Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1728072_0001.png
Side 1 af 15
Talemanuskript til brug for samråd om ministerens
udtalelser om kvinder
Spørgsmål U
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministerens holdning og
udtalelser om, at ”kvinder er uden moral og ære”, at ”kvinder
er ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig
menneskelig civilisation”, at ”kvinder er i deres følelsers vold
og uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand”, at ”kvinder
er ude af stand til at bestyre magt med moderation”
og
”hvorfor er kvinder generelt sådan? Jeg tror, det er medfødt –
en del af deres biologi
–
for ellers ville disse karaktertræk ikke
være så udbredte hos kvinder, som de er.” (jf. bl.a.
http://www.voxliberalis.dk/jeg-anklager-kvinder/), vil
påvirke den måde, ministeren som transport-, bygnings- og
boligminister træffer beslutninger på, herunder f.eks. i
forbindelse med, at ministeren skal udnævne og udpege
diverse medlemmer til de mange bestyrelser, nævn,
kommissioner og råd under ministerets ressort. Vil ministeren
i forlængelse heraf redegøre for, hvorvidt ministeren fortryder
sine udtalelser og ønsker at trække sine udtalelser tilbage?”
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 2 af 15
Svar
Lad mig først sige et par ord om mit syn på mennesker, og
hvordan mennesker efter min mening skal møde og behandle
hinanden.
Jeg