Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1741086_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. april 2017
J nr. 2017-941
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål 410 (TRU alm. del) til transport, bygnings- og boligministeren og energi-,
forsynings- og klimaministeren, som vi hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Spørgsmål nr. 410:
Ministrene bedes svare på, om de gasrør, der skal omlægges i forbindelse
med et eventuelt valg af nordlig linjeføring for en ny jernbane over Vestfyn, er
de samme som de rør, der vil indgå i et eventuelt Baltic Pipe-projekt? I givet
fald bedes ministrene svare på, om det vil være en mulighed at koordinere
de to projekter, så man ikke skal flytte/opgrave ledningerne to gange, hvilket
også må formodes at have positive økonomiske konsekvenser for jernbane-
projektet over Vestfyn. Spørgsmålet skal ses i lyset af ministrenes respektive
svar på hhv. TRU alm. del
spørgsmål 343 og TRU alm. del
spørgsmål
344, hvoraf det fremgår, at Baltic Pipe-projektet er i en indledende fase (spm.
343), og at Energinet.dk ikke kender til andre mulige årsager til flytning af
gasrørene på Fyn end jernbaneprojektet (spm. 344), men da Energinet.dk
ifølge deres Baltic Pipe Model Paper 2017 skulle have igangsat den Open
Seasonprocessen for projektet i december 2016, har man vel på nuværende
tidspunkt en formodning om, hvilke rør der vil blive påvirket og hvordan, hvis
Baltic Pipe-projektet gennemføres.
Svar:
I forhold til Baltic Pipe projektet arbejder Energinet.dk i samarbejde med det
polske transmissionsselskab
Gaz-System
fortsat på at gennemføre en
”Open Season”, hvor markedsaktører afgiver juridisk bindende tilsagn om
køb af langsigtet transportkapacitet med en løbetid på typisk 10-15 år.
Som oplyst i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 343, så har det danske
transmissionssystem ikke tilstrækkelig transportkapacitet til årligt at levere
større mængder naturgas til Polen i tillæg til leverancer til det danske og
svenske marked. Der vil derfor være behov for forstærkning af det danske
system fra vest til øst, herunder på Fyn, hvis Baltic Pipe-projektet skal gen-
nemføres.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 410: MFU spm. om de gasrør, der skal omlægges i forbindelse med et eventuelt valg af nordlig linjeføring for en ny jernbane over Vestfyn, er de samme som de rør, der vil indgå i et eventuelt Baltic Pipe-projekt, til transport-, bygnings- og boligministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren
1741086_0002.png
Den eksisterende gastransmissionsledning på tværs af Fyn forventes ikke at
blive berørt af en eventuel gennemførelse af Baltic Pipe-projektet. Hvis pro-
jektet gennemføres, er der behov for en forøgelse af transmissionskapacite-
ten på tværs af Fyn ved anlæg af en yderligere gastransmissionsledning. Der
foreligger ikke på nuværende tidspunkt en detaljeret plan for linjeføringen på
Fyn, herunder hvorvidt det eksisterende trace ved den eksisterende
gastransmissionsledning kan anvendes på hele strækningen. Den detaljere-
de linjeføring vil i givet fald blive fastsat i forbindelse med gennemførelse af
en VVM-redegørelse.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2