Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 343
Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. marts 2017
J nr. 2017-654
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 16. februar 2017 stillet
mig følgende spørgsmål 343 TRU alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S), Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF) og Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål 343
Forventer ministeren, at der skal omlægges gasrør på Fyn i forbindelse med
Baltic Pipe-projektet, og hvor og hvornår vil det i givet fald være?
Svar
Jeg kan oplyse, at der på baggrund af gennemførelse af et fælles feasibility-
studie pågår drøftelser mellem Energinet.dk og det polske gastransmissions-
selskab GazSystem om muligheder for at gå videre med Baltic Pipe-
projektet. Næste skridt vil i givet fald være igangsættelse af en såkaldt
”Open
Season”, hvor markedsaktører
afgiver juridisk bindende tilsagn om køb af
langsigtet transportkapacitet med en løbetid på typisk 10-15 år. Ved at opnå
sikkerhed for benyttelse af den udbudte transportkapacitet får transmissions-
operatørerne sikkerhed for transportindtægter til forrentning og afskrivning af
anlægsinvesteringen, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Der er endnu ikke
truffet beslutning om igangsættelse af en Open Season.
Det danske transmissionssystem har ikke tilstrækkelig transportkapacitet til
årligt at levere større mængder naturgas til Polen i tillæg til leverancer til det
danske og svenske marked. Der vil derfor være behov for forstærkning af det
danske system fra vest til øst, herunder på Fyn, hvis Baltic Pipe-projektet
skal gennemføres. Der vil først blive udarbejdet detaljerede og gennemar-
bejdede forslag til, hvordan en sådan forstærkning kan gennemføres mest
hensigtsmæssigt, når der er truffet beslutning om Baltic Pipe-projektet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk