Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1759832_0001.png
Kommunaludvalget 2009-10
KOU alm. del Svar på Spørgsmål 83
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 12. februar 2010
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
EGE/ J.nr. 2010-460
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 14. januar
2010 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar på
spørgsmål nr. 83 (KOU Alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Denker (DF).
Spørgsmål nr. 83:
”Ministeren bedes redegøre for, om en kommune er forpligtet til at sælge en
kommunal grund til den højest opnåelige pris, dvs. markedsprisen, eller om
den i visse tilfælde kan fravige at sælge til markedsprisen. I tilfælde af, at der
lovligt kan sælges til mindre end markedsprisen, bedes ministeren redegøre
for, hvilke betingelser der i så fald skal opfyldes, og i hvor høj grad markeds-
prisen lovligt kan fraviges.”
Svar:
Indenrigs- og Socialministeriet kan i anledning af spørgsmålet oplyse, at der
på almenboligområdet er fastsat regler i støttebekendtgørelsens § 10, hvor-
efter prisen for en byggegrund til brug for opførelse af en almen bolig ikke
må overstige prisen i handel og vandel. Det betyder, at en byggegrund, der
ejes af kommunen og afhændes til en almen boligorganisation med henblik
på opførelse af et byggeri, skal sælges til markedsprisen. En kommune kan
således ikke sælge en byggegrund til en almen boligorganisation til en pris
under markedsværdien, idet dette ville indebære en ekstra kommunal støtte
til det pågældende byggeri, udover den støtte der er fastsat i almenboliglov-
givningen.
I det omfang spørgsmålet ikke er reguleret i den skrevne lovgivning, skal
spørgsmålet om, hvorvidt en kommune er forpligtet til at sælge fast ejendom
til markedsprisen, afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger
om kommunal opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
Efter disse regler har kommuner en helt generel forpligtelse til at handle
økonomisk forsvarligt i alle dispositioner, ligesom det følger af sådanne
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om kommunerne har mulighed for at sælge kommunale grunde under markedspris til almene boligselskaber, til økonomi- og indenrigsministeren
2
grundsætninger, at kommuner normalt ikke uden lovhjemmel må yde tilskud
til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder.
I forbindelse med salg af kommunal fast ejendom indebærer dette, at kom-
munen skal sælge ejendommen til den højeste pris, der kan opnås i handel
og vandel – markedsprisen. Dette gælder dog ikke, hvis der er hjemmel i
lovgivningen - den skrevne lovgivning eller i kommunalfuldmagtsreglerne –
til, at kommunen kan yde støtte til den institution mv., som ejendommen
overdrages til. Det gælder endvidere ikke, hvis kommunen ved varetagelse
af en saglig, kommunal interesse kan sælge ejendommen til en pris, der er
lavere end markedsprisen.
En kommune kan således lovligt yde støtte til en institution mv., såfremt
kommunen i medfør af den skrevne lovgivning har adgang hertil, for eksem-
pel salg til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 16 i lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse, samt salg med henblik på udøvelse af
biografvirksomhed, jf. § 18 i lov om film. En kommune kan endvidere i visse
tilfælde efter kommunalfuldmagtsreglerne yde støtte til en institution, for
eksempel salg til idrætsforeninger og kulturelle institutioner.
Hvis det må lægges til grund, at lovgivningen er til hinder for, at en kommune
yder støtte, jf. for eksempel det ovenfor anførte om salg til en almen boligor-
ganisation, vil der heller ikke kunne ydes støtte efter kommunalfuldmagtsreg-
lerne.
Det følger af ovenstående, at der ikke udtømmende kan redegøres for, i
hvilke tilfælde en kommune kan yde støtte til en institution. Det beror således
på dels en fortolkning af lovgivningen på det pågældende område, dels af de
konkrete omstændigheder. Hvis det herefter må antages, at der er hjemmel i
den skrevne eller den uskrevne lovgivning til at yde støtte til en institution, vil
støtten kunne ydes i form af overdragelse af den faste ejendom til en pris
under markedsprisen, herunder vederlagsfrit. Det gælder dog ikke, hvis lov-
givning indeholder bestemmelser om størrelsen af støtten.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der varetages en sådan saglig
kommunal interesse, at dette kan begrunde salg af fast ejendom til under
markedsprisen, beror dette på den skrevne lovgivning, kommunalfuldmagts-
reglerne samt offentligretlige retsgrundsætninger om saglighed i forvaltnin-
gen.
Det beror således på de konkrete omstændigheder, hvorvidt der i forbindelse
med salget varetages en sådan saglig kommunal interesse, at det kan be-
grunde, at salg af kommunal fast ejendom sker til under markedsprisen.
Det er i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at hvor salg til
en lavere pris end til den højst opnåelige er begrundet i hensynet til vareta-
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om kommunerne har mulighed for at sælge kommunale grunde under markedspris til almene boligselskaber, til økonomi- og indenrigsministeren
3
gelsen af en saglig kommunal interesse, er kommunen forpligtet til ved sal-
get at sikre, at den kommunale interesse varetages, f.eks. ved aftale om
rådighedsindskrænkninger over den overdragede ejendom eller ved aftale
om, at køberen forpligter sig til opførelse af et bestemt byggeri eller til en
bestemt anvendelse.
Karen Ellemann
/ Hanna Ege