MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. april 2017
2017-1674
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 2. marts 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 388:
Ministeren bedes give en beskrivelse af zone-systemet for Takst-Sjælland i
sammenligning med Greater London, Paris, Berlin og München; herunder
hvorledes Takst-Sjælland på et overordnet plan afviger fra principperne hos de
øvrige. Hvad er pendlerpriser for afstande, der svarer til Helsingør-København
sammenlignet med korte ture i de respektive byer?
Svar:
Zonesystemet i Takst Sjælland
Før ikrafttrædelsen af Takst Sjælland var Sjælland opdelt i fire forskellige zone-
systemer: Hovedstadsområdet, Vestsjælland, Sydsjælland og DSB’s takstsæt.
På takstgrænseoverskridende rejser var det før takstreformen vanskeligt for
rejsende at udregne, om rejsekort var billigere end en enkeltbillet og man kun-
ne opleve ulogisk prissammensætning på rejser, der krydsede takstgrænser.
Efter ikrafttrædelsen af takstreformen er Sjælland blevet samlet i et stort pend-
lingsområde. Der er indført ens rejseregler på hele Sjælland, Lolland, Falster og
Møn, hvilket gør det lettere at finde den billigste billet til bus, tog og metro, da
der er en sammenhæng mellem pris og antal rejste zoner. Med Takst Sjælland
er der et fast prishierarki mellem standardprodukterne. Det betyder, at rejse-
kort er billigere end enkeltbillet, og rejser man mere end 26 gange om måneden
på samme strækning, bør man undersøge, om et periodekort er mere fordelag-
tigt.
Før ikrafttrædelsen af Takstsjælland var zonerne i Sydsjælland, Lolland, Falster
og Møn større end zonerne i Vestsjælland og Hovedstadsområdet. Ydermere
var prisen pr. zone i Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn også højere end på
resten af Sjælland.
Med Takst Sjælland er zonerne i Syd blevet mindre og billigere, så de svarer til
størrelsen på dem i Vestsjælland. Derfor stiger det samlede antal zoner med
takstreformen fra 52 til 63 zoner.