TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 522: MFU spm. om fokusset på personsikkerhed i de nye regler for brandsikring af bygninger betyder, at der bliver slækket på forebyggelsen af forstyrrelse af samfundsfunktioner, tab af kulturværdier, værditab, tab af arbejdspladser og miljøbelastning i forbindelse med brand, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

8. juni 2017

2017 - 3241

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 17. maj 2017 stillet mig

følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Annette Lind (S).

Spørgsmål nr. 522:

Vil ministeren afklare, om fokusset på personsikkerhed i de nye regler for

brandsikring af bygninger betyder, at der bliver slækket på forebyggelsen af

forstyrrelse af samfundsfunktioner, tab af kulturværdier, værditab, tab af ar-

bejdspladser og miljøbelastning i forbindelse med brand?

Svar:

Reguleringen af brandforhold i byggeriet i Danmark er historisk varetaget både

med hjemmel i byggeloven og beredskabslovgivningen. Byggeloven regulerer

som udgangspunkt brandsikkerheden i alt byggeri, hvor beredskabslovgivnin-

gen skal ses som et supplement til byggeloven, hvorefter der kan fastsættes

skærpende regulering af brandsikkerhed for bygninger med en særlig brandri-

siko.

I beredskabslovgivningen er der hjemmel til at stille krav til brandsikring af

byggeri af hensyn til personsikkerhed, værdisikring, miljøet mm. I byggeloven

er der alene hjemmel til at stille krav til brandsikring af byggeri af hensyn til

personsikkerhed.

Med

Aftale om en vækstpakke

i 2014 blev det af aftaleparterne (daværende SR-

regering, V, K og DF) besluttet, at brandkravene for højlagre, frosthøjlagre og

tilsvarende lagerbygninger skulle bringes i større overensstemmelse med

brandkravene i vores nabolande. Derudover skulle der igangsættes et analyse-

arbejde med henblik på at udarbejde en mere risikobaseret tilgang til brand-

krav i byggeriet.

Vækstaftalen fra 2014 blev fulgt op med V-regeringens

Vækst og udvikling i

hele Danmark

fra november 2015, hvoraf det fremgår, at tilpasningen af

brandkravene for højlagre, frosthøjlagre og tilsvarende lagerbygninger til ni-

veauet i vores nabolande vil ske ved en ændring af bygningsreglementet. Det

fremgår endvidere, at sammenhængen i brandreguleringen skal styrkes ved, at

krav til brandsikringen af højlagre og sammenlignelige lagerbygninger såvel

som krav til drift af bygninger, hvor der er et særligt behov af hensyn til per-

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 522: MFU spm. om fokusset på personsikkerhed i de nye regler for brandsikring af bygninger betyder, at der bliver slækket på forebyggelsen af forstyrrelse af samfundsfunktioner, tab af kulturværdier, værditab, tab af arbejdspladser og miljøbelastning i forbindelse med brand, til transport-, bygnings- og boligministeren

sonsikkerheden, som fx forsamlingslokaler, fremadrettet udelukkende skal

reguleres gennem byggelovgivningen.

I april 2016 blev byggeloven ændret for at kunne regulere drift af byggeri i

brandmæssigt henseende, og efterfølgende blev brandkravene til højlagre og

lignende lagerbygninger (som fx frosthøjlagre), som tidligere lå under bered-

skabslovgivningen, flyttet til bygningsreglementet under byggeloven. Derved

blev dele af vækstaftalen fra 2014 og vækstpakken fra 2015 implementeret.

Den væsentligste ændring, der er sket med flytningen af brandreguleringen fra

beredskabsloven til byggeloven, er, at beredskabslovens detaljerede krav til,

hvordan bygningerne skal brandsikres, nu er erstattet af mere fleksible funkti-

onskrav i bygningsreglementet. Det betyder, at bygningsejeren mere frit end

tidligere kan vælge, hvordan brandsikringen af en bygning skal udføres. Byg-

ningsreglementets niveau for brandsikring af hensyn til personsikkerhed er

ikke blevet ændret i forbindelse med flytningen af brandreguleringen.

I den nuværende regulering er værdisikring ikke et selvstændigt hensyn, idet

der i byggeloven ikke er hjemmel til at stille brandkrav på baggrund af andet

end hensynet til tilfredsstillende personsikkerhed. De nuværende krav sikrer

således et tilfredsstillende personsikkerhedsniveau, men de facto sikrer brand-

kravene i bygningsreglementet også værdier, idet personsikringstiltagene i høj

grad også forhindrer, at branden spreder sig, eller at bygningen kollapser.

Bygningsejere kan naturligvis derudover vælge at sikre bygninger i højere grad,

end bygningsreglementet stiller krav om.

Flytning af de driftsmæssige forskrifter fra beredskabsloven til byggeloven,

tilsigter en administrativ regelforenkling, idet alle regler om den brandrelate-

rede indretning og drift af byggeri, der ikke indeholder særlig brandfarlige eller

eksplosive oplag, samles under byggeloven. Det betyder, at krav til fx vedlige-

hold af brandtekniske installationer og til placeringen af brandslukningsmate-

riel som brandtæpper eller håndildslukkere fremadrettet kun reguleres under

byggeloven.

Regelforenklingsarbejdet skal ikke ændre på det sikkerhedsniveau, som eksi-

sterer i dag. Kravene tilpasses dog bygningsreglementets form og formuleres

som funktionskrav. De regler, som gennmfører flytningen af de driftsmæssige

brandkrav til hoteller, forsamlingslokaler mm. fra beredskabslovgivningen til

byggelovgivningen, er planlagt til at træde i kraft 1. januar 2018.

Med

venlig

hilsen

Side 2/2

Ole Birk Olesen