Folketinget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. august 2018
Forebyggelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2017-0094-0656
803822
Som opfølgning på Justitsministeriets besvarelse af 16. maj 2017 af spørgs-
mål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-
valg kan ministeriet oplyse, at Justitsministeriet den 4. juli 2018 har modta-
get en redegørelse fra Rigsadvokaten om sagsbehandlingstiderne i sager om
ulovlig cabotagekørsel.
Det fremgår bl.a. af Rigsadvokatens redegørelse, at sagsbehandlingstiden i
sager om ulovlig cabotagekørsel generelt er steget fra 2016 til 2017, når der
ses på sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sagernes afgørelse. Stignin-
gen i sagsbehandlingstiden vurderes dog i høj grad at skyldes afslutningen
af en række sager, der har været sat i bero grundet tvivl om fortolkningen af
EU-retlige regler på området, og som er afgjort i 2017.
Hvis der alene ses på sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til det tidspunkt,
hvor der er rejst tiltale i sagerne, er det Rigsadvokatens opfattelse, at der ge-
nerelt er sket et fald i sagsbehandlingstiden hos politi og anklagemyndig-
hed, og at det er vigtigt at fastholde denne udvikling.
Rigsadvokaten har på den baggrund understreget over for de tre tungvogns-
centre, at sager om ulovlig cabotagekørsel skal behandles med den fornødne
hurtighed, og at eventuel fortolkningstvivl i forhold til regelgrundlaget skal
afklares tidligt i sagsforløbet.
Med henblik på at fastholde fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne
på cabotageområdet har Rigsadvokaten endvidere anmodet statsadvoka-
terne om, at de som led i deres tilsyn med straffesagsbehandlingen ved de
tre tungvognscentre i 2018 og 2019 fører et særligt tilsyn med sagsbehand-
lingstiden i sager om ulovlig cabotagekørsel.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk