Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1781433_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. august 2017
2017-2714
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. april 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 473:
Hvor meget vil det koste i årlig i offentlig merudgift, såfremt billetpriserne til
den kollektive trafik generelt sænkes med 30 pct.? Hvis muligt må opgørelsen
gerne fordeles på lokal kollektiv trafik (busselskaber, S-tog, metro og lokalba-
ner) og på landsdækkende kollektiv trafik (lands- og regional togtrafik). Det
bedes desuden opgjort i umiddelbar merudgift og efter tilbageløb og adfærd.
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Transport DTU, som har beregnet den forven-
tede offentligt årlige merudgift ved at nedsætte taksterne i den kollektive trafik
med 30 procent.
Den provenumæssige konsekvens ved at nedsætte taksten er beregnet til en
reduktion på 0,9 mia. kr. årligt, hvilket dækker over et reduceret provenu i for-
hold til de nuværende billetindtægter (billigere billetter) og et merprovenu ved
vækst i transportarbejdet i den kollektive trafik som følge af takstnedsættelsen.
Hertil kommer et offentligt provenutab ved en reduktion i personbilkørsel på
1,0 mia. kr. årligt samt et tilbageløb fra forøget forbrug på 0,7 mia. kr. årligt.
Transport DTU har beregnet den samlede offentligt meromkostning til ved at
nedsætte taksterne generelt med 30 procent til at være 1,3 mia. kr. årligt.
Det bemærkes, at en markant forøgelse af antallet af passagerer i den kollektive
trafik må forventes at medføre øgede driftsomkostninger og eventuelt øgede
behov for investeringer. Transport DTU har imidlertid ikke aktuelle bekræftede
tal for disse omkostninger og kan derfor ikke vurdere størrelsen af denne mer-
udgift.
Den samlede offentlige merudgift må derfor forventes at være større end de
beregnede 1,3 mia. kr. årligt.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, hvor meget vil det årligt vil koste i offentlig merudgift, såfremt billetpriserne til den kollektive trafik generelt sænkes med 30 pct., til transport-, bygnings- og boligministeren
1781433_0002.png
Der henvises
til Transport DTU’s bidrag,
der er vedlagt, for en mere grundig
beskrivelse af resultater, regnemetode samt antagelser, der lægges til grundlag
for beregningerne.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen