TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om renovering af lejeboliger i Tingbjerg, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af

Samråd i Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg

Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmålene AU, AV, AW, AX og

AY den 23. februar 2017. De 4 første spørgsmål er stillet efter ønske fra

Ida Auken (RV) og Kaare Dybvad (S), og det sidste spørgsmål er stillet

efter ønske fra Ida Auken (RV)

Samrådsspørgsmål AU: Kan ministeren oplyse, om

forekomsten af skimmelsvamp i lejlighederne i Tingbjerg i den

almene boligorganisation fsb er forøget som følge af den

igangværende renovering, på trods af at renovering bl.a.

skulle afhjælpe et problem med netop skimmelsvamp?

Samrådsspørgsmål AV: Kan ministeren oplyse, om der under

renoveringen er fjernet asbest i lejlighederne i fsb´s lejligheder

i Tingbjerg, uden at de påkrævede sikkerhedsforanstaltninger

har været på plads?

Samrådsspørgsmål AW: Kan ministeren oplyse, hvem der i

sagen om renovering af lejligheder i fsb´s lejligheder i

Tingbjerg har truffet beslutning om ikke at genhuse beboerne,

hvorfor beboerne ikke er blevet genhuset, og om beslutningen

efter ministerens opfattelse er i overensstemmelse med

gældende regler?

Samrådsspørgsmål AX: Hvad har ministeren foretaget sig,

hvad agter ministeren at foretage sig, og hvilke

handlemuligheder har ministeren, som overordnet ansvarlig

for boligområdet i sagen om renovering i Tingbjerg?

Samrådsspørgsmål AY: Har Københavns Kommune efter

ministerens opfattelse levet op til sin tilsynsforpligtelse over

for boligorganisationen fsb?

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om renovering af lejeboliger i Tingbjerg, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2 af

Svar

Først vil jeg sige tak for indkaldelsen til dette samråd om

renovering af en almen boligafdeling i Tingbjerg.

Jeg må indledningsvis gøre opmærksom på, at det er den

enkelte boligorganisation, som har ansvaret for gennemførelsen

af arbejder i afdelingerne. Det er således boligorganisationen

som bygherre, der i samarbejde med entreprenøren

tilrettelægger arbejdet. Det er også boligorganisationen, som

vurderer, om arbejderne er så omfattende, at lejerne skal

genhuses.

Det er således boligorganisationens ansvar, at arbejderne

gennemføres efter de gældende regler, og at lejerne tilbydes

genhusning, hvis de har krav på det. Hvis boligorganisationen

ved sit tilsyn bliver opmærksom på, at arbejdet ikke er udført

korrekt, må den naturligvis undersøge sagen nærmere. Hvis der

udvises ansvarspådragende adfærd, kan boligorganisationen

blive nødt til at anlægge en erstatningssag.

Kommunen fører tilsyn med, at de almene boligorganisationer

følger de gældende regler. Kommunen bestemmer selv, hvordan

den vil tilrettelægge sit tilsyn, men det er oplagt, at den må

agere, hvis lejerne klager over bestemte forhold.

Side 3 af

Ministeriet har formelt de samme beføjelser som kommunen i

forhold til boligorganisationerne, men det er beføjelser, der kun

er tænkt anvendt helt undtagelsesvis, da kommunen er den

primære tilsynsmyndighed og har de nødvendige redskaber til

at gribe ind, når det er påkrævet.

Flere af samrådsspørgsmålene omhandler konkrete

omstændigheder vedrørende renoveringen i Tingbjerg.

Ministeriet har derfor anmodet tilsynsmyndigheden – det vil

sige Københavns Kommune – om svar på de

samrådsspørgsmål, som ministeriet ikke kan besvare.

Spørgsmål 1 lyder således: ”Er forekomsten af skimmelsvamp i

lejlighederne forøget som følge af den igangværende renovering

på trods af, at renoveringen bl.a. skulle afhjælpe et problem

med netop skimmelsvamp?”

Kommunen har svaret, og jeg citerer: ”En

væsentlig del af

hensigten med projektet er at fjerne eksisterende

skimmelsvamp og forebygge ny skimmelvækst.

Det vurderes, at de projekterede arbejder er egnede dertil.

Renoveringen omfatter i alt 401 lejligheder og er opdelt i fire

etaper.

Side 4 af

Ved en registrering, der blev foretaget af bygherrens tekniske

rådgiver inden renoveringen blev påbegyndt, blev der

konstateret skimmelsvamp i 126 af de 161 lejligheder, der i

øjeblikket er under sanering eller er færdigsaneret. I

forbindelse med selve saneringen, blev der konstateret

skimmel i et yderligere antal boliger.

På nuværende tidspunkt er der konstateret ny skimmelvækst

af varierende omfang i 20 af de 161 boliger, som enten er

færdigsaneret eller under sanering. Bygherren vurderer, at

den nye skimmelvækst primært skyldes, at det nye

ventilationsanlæg endnu ikke er fuldt indreguleret.

I enkelte af boligerne er der endvidere konstateret opfugtning

af indbyggede materialer, ligesom der er tydelige tegn på

markant skimmelvækst efter at skimmelsaneringen er

gennemført. På baggrund af en besigtigelse af de pågældende

boliger, er det Københavns Kommunes foreløbige vurdering, at

den nye skimmelvækst i disse tilfælde skyldes fejlhåndtering af

byggematerialer, afkøling af boligerne i forbindelse med

renoveringen samt forkerte arbejdsgange kombineret med et

formodet byggeteknisk svigt med indtrængende fugt til følge.

Københavns Kommunes afventer bygherrens konklusion. De

konkrete boliger er hverken beboede eller færdigrenoverede,

Side 5 af

og bygherren har oplyst, at de pågældende fejl udbedres, inden

beboerne flytter tilbage.”(citat slut).

Spørgsmål 2 lyder således: ”Er der under renoveringen fjernet

asbest i lejlighederne, uden at de krævede

sikkerhedsforanstaltninger har været på plads?”

Kommunen har svaret følgende, og jeg citerer: ”Bygherren

fsb

har oplyst følgende til forvaltningen:

”Der er fjernet eternitventilationskanaler indeholdende

asbestfibre i køkkener i forbindelse med renoveringen.

Arbejdet er beskrevet og udbudt efter alle gældende regler og

normer. Entreprenøren, der er ansvarlig for udførelsen af

arbejdet, har ligeledes bekræftet at arbejdet er udført, jf.

gældende regler. Ved besigtigelser af arbejdet har

byggeledelsen ligeledes kunnet konstatere, at arbejdet blev

udført, jf. det beskrevne. Arbejdet er anmeldt til arbejdstilsynet

af entreprenøren rettidigt, og der foreligger APV for

udførelsen fra entreprenøren, hvorfor bygherre har taget alle

forholdsregler for at sikre at arbejdet er udført lovmæssigt

korrekt. Arbejdstilsynet gav entreprenøren et strakspåbud ved

besøg, da de vurderede, at der skulle opsættes en ekstra

luftsluse, og at der straks blev fulgt op på dette påbud.

Side 6 af

I starten af juli 2016 fik Københavns Kommune kendskab til, at

den underentreprenør, der varetager asbestsaneringen, havde

tilbageholdt oplysninger for bygherren om, at der var

konstateret asbest i forbindelse med afsluttende prøver efter

endt asbestsanering i to boliger. Bygherren reagerede på

oplysningerne ved:



At stoppe asbestsaneringsarbejdet, indtil alle prøvesvar blev

forelagt,



skriftligt at informere de berørte beboere,



at opfordre deres kontraktpart til at afbryde samarbejdet

med den pågældende underentreprenør og



at iværksætte en række yderligere tiltag for at passe på

beboerne.

På det tidspunkt, hvor Københavns Kommune blev bekendt

med oplysningerne, havde bygherren allerede orienteret

afdelingens beboere om forløbet og de nye tiltag på et

informationsmøde den 28. juni 2016.”(citat slut).

Spørgsmål 3 lyder således: ”Hvem har truffet beslutningen om

ikke at genhuse beboerne?”, og spørgsmål 4 lyder således:

”Hvorfor er beboerne ikke blevet genhuset?”

Kommunen har svaret på disse 2 spørgsmål, og jeg citerer: ”Det

er bygherren, i dette tilfælde fsb, der vurderer behovet for

genhusning. I almene boligafdelinger skal beboerne godkende

projektet og byggebudgettet, herunder også omfanget af

Side 7 af

genhusning på afdelingsmødet, inden projektet kan

gennemføres.

I den konkrete sag vedtog beboerne den 6. november 2012 at

gennemføre renoveringen, mens et revideret projekt og budget

for renoveringen blev vedtaget på et afdelingsmøde den 3.

september 2015. Projektet og budgettet forudsatte genhusning

i et vist omfang efter konkret vurdering.

Bygherren har oplyst Københavns Kommune om, at omfanget

af genhusning blev besluttet på baggrund af en differentieret

renoveringsindsats i de forskellige boliger.

Som udgangspunkt var det kun beboere i gavlboliger og

tilgængelighedsboliger, der skulle genhuses. I lejligheder, hvor

der under renoveringen var adgang til vand og afløb, skulle

beboerne blive boende under renoveringen. En del af

baggrunden for den beslutning var et ønske om at minimere de

omkostninger og dermed også efterfølgende huslejestigninger,

som er forbundet med genhusning.

