Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1767076_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. juni 2017
2017-3303
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 19. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 539:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan Vejdirektoratet er forpligtet til at un-
dersøge og besvare befolkningens spørgsmål, således der kan komme en afkla-
ring på valg foretaget under anlægningen af motorvejen.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Vejdirektoratet er forpligtet til at undersøge og besvare befolkningens
spørgs-
mål. Besvarelsen foregår skriftligt eller mundtligt afhængigt af, hvordan hen-
vendelsen er kommet. Vejdirektoratet er dog ikke forpligtet til at undersøge alle
rejste spørgsmål, hvis det vurderes, at undersøgelser ikke er nødvendige, f.eks.
fordi de foreliggende oplysninger vurderes at være tilstrækkelige.
Vejdirektoratet er glad for befolkningens spørgsmål, da de kan medvirke til at
sikre den bedst mulige løsning findes inden for de givne økonomiske
rammer.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen