Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1770884_0001.png
21. juni 2017
J.nr. 2017 - 3688
Til Folketinget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 546 af 19. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvorfor den danske regering ikke beder Kommissionen om at vende tilbage med en evt. ny åbningsskrivelse til den del af åbningsskrivelse nr. 2015/4185, der handler om afgiftsrefusion for lastmotorkøretøjer, der anvendes til kombineret transport, til skatteministeren
1770884_0002.png
Spørgsmål
I forbindelse med den danske regerings besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2015/4185 nævnes afslutningsvist, at ”det bemærkes
overfor Kommissionen, at reglerne i
dag fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december om vægtafgift af motorkø-
retøjer m.v….”. Hvorfor beder den danske regering ikke Kommissionen om at vende til-
bage med en evt. ny åbningsskrivelse til den del af åbningsskrivelse nr. 2015/4185, der
handler om afgiftsrefusion for lastmotorkøretøjer, der anvendes til kombineret transport,
når det er åbenlyst, at Kommissionen ikke har læst på lektien og adresserer Finansministe-
riets bekendtgørelse nr. 757 af 19. november 1991.
Svar
Det er korrekt, at når Kommissionen henviser til Finansministeriets bekendtgørelse nr.
757 af 19. november 1991, henvises der til en ophævet bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen, som Kommissionen henviser til, hed Skatteministeriets bekendtgørelse
nr. 757 af 19. november 1991 og blev ophævet den 15. juli 1993. I dag fremgår reglerne af
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007
Ordlyden af bestemmelsen i § 11 i den gældende bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december
2007 er helt identisk med ordlyden af § 11 i bekendtgørelse nr. 757 af 19. november 1991
bortset fra navnet på brancheorganisationen.
De regler, som Kommissionen har forholdt sig til ved udarbejdelse af åbningsskrivelsen,
er således identiske med de regler, som fremgår i den gældende bekendtgørelse.
Derfor er det regeringens opfattelse, at det ikke vil være relevant at anmode Kommissio-
nen om en ny åbningsskrivelse, men tilstrækkeligt alene at påpege fejlen i henvisningen.
Side 2 af 2