MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. maj 2017
2017-3116
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygning- og Boligsudvalget har i brev af 17. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del 515), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF).
Spørgsmål nr. 515:
Er det ministerens opfattelse, at det gældende krav i bygningsreglementet om
etablering af affaldsskakter i etageboligbyggeri på mere end tre etager er
foreneligt med, såfremt en kommune har vedtaget forskrifter om affaldssorte-
ring, eller vil en kommunes krav om affaldssortering i modsat fald være ensbe-
tydende med, at kommunen handler i strid med det gældende bygningsregle-
ment?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Kravet
om etablering af affaldskakte i etageboligbyggerier på mere end tre
etager ændres således, at der fremover stilles krav til etablering af affaldssy-
stemer i stedet for detailkrav om affaldskakte. Ændringen medfører, at kravet
ikke længere alene kan opfyldes med en specifik løsning, men bliver et funkti-
onskrav, der kan opfyldes med forskellige typer affaldssystemer, der lever op til
hensynet om affaldssortering, sundhed, komfort og energiforbrug.
Det nuværende detailkrav om affaldsskakte kan være fordyrende for byggeriet
og kan endvidere modvirke kommunale ønsker om sortering af affald. Fjernel-
sen af det nuværende krav vil betyde, at bygherrerne får større fleksibilitet ved
indretning af renovationssystemer og mulighed for fx at indrette affaldssyste-
mer, som passer til det konkrete byggeri. Det vil fortsat være muligt at etablere
affaldsskakte i det enkelte etageboligbyggeri, såfremt disse opfylder funktions-
kravet og bygherrens ønsker til byggeriet.
Ændringsforslaget indeholder foruden kravet om etablering af affaldssystemer
også en række præciseringer, der skal sikre, at også mennesker med handicap
og ældre borgere kan betjene affaldsystemerne, hvilket blandt andet betyder, at
fx kørestolsbrugere og andre borgere med funktionsnedsættelse skal kunne
betjene fx indkast til affaldssystemer. Desuden indføres der et krav om, at der
ved arealer til opbevaring af affald i tilknytning til boligerne skal være adgangs-
forhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind på arealerne og
anvende funktionerne.
Formålet med ændringen er at sikre en større fleksibilitet i valget af løsninger
for affaldshåndtering i beboelsesbyggerier. Det hidtidige krav til etablering af
affaldsskakte har udelukkende været gældende for beboelsesbygninger med 3