Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1744194_0001.png
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om, i hvilket omfang byer kan få deres eget postnummer, når der er uoverensstemmelse mellem det nuværende postnummer og den kommune, byen tilhører, til transport-, bygnings- og boligministeren
1744194_0002.png
væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet eller for offentlige
myndigheder.
Postnummersystemet er altid blevet og bør efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sens opfattelse fortsat administreres særdeles konservativt, idet det erfarings-
mæssigt - udover de direkte omkostninger for Post Danmark - medfører væ-
sentlige administrative omkostninger for erhvervslivet, borgere og offentlige
myndigheder i form af opdateringer af it-systemer, databaser etc., hver gang et
postnummer ændres, ligesom postkvaliteten længe efter lider under ændrin-
gen.
Post Danmark har tidligere vurderet, at hver postnummerændring alene for
Post Danmarks vedkommende betyder omkostninger svarende til ca. 100.000
kr. Beløbet dækker omkostninger til problemvurdering, opdatering af interne
registre og produktionsdata samt sortérplaner og endvidere orientering af inte-
ressenter såvel lokalt som nationalt, herunder blandt andet dagbladsudgiverne.
Forandringer i postnumre skaber ifølge Post Danmarks erfaringer ikke uvæ-
sentlige kvalitetsmæssige konsekvenser for postbefordringen, som i nogle til-
fælde faktisk kan stå på i årevis, da forsendelserne fortsætter med at blive
adresseret med de tidligere gældende og nu fejlagtige adressebetegnelser. Ud-
skillelse af et delområde fra et eksisterende postnummer til et nyt postnummer
vil typisk forårsage de største gener for leveringskvaliteten.
Dette er blandt andet baggrunden for, at det i 2011 blev aftalt mellem den da-
værende Trafikstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Post Danmark, at et nyt post-
nummer skal dække et tilstrækkeligt stort geografisk område, hvilket som ud-
gangspunkt omfatter 5.000-10.000 husstande.
I anledning af spørgsmålet har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indhentet
kommentarer fra Post Danmark til den konkrete henvendelse fra Vester Nebel
lokalråd. Post Danmark har blandt andet anført følgende:
Postnord Danmark ved af erfaring, at ændringer af postnummergrænser
forårsager væsentlige problemer i leveringskvaliteten i lang tid efter at
ændringen er sket. Derfor er vi meget tilbageholdende med at imøde-
komme forslag til ændringer af postnummersystemet. Da det derudover
heller ikke generelt vil give en bedre produktionstilrettelæggelse for
PostNord Danmark, at postnummeret er i overensstemmelse med den
kommune som byer tilhører, er det ikke et forslag, som vi kan anbefale.
Endelig skal det anføres, at hvis denne konkrete anmodning blev imøde-
kommet, ville det kunne medføre et større antal ansøgninger om ændrin-
ger i grænserne for postnumre, idet der er mange eksempler på områder,
hvor postnummerafgrænsningen ikke er sammenfaldende med den nu-
værende kommunegrænse, som uden for diskussion ville medføre store
kvalitetsmæssige udfordringer.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om, i hvilket omfang byer kan få deres eget postnummer, når der er uoverensstemmelse mellem det nuværende postnummer og den kommune, byen tilhører, til transport-, bygnings- og boligministeren
1744194_0003.png
Side 3/3
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har således forståelse for, at Post Danmark
ikke finder anledning til at imødekomme ønsket om at ændre postnummerbe-
tegnelsen for Vester
Nebel. ”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen