MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. maj 2017
2017-2929
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 3. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 489 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 489:
Kan ministeren oplyse, om danske synsvirksomheder måler niveauet af sund-
hedsskadelige partikler og tjekker, om EGR-systemer er deaktiveret i forbindel-
se med periodiske syn af biler?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser følgende:
”NOx-udledning
kontrolleres ikke ved syn af biler, da det er meget komplekst at
udføre en NOx-måling. Desuden indeholder EU-reglerne om syn ikke en kon-
trolmetode for NOx-udledning, og reguleringsmæssigt, teknisk og økonomisk
anses det ikke realistisk at indføre en særlig dansk kontrolmetode ved syn.
Det kan tilføjes, at der i Danmark ikke findes et akkrediteret prøvningslabora-
torium, som kan foretage målinger, der kan danne grundlag for EU-typegod-
kendelse i henhold til luftforureningsreglerne. Teknologisk Institut kan med
”rimelig nøjagtighed” udføre en måling i henhold til EU-reglerne
om luftforu-
rening. Prisen for måling vil være i omegnen af 10.000 kr. pr. bil. Afprøvning af
en enkelt bilmodel kan tage flere dage at gennemføre.
Kontrol af bilens egendiagnosesystem (on-bord diagnostics, OBD) vil ikke kun-
ne anvendes, idet den del, der eventuelt kan give adgang til at konstatere, om
der er foretaget chiptuning, ikke er standardiseret, og det vil kræve mærkespe-
cifikt udstyr, som ikke i praksis er muligt at håndtere i synsvirksomhederne.
Manipulation med den elektroniske motorstyring herunder frakobling af foru-
reningsbegrænsende udstyr, dvs. chiptuning, er ikke nyt. Færdselsstyrelsen
følger løbende de tekniske udfordringer omkring NOx-udledning og chiptu-
ning, men det er vurderingen, at det på nuværende tidspunkt stadig ikke er
muligt at indføre en national kontrol af NOx-udledning.”