Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1773649_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. juni 2017
2017-3358
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 23. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 549:
Ministeren bedes foretage en opdateret beregning af besparelsespotentialet ved
at overgå til statslånsfinansiering
af den almene boligsektor, jf. rapporten ”Den
almene boligsektors effektivisering”, afsnit 3.7, udgivet af Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter (2014).
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oply-
ser følgende:
”Med forbehold for den betydelige usikkerhed, der er knyttet til beregningerne,
kan det umiddelbare besparelsespotentiale estimeres til omkring 1,2 pct.point
ved omlægning til finansiering via statslige genudlån. I en situation, hvor hele
porteføljen på 180 mia. kr. er omlagt, skønnes den årlige besparelse at være
knap 2,2 mia. kr.
Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt at omlægge hele porteføljen på ca. 180
mia. kr. indenfor en kort periode. Det skyldes dels, at staten ikke kan låne 180
mia. kr. ekstra inden for en kort periode uden at øge renteniveauet for danske
statsobligationer. Derudover er nogle af de eksisterende realkreditlån bundet af
bindingsklausuler, mens andre er inkonverterbare indekslån (55 mia. kr. ulti-
mo 2016). Besparelsen vil således blive realiseret gradvist.
Regeringen foreslår at finansiere den almene boligsektor med statslån fra
2018.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen