MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. maj 2017
2017 - 3060
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 507:
Ministeren bedes kommentere materialet til brug for Strandmøllen A/S' fore-
træde for udvalget den 11. maj 2017 vedrørende linjeføringen af den ny bane på
Vestfyn, jf. TRU alm. del - bilag 311.
Svar:
Jeg har bedt Vejdirektoratet forholde sig til det fremsendte materiale fra fore-
trædet for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget d. 11. maj 2017. Vejdirekto-
ratet oplyser følgende:
”Strandmøllen
A/S har tidligt i VVM-forløbet gjort opmærksom på de udfor-
dringer, der kan være forbundet med at placere en jernbane i nærheden af virk-
somheden. På den baggrund er der som en del af VVM-undersøgelsen også
gennemført en grundig vurdering af eksisterende risici fra farlige stoffer hos
Strandmøllen for en ny højhastighedsjernbane. Risikoberegningerne er gen-
nemført af COWI, og hovedkonklusionerne fra arbejdet er, at jernbanen kan
passere virksomheden uden at dette vil karambolere med skærpede kriterier
for risikoaccept for individuel risiko for togpassagerer og sædvanlige kriterier
for samfundsmæssig risiko grundet udslip af oxygen fra Strandmøllens lager-
tanke.
Det er således den faglige vurdering, at Strandmøllens produktion og lager ikke
vil udgøre en uacceptabel risiko for hverken den enkelte passager eller for jern-
baneanlægget. Beregningerne viser faktisk, at risikoen er væsentlig mindre end,
hvad der normalt vil betegnes som acceptabelt. På denne baggrund er der i
projektet ikke forudsat etablering af afværgeforanstaltninger i form af over-
dækning af jernbanen eller etablering af en afskærmende mur mellem jernba-
nen og Strandmøllen A/S.
Hvis jernbanen placeres nord for motorvejen, som i Forslag Nord, vil afstanden
mellem Strandmøllens oxygentanke og jernbanen være stort set den samme
som ved Forslag Syd.