foreningen af Rådgivende ingeniører

Foreningen af slutbrugere af Energi

Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark

Forsikring og Pension

Forsvarets Bygnings- og Establissementstjeneste

Forsvarsministeriet

FSR Danske Revisorer

Fødevarestyrelsen

Glasindustrien

Grundfos

HE-sekretariatet

HMN Naturgas

Hofor

Horesta

Håndværksrådet

Ingeniørforeningen Danmark

Intelligent Energi

Justitsministeriet

Kommunalteknisk Chefforening

Kommunernes Landsforening

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konstruktørforeningen

Kulturministeriet

Kulturstyrelsen

Københavns Brandvæsen

Københavns Erhvervsakademi

Landbrug & Fødevarer

Landsbyggefonden

Side 22 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Landsforeningen for bygnings og landskabskultur

Lejernes Landsorganisation

Ligestillingsafdelingen

Maskinmesterforeningen

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Natur- og Miljøklagenævnet

Naturgas Fyn

Naturstyrelsen

Parcelhusejernes Landsforening

Plan Energi

Plastindustrien

Praktiserende Landinspektørers Forening

Realdania

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

Rørforeningen

SBS Byfornyelsesselskabet

SikkerhedsBranchen

Sikkerhedsstyrelsen

Skatteministeriet

Skorstensfejerlauget

Social- og Indenrigsministeriet

Statens Byggeforskningsinstitut

Statikeranerkendelsesudvalget

Statsforvaltningen

Statsforvaltningen Hovedstaden

Statsforvaltningen Midtjylland

Side 23 (24)

Notat

Dato 29. maj 2017

Statsforvaltningen Nordjylland

Statsforvaltningen Sjælland

Statsforvaltningen Syddanmark

Statsministeriet

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Stålcentrum

Sundheds- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsen

SYD Energi

Syddansk Universitet

Tekniq Installatørernes organisation

Teknologisk Institut

Træinformation

TUN - Trælasthandlerunionen

Uafhængige Bygningssagkyndige og energikonsulenter

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge,- Integration- og Boligministeriet

VELTEK

Videncentret for Landbrug

Vindmølleindustrien

Vinduesindustrien

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Side 24 (24)