I forbindelse med gennemførelse af renoveringen har det vist

sig, at der også var behov for at genhuse beboerne i de øvrige

boliger, da generne ved arbejderne var væsentligt større end

forventet. På den baggrund besluttede bygherren i oktober

Side 8 af

2016 at genhuse alle beboere i de 263 lejligheder, hvor

arbejderne endnu ikke var påbegyndt. Bygherren besluttede

desuden at tilbyde genhusning til beboerne i de lejligheder,

hvor renoveringsarbejdet allerede var i gang, såfremt

beboerne selv ønskede det.

Ifølge bygherren har alle, der har ønsket genhusning, fået det

tilbudt med undtagelse af en enkelt familie, hvis henvendelse til

bygherren ved en fejl ikke blev besvaret. Familien er siden

blevet genhuset.”(citat slut).

Jeg har ikke forholdt mig til den konkrete sag ud over at besvare

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål 198 på

alm. del og Transport- og Bygningsudvalgets spørgsmål 188

også på alm. del.

Med hensyn til reglerne om genhusning kan jeg oplyse, at det

følger af almenlejelovens § 86, at udlejeren har pligt til at

tilbyde lejeren en erstatningsbolig, hvis ombygningen har et

sådant omfang, at lejeforholdet kan opsiges efter reglen herom i

§ 84, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at hvis boligen ikke kan bebos

under renoveringen, har lejeren ret til genhusning. Afgørelsen

træffes på grundlag af en konkret vurdering af projektets

karakter og omfang.

Side 9 af

Udlejeren og lejeren kan aftale, om erstatningsboligen skal være

permanent eller midlertidig. Kan parterne ikke blive enige,

træffer udlejeren beslutningen dog sådan, at lejeren har ret til

permanent genhusning, hvis perioden løber længere end 12

måneder.

Af kommunens redegørelse fremgår, at det i den pågældende

sag oprindeligt blev vurderet, at der ikke skulle tilbydes

erstatningsbolig til alle lejerne. Denne vurdering er undervejs

blevet revideret således, at alle lejerne nu er tilbudt

erstatningsbolig. Jeg kan tilføje, at jeg på baggrund af

kommunens redegørelse er enig i, at beboerne i denne sag efter

lovgivningen har krav på genhusning.

Kommunen, som har det primære tilsyn, kan meddele påbud

om at bringe bestemte forhold i orden og udpege en

forretningsfører til midlertidigt at overtage administrationen af

boligorganisationen – det vil sige at få en forretningsfører til at

føre de beslutninger ud i livet, som træffes af de

beboerdemokratiske organer, og i det hele taget varetage de

funktioner, som administrationen ellers varetager. Herudover

kan kommunen i særlige tilfælde udpege en forretningsfører,

f.eks. en advokat, der midlertidigt varetager de funktioner i

boligorganisationen eller i en af afdelingerne, som er tillagt

Side 10 af

boligorganisationens og afdelingens ledelse. Heri ligger, at den

udpegede forretningsfører kan overtage kompetencen til at

træffe alle de beslutninger, som ellers tages af de

beboerdemokratiske organer. De beboerdemokratiske organer

er boligorganisationens øverste myndighed,

organisationsbestyrelsen, afdelingsmødet og

afdelingsbestyrelsen.

Kommunen har desuden efter lov om byfornyelse pligt til at føre

tilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse eller ophold,

ikke er sundhedsfarlige. Kommunen har altså pligt til at

reagere, hvis der er begrundet mistanke om et sundhedsfarligt

boligforhold.

Det er altså kommunen, der fører tilsyn med de almene

boligorganisationer. Ministerens tilsynsbeføjelser er kun

tiltænkt den helt særlige situation, hvor kommunen ikke lever

op til sin tilsynsforpligtelse, og hvor der er tale om et alvorligt

tilsynssvigt, f.eks. hvor der er risiko for tab af statslige midler

eller i sager af mere generel eller principiel karakter.

Når man taler om rollefordelingen mellem boligorganisation,

kommune og minister, er det i øvrigt vigtigt at være

opmærksom på, at ministeren ikke er overordnet myndighed i

forhold til kommunen. Det er Statsforvaltningen under

Side 11 af

økonomi- og indenrigsministeren, som fører tilsyn med

kommunerne.

Det betyder, at de afgørelser, som kommunen træffer som led i

sin tilsynsvirksomhed, ikke kan indbringes for transport-,

bygge- og boligministeren. Og det betyder, at hvis en kommune

ikke er indstillet på at følge anvisninger fra Transport-, Bygge-

og Boligministeriet, må ministeriet indbringe sagen for

Statsforvaltningen.

I forhold til den konkrete sag kan jeg konstatere, at

boligorganisationen fremover genhuser alle lejere i forbindelse

med renoveringen, og at alle, hvis bolig er under renovering, er

tilbudt genhusning. Der er således rettet op på dette forhold.

Mit ministerium har derfor ikke fundet anledning til at gribe ind

i sagen – altså hverken til at reagere over for Københavns

Kommune eller til at indbringe sagen for Statsforvaltningen.