TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 28/2-17 om konsekvenserne ved det nye takstsystem på Sjælland, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

Side 1 af 20

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål BA-BD

Indledning

Jeg vil starte med at takke spørgeren for

samrådsspørgsmålene. Der bliver

skrevet meget om konsekvenserne af

takstreformen. Både i medierne og

direkte til os fra de berørte passagerer.

Derfor er det godt, at vi her har lejlighed

til drøfte de spørgsmål, som reformen

har givet anledning til.

Inden jeg går til besvarelse af de enkelte

spørgsmål, vil jeg også gerne takke

medlemmerne for et godt møde om

takstreformen i sidste uge her i

Udvalget.

Her præsenterede Movia reformens

hovedtræk og kunne desuden oplyse, at

den tekniske gennemførelse var forløbet

godt og uden større problemer.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 28/2-17 om konsekvenserne ved det nye takstsystem på Sjælland, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2 af 20

Konsulentfirmaet Incentive

præsenterede detaljerede beregninger af

kunde-konsekvenserne.

Incentive fortalte blandt andet, at 97 pct.

af kunderne har fået prisfald, uændrede

priser eller prisstigninger på højst 2 kr.

pr. rejse. Det er altså kun 3 pct. af

kunderne, der har fået prisstigninger på

over 2 kr. pr. rejse.

Der har været tre overordnede

præmisser for arbejdet med

takstharmoniseringen på Sjælland:

1. Takstsystemet skulle gøres

væsentligt mere ensartet, logisk og

overskueligt. Omlægningen skulle

kort sagt give svaret på

Statsrevisorernes kritik.

Side 3 af 20

2. Omlægningen skulle være

provenuneutral for

trafikselskaberne både samlet og

hver for sig. Der var ingen ekstra

penge i kassen.

3. Og konsekvenserne for passagerene

skulle være så små som muligt.

Navnlig for så vidt angår

takststigninger.

Det er klart, at den opgave svarer til at

løse cirklens kvadratur.

Hvis man tager fire ret forskellige

takstsystemer – Movia Hovedstaden,

Movia Vest og Movia Syd samt DSB’s

system for de længere rejser – og har til

opgave at gøre dem ensartede, så vil det

enten give konsekvenser for

passagerene, sådan at nogen kommer til

at betale mere og andre kommer til at

Side 4 af 20

betale mindre, eller også skal man have

en stor sæk penge med, så man kan

betale sig ud af problemerne.

Derfor må enhver løsning også have

karakter af et kompromis. Vi kan ikke nå

helt i mål i alle tre dimensioner.

Omlægningen er som sagt kommet 97

pct. i mål i forhold til stort set uændrede

priser for passagerne.

Man kan uden tvivl godt lave et endnu

mere overskueligt og enkelt takstsystem,

men så vil der blive flere passagerer, der

får prisstigninger.

Med Udvalgets tilladelse vil jeg nu

besvare samrådsspørgsmål BA og BB

samlet.

Samrådsspørgsmål BA:

Side 5 af 20

Samrådsspørgsmål

"Vil ministeren kommentere udtalelser

fra Lone Fruerskov Andersen,

afdelingschef i Passagerpulsen hos

Forbrugerrådet Tænk, der til BT i

artiklen ”Nordsjællandske pendlere er

tabere i nyt takstsystem”, bragt den 16.

januar 2017, er citeret for at sige, at

pendlerne, der rejser i

hovedstadsområdet, og som rejser i alle

zoner, både vil blive begrænset i deres

rejsefrihed og blive ramt af de største

prisstigninger, og der er tale om

forringelser, der ikke står mål med de

gevinster, der er ved de nye takster?”

Samrådsspørgsmål BB:

Samrådsspørgsmål

”Mener ministeren, at de nye takster på

Sjælland fordeler byrderne mellem

pendlerne på en rimelig måde, og hvilke

tiltag agter ministeren at iværksætte for

Side 6 af 20

at imødegå de utilsigtede konsekvenser

ved de nye takster på Sjælland, som

pendlere og Forbrugerrådet Tænk har

peget på?”

Samlet besvarelse

samrådsspørgsmål

BA og BB

Spørgsmålene handler om

konsekvenserne af, at man ikke længere i

Hovedstadsområdet kan købe billetter

og periodekort, som gælder til ”alle

zoner”.

Som det også blev bemærket af Movia på

vores møde i Udvalget i sidste uge, så

stod det meget hurtigt klart, at hvis der

skulle gennemføres en harmonisering af

taksterne på Sjælland, så kom man ikke

uden om at ophøre med at udstede

billetter og kort med gyldighed for ”alle

zoner”.

Jeg har fået oplyst, at det var et forhold,

der var på bordet, allerede i den første

Side 7 af 20

præsentation af problemstillingerne over

for ordførerne på mødet i september

2015, og hvor konsekvenserne for

passagerene blev detaljeret behandlet på

mødet i december 2015, hvor der også

blev givet bred opbakning til at gå videre

med omlægningen.

Movia har oplyst, at de jævnligt havde

møder med Passagerpulsen fra august

2015 til foråret 2016. Møder, hvor både

Statsrevisorernes kritik og

konsekvenserne af omlægningen blev

grundigt gennemgået. Disse møder gav

på daværende tidspunkt ikke anledning

til bemærkninger fra Passagerpulsen.

Hvis Passagerpulsen havde relevante

betragtninger, som de ønskede inddraget

i arbejdet med at harmonisere taksterne,

så havde det efter min bedste

Side 8 af 20

overbevisning været mere produktivt,

om de havde ytret sig langt tidligere, i

stedet for at komme frem med kritikken

dagen efter ikrafttrædelsen af reformen.

Det forekommer ærlig talt lidt

uprofessionelt, når der er tale om

konsekvenser, som allerede fra starten

har stået helt klart.

Når det er sagt, så er det korrekt, at de

pendlere, der rejser langt inden for

hovedstadsområdet, oplever

prisstigninger som følge af takst-

reformen.

Her vil jeg henvise til Movias oplæg og

drøftelsen i Udvalget i sidste uge.

Disse pendlere har hidtil haft fordel af

”alle zoner”-princippet. Det har givet

dem mulighed for at pendle mellem

Side 9 af 20

bopæl og arbejdsplads

rejse frit i

hele

hovedstadsområdet – i mere end 90

zoner – på et periodekort, hvor der kun

blev betalt for 9 zoner. Også selv om der

for eksempel var 14 zoner mellem hjem

og arbejde.

I modsætning til en pendler, som havde

købt et kort til 8 zoner. Det gav kun ret

til at køre i de 8 zoner mellem hjem og

arbejde.

Alle zoners-princippet betød også, at der

var stor forskel på prisen på en rejse

inden for hovedstadsområdet og en

rejse, der krydsede takstgrænsen til

Movia Syd eller Movia Vest. En rejse fra

København H til sidste station inden

takstgrænsen mod Movia Syd kunne for

eksempel koste ca. 50 kr. med rejsekort,

mens en rejste til den næste station

Side 10 af 20

kostede det dobbelte. Det er selvsagt

ikke rimeligt. Og det var jo netop hvad

Statrevisorernes kritik handlede om.

Derfor kan dette ”alle zoners”-princip

ikke opretholdes, når der skal være en

sammenhæng mellem rejselængde og

pris.

Jeg må helt ærligt sige, at jeg har svært

med at forstå Passagerpulsens

synspunkt. Jeg forstår det sådan, at

Passagerpulsen mener, at man ikke bør

gennemføre en takstomlægning, hvis

ikke man kan opretholde ”alle zoners”

periodekortet i Hovedstadsområdet.

Men så kan man jo ikke honorere

Statsrevisorernes kritik i forhold til at

skabe bedre sammenhæng mellem

rejselængde og pris. Jeg har selv spurgt

Passagerpulsen, hvordan problemet så i

Side 11 af 20

stedet skulle være løst, men jeg fik ikke

rigtig noget svar.

Movia, DSB og Metroselskabet har gjort

flere tiltag for at mindske

konsekvenserne af ophævelsen af ”alle

zoners”-princippet for pendlerne.

Det er for det første indført, at

periodekort til over 8 zoner dels

prissættes efter luftlinje i såkaldte

”længste ben” frem for gennemrejste

zoner, det giver en rabat på mange af de

lange rejser.

For det andet nedreguleres med én zone,

hvis periodekortet har zone 1 (dvs.

København centrum) som start- eller

slutzone.

I erkendelse af at prissætning efter

”længste ben” i luftlinje ikke kommer

Side 12 af 20

lige præcis Stevns så meget til gode på

grund af Sjællands geografi, er det

yderligere indført, at periodekort til over

9 zoner nedreguleres med én zone, hvis

startzonen er zone 57, altså den sydlige

del af Stevns.

Disse tiltag betyder, at en rejse fra

Hundested til København, hvor man

rejser gennem 14 zoner, bliver til 11

zoner, og at en rejse fra Rødvig til

København på 14 zoner bliver 12 zoner.

Det er korrekt, at ophævelsen af alle

zoners-princippet betyder, at passagerer

med skiftende rejsemønster ikke kan få

ét periodekort, der dækker alle deres

rejsemål.

”Alle zoners”-pendlere havde altså en

fordel, som pendlere med periodekort til

Side 13 af 20

færre zoner eller pendlere, der rejste på

tværs af takstområderne ikke havde.

Med takstomlægningen er ”alle zoners”-

kunderne blevet ligestillet med de øvrige

pendlere.

Hertil kommer, at mange pendlere fra

Vestsjælland og Sydsjælland mod

hovedstaden som hovedregel har fået

betydelige prisfald.

Med takstreformen er det lykkedes at

skabe et takstsystem, hvor der vil være

langt større sammenhæng mellem

sammenlignelige rejsers længde og pris.

Det er også lykkedes at gøre det mere

gennemskuelig, hvilken billet-type det

bedst kan betale sig at gøre brug af.

Rejsekort er nu altid billigere end

enkeltbilletter, og periodekort er som

Side 14 af 20

hovedregel billigere end rejsekort, hvis

man har mere end 26 rejser om

måneden.

Samtidig har man afbødet de største

prisstigninger for pendlerne i

hovedstadsområdet.

Jeg vil derfor mene, at reformen fordeler

byrderne på en acceptabel måde mellem

pendlerne.

Og som Movia og Incentive gjorde os

opmærksomme på i sidste uge, er der

ikke som sådan utilsigtede konsekvenser

ved de nye takster på Sjælland. Ligesom

det hele tiden har været kendt, at der var

vindere og tabere med reformen.

Slutteligt er det måske værd at gentage,

at 97 pct. af kunderne har fået prisfald,

Side 15 af 20

uændrede priser eller prisstigninger på

højst 2 kr. pr. rejse.

Det er en løsning, som trafikselskaberne

har fundet inden for rammerne af en

uændret samlet økonomi. Inden for

disse rammer bliver det nok vanskeligt

at finde en meget bedre løsning.

Jeg har noteret mig, at forligskredsen

om Bedre og Billigere kollektiv trafik har

afsat 15 mio.kr. om året i perioden 2017

til 2020 til at afbøde prisstigninger på

over 5 pct. på pendlerkort til/fra

København.

Jeg ser frem til at høre nærmere om

modellen for udmøntning af disse

midler. Da regeringen som bekendt ikke

er med i forliget, skal jeg afholde mig fra

at mene noget herom.

Side 16 af 20

Samrådsspørgsmål BC:

Samrådsspørgsmål

”Vil ministeren tage initiativ til, at der

foretages en evaluering af de nye

takster?”

Besvarelse af

samrådsspørgsmål

Det korte svar er ”ja”.

En af præmisserne for arbejdet med

takstharmoniseringen er, at reformen

skal være provenuneutral for

selskaberne.

Det vil sige, at reformen samlet set ikke

koster mere for borgerne, og ikke giver

flere penge i kassen til trafikselskaberne.

Det betyder, at en fordyrelse på 5 kroner

på én strækning er konsekvensen af, at

rejsen er blevet 5 kroner billigere på en

anden strækning.

Side 17 af 20

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen vil sikre,

at der bliver foretaget en evaluering, der

skal sikre, at takstomlægningen også i

praksis er provenuneutral. Det vil sige,

at det sikres, at reformen samlet set ikke

kommer til at koste mere for borgerne og

ikke giver flere penge i kassen til

trafikselskaberne.

I forbindelse med arbejdet med at

fastlægge principperne for det nye

takstsystem har Incentive i samarbejde

med Movia, DSB og Metroselskabet

estimeret, hvilke provenukonsekvenser

omlægningen vil have for de enkelte

selskaber.

Dernæst har Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen bedt Incentive om at

opstille en procedure, der kan sikre, at

Side 18 af 20

taksterne reguleres, så reformen

vedbliver at være provenuneutral.

Det betyder, at takstniveauet

nedreguleres, hvis både den

gennemsnitlige billetpris og

selskabernes provenu stiger mere end,

hvad der sikrer provenuneutralitet. Og

vice versa.

Hvis beregningerne viser, at

takstomlægningen betyder, at

selskabernes provenu er uændret eller

steget samtidig med, at den

gennemsnitlige billetpris er uændret

eller faldet, så er der som udgangspunkt

ikke behov for justeringer af taksterne.

For så er det udtryk for at reformen –

eller andre forhold – har giver flere

passagerer i den kollektive trafik.

Side 19 af 20

Samrådsspørgsmål BD:

”Vil ministeren oplyse, om de nye

takster på Sjælland vil have

konsekvenser for Ungdomskortet (det

tidligere Hypercard) enten nu eller i

fremtiden?”

Besvarelse af

samrådsspørgsmål

Efter gennemførelsen af

takstomlægningen på Sjælland er

Ungdomskortet fortsat knyttet til de

gamle takstområder. Det betyder, at

reformen for nuværende ikke har

konsekvenser for Ungdomskortet.

Arbejdet med takstomlægningen er ikke

afsluttet. Som Movia redegjorde for på

mødet i Udvalget, vil der i reformens

fase 2 blive set nærmere på løsninger,

der kan tilpasse Ungdomskortet til den

nye takststruktur.

Side 20 af 20

Det er ulogisk at anvendelsen af

Ungdomskortet fortsat er knyttet til

nogle tilfældige historiske takstområder.

Dette arbejde er imidlertid ikke

påbegyndt endnu.

Afrunding

Jeg vil mene, at jeg hermed har besvaret

de spørgsmål, der var på dagsordenen i

dag.

Tak for ordet.