Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1734226_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. marts 2017
2017-1599
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Spørgsmål nr. 374:
Kan ministeren bekræfte tidligere fremsatte oplysninger fra Københavns
Kommune om, at 10 pct. af lejlighederne i kommunen lider af installations-
mangler, dvs. enten mangler toilet, bad eller centralvarme (pressemeddelelse af
6. november 2015, ”Storbyer mister nødvendige millioner til indsats mod ghet-
todannelse”, www.kk.dk), og hvad agter ministeren i så fald at gøre for at løfte
behovet for byfornyelse i København? Kan ministeren herunder bekræfte, at
landsgennemsnittet for installationsmangler er ca. 4 % og mener ministeren i
så fald, at det er rimeligt, at byfornyelsesmidlerne i højere grad tilfalder ud-
kantskommuner i stedet for de steder, hvor behovet er størst?
Svar:
Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik var der 296.500 boliger i Københavns
kommune pr. 1. januar 2016, og af disse havde 24.000 installationsmangler i
form af manglende toilet, manglende badeværelse eller utidssvarende opvarm-
ning. Dette svarer til 8,1 pct. På landsplan havde 4,2 pct. af boligerne ifølge
samme statistik installationsmangler pr. 1. januar 2016.
I 2016 blev lov om byfornyelse og udvikling af byer ændret af et flertal i Folke-
tinget bestående af S, DF, V, ALT, RV, SF og KF. Med lovændringen blev der sat
fokus på de mindre byer og provinsbyer uden for vækstområderne. Samtidig
skete der en omprioritering af de statslige midler til byfornyelse, så kommu-
nerne i udkantsområderne i højere grad end tidligere tilgodeses.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen