Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1763006_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. maj 2017
2017 - 2991
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 4. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del 494), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 494:
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af TRU alm. del
spm. 154 kom-
mentere oplysningen i artiklen på tv2lorry.dk den 24. marts 2017,
”ventilatio-
nen i restauranter er rene brandbomber” fra operationschef ved
Hovedstadens
Beredskab, Tim Ole Simonsen, vedr. branden på Vesterbrogade 146 fredag den
17. marts 2017?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har op-
lyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”I bygningsreglementet 2015 (BR15) er der krav om, at ventilationssystemer
skal renses, drives og vedligeholdes, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk for-
svarlig stand, og som anvist i den danske standard
DS 447, Ventilation i byg-
ninger
Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.
Reglerne gæl-
der for installationer i såvel nybyggeri som i eksisterende byggeri.
Ventilationsanlæg skal derudover udføres, som det er anvist i den danske stan-
dard
DS 428, Norm for brandtekniske forantaltninger ved ventilationsanlæg.
Der fremgår et krav af DS 447,
Ventilation i bygninger
Mekaniske, naturlige
og hybride ventilationssystemer
om, at der højst må gå et år mellem hvert til-
syn af anlægget. Formålet med bestemmelserne om vedligehold af ventilations-
systemer er at sikre et sundt indeklima for de personer, der opholder sig i byg-
ningerne, og at der ikke opstår risiko for brandfare eller unødigt energiforbrug.
Det fremgår af
DS 428, Norm for brandtekniske forantaltninger ved ventilati-
onsanlæg,
at der skal sikres en forsvarlig udførelse af ventilationsanlæg i
brandteknisk henseende, således at risikoen for en brands opståen, udvikling
og spredning via ventilationsanlægget minimeres. Normen skal derudover sik-
re, at mekaniske ventilationsanlæg kontrolleres og vedligeholdes på en sådan
måde, at risikoen for en brands opståen, udvikling og spredning via ventilati-
onsanlægget minimeres.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om kommentar til oplysningen i artiklen på tv2lorry.dk den 24. marts 2017, ventilationen i restauranter er rene brandbomber fra operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen, vedr. branden på Vesterbrogade 146 fredag den 17. marts 2017, til transport-, bygnings- og boligministeren
1763006_0002.png
Alle komponenter, der kræver pasning og vedligeholdelse, skal således være let
tilgængelige, tydeligt afmærket og monteret, så vedligeholdelsesarbejdet kan
foretages på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Det følger af byggeloven, at den til enhver tid værende ejer af en bygning har
ansvaret for, at bygningen er i lovlig stand. Det vil sige, at man som bygnings-
ejer bl.a. har pligt til at sikre, at ventilationssystemer renses regelmæssigt.
Det er kommunerne, der i medfør af byggeloven er bygningsmyndighed. Der er
ikke i loven fastsat regler om kommunernes pligt til at føre tilsyn med eksiste-
rende byggeri. Kommunen har dog mulighed for at stille krav om lovliggørelse i
medfør af byggeloven, hvis der konstateres ulovlige forhold ved en bygning. En
bygningsejer vil derfor efter omstændighederne kunne pålægges at rense venti-
lationssystemer, hvis disse ikke lever op til bygningsreglementets krav om at
være i teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.
Udover kravene til ventilation i bygningsreglementet, er der krav om, at instal-
lationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Ved
gennemføringer, kanaler og lignende skal der træffes foranstaltninger, så hver-
ken branden eller røgen spreder sig til andre dele af bygningen.
Opsætning af slukningsmidler på restauranter og lignende bygninger kan være
reguleret af beredsskabslovgivningen, såfremt der er tale om lokaler til flere
end 150 personer.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan endeligt oplyse, at der er præciseret flere
krav til drift, kontrol og vedligehold i brandmæssig henseende af bl.a. tekniske
installationer i den reviderede version af bygningsreglementet, som er sendt i
offentlig høring, og som forventes at træde i kraft den 1. januar 2018.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen