Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1757925_0001.png
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om ministeren kan bekræfte, at de såkaldte frontgitre på lastbiler er forbudte i Danmark, mens de er tilladt i Sverige og Norge, hvor de nærmest er et krav for at få en opgave, til transport-, bygnings- og boligministeren
1757925_0002.png
fare for andre trafikanter. Det fremgår endvidere af Færdselslovens § 67, at et
køretøj skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at det kan benyt-
tes uden fare og ulempe for andre.
Statens Vegvesen i Norge og Transportstyrelsen i Sverige har overfor Færdsels-
styrelsen oplyst, at alle safarigitre, der monteres på lastbiler skal være godkendt
i henhold til EF-direktiv nr. 92/114 eller ECE-regulativ nr. 61, der fastsætter
normer for udragende dele på lastbilførerhuse. Gennem minimumskrav til de-
lenes rundingsradius forbydes skarpe, udragende dele, der ved ulykkestilfælde
kan udsætte personer, som ved lav hastighed kommer i kontakt med køretøjets
yderflade, for risiko eller alvorlige kvæstelser. Der er i Norge og Sverige ikke et
supplerende krav som i Danmark om, at gitret skal være i eftergiveligt plastma-
teriale.
Man har hverken i Norge eller Sverige hørt om, at vognmænd eller speditions-
firmaer har mistet godstransportopgaver, fordi lastbilen ikke var udstyret med
et safarigitter.”
I denne forbindelse synes jeg, at det er vigtigt at bemærke, at gennem det in-
ternationale arbejde med at gennemføre nye forbedrede krav til lastbilers fron-
ter har lastbilfabrikanterne stigende fokus på at udforme de nye lastbilmodeller
med en energiabsorberende forende, så personskadernes omfang og farlighed i
forbindelse med en påkørsel derved nedsættes betragteligt.
Det giver derfor ikke mening, hvis vi i Danmark skulle tillade montering af ud-
styr, som nedsætter, eller helt tilsidesætter den energiabsorberende frontzones
positive virkning, som lastbilfabrikanterne bruger mange ressourcer på at ud-
vikle til de nye modeller.
Vi bestræber os således både i Danmark og internationalt på at gøre forenden
på lastbilerne mere energiabsorberende og mere eftergivelige. Hvis vi tillader
fastmontering af safarigitre, der mindsker de energiabsorberende frontzoner og
eftergiveligheden, går vi i modsat retning af dette arbejde. Det synes jeg ikke vil
være en god idé.
Jeg er klar over, at et dansk tilladt safarigitter i eftergiveligt plastmateriale, som
alene med håndkraft kan deformeres, bøjes eller bevæges, ikke umiddelbart
kan fungere som beskyttelse mod den materielle skade lastbilens forende kan
blive udsat for ved et sammenstød med et større dyr som f.eks. en elg. Jeg har
derfor også forståelse for, at danske chauffører, der kører rundt i skovområder-
ne i Norge og Sverige, hvor der er en forhøjet risiko for påkørsel af elge eller
andre større dyr, ønsker at få fastmonteret et safarigitter på deres lastbil for at
beskytte bilen. Jeg mener dog ikke, at de danske chauffører, der kører rundt i
Danmark har et lignende behov.
Samtidig mener jeg også, at det er vigtigt, at vi tager hensyn til de bløde trafi-
kanter i Danmark, herunder gør alt hvad vi kan for at formindske risikoen for
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om ministeren kan bekræfte, at de såkaldte frontgitre på lastbiler er forbudte i Danmark, mens de er tilladt i Sverige og Norge, hvor de nærmest er et krav for at få en opgave, til transport-, bygnings- og boligministeren
1757925_0003.png
svære personskader ved sammenstød mellem lastbiler og fodgængere samt
cyklister. De danske regler om safarigitter er således et kompromis, hvor de
gener det
kan
give vognmændene og chaufførerne, at de kun må køre med safa-
rigitter i eftergiveligt plast i Danmark balanceres med hensynet til de bløde
trafikanter.
Som reglerne er i dag, er der ikke noget til hinder for, at danske chauffører, der
har grænseoverskridende godskørsel mellem Danmark og Norge/Sverige, på-
monterer et safarigitter, når de forlader Danmark og kører ind i et land, hvor
safarigitter er tilladt.
Jeg ser derfor på nuværende tidspunkt ikke nogen grund til at ændre de danske
regler for anvendelse af safarigitter.
For så vidt angår spørgsmålet om politiets håndhævelse af reglerne om safari-
gitter, har jeg forelagt den del af spørgsmålet for Justitsministeriet, der kan
oplyse følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for bidraget til Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet i forbindelse
med vejkontrol-
len af tunge køretøjer som udgangspunkt kun laver en visuel inspektion af de
dele af køretøjet, der umiddelbart kan iagttages.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at for køretøjer indregistreret i Danmark
fremgår kravene til køretøjets indretning og udstyr af bekendtgørelsen om de-
tailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Overtrædelse af kravene i
bekendtgørelsen straffes med bøde, ligesom politiet kan pålægge ejeren at
bringe køretøjet i forskriftmæssig stand. Ulovligt udstyr kan i denne forbindel-
se konfiskeres, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere
lovovertrædelser.
I den forbindelse bemærkes det, at køretøjer, der ikke er indregistreret i Dan-
mark, ikke er omfattet af kravene i bekendtgørelsen om detailforskrifter for
køretøjers indretning og udstyr, men at et udenlandsk indregistreret køretøj må
benyttes på færdselslovens område, hvis køretøjet opfylder de tekniske krav,
der fremgår af registreringsbekendtgørelsen. Anvendelsen af frontgitre er ikke
reguleret i registreringsbekendtgørelsen, og vil derfor ikke blive undersøgt i
forbindelse med politiets vejkontrol af udenlandske indregistrerede køretøjer.”
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen