MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. juni 2017
2017-3303
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 19. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 535:
Ministeren bedes redegøre for, hvad årsagen er til, at den planlagte dalbro, som
beskrevet i Anlægsloven afsnit 4.7 hen over Fladmosen er blevet erstattet af en
landskabsdæmning, når dette vil bidrage yderligere til støjudbredelsen.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”I
VVM-redegørelsen fra 2008 fremgår, at der ved Fladmosen anlægges en 100
meter lang landskabsbro, der skulle sikre fri passage for råvildt m.v. Som følge
af, at der ved Fladmosen på østsiden af motorvejen var blevet etableret et større
boligområde, blev det siden vurderet, at en landskabsbros funktionalitet ville
blive bedre anvendt med en placering i Hvinningdal. Derfor er der i grusgraven
i Hvinningdal anlagt en 100 meter landskabsbro i stedet for en krondyrspassa-
ge. Dette var på grundlag af en vurdering af, at der var behov for en større pas-
sage her.
Samtidig blev det muligt at sænke motorvejen gennem Fladmosen, hvilket re-
ducerer støjgenerne i det nye boligområde. Ændringen blev drøftet og besigti-
get sammen med repræsentanter fra Silkeborg Kommune, Skov- og Natursty-
relsen, samt By- og Landskabsstyrelsen, og ændringen indgik i myndighedstil-
ladelserne.
En dæmning bidrager ikke mere til støjudbredelsen end en landskabsbro. Støj-
udbredelsen afhænger af, hvor højt dæmningen/broen ligger i terrænet. Hvis
vejkoten er identisk, så vil støjpåvirkningen ikke være større ved at vælge en
dæmning fremfor en bro.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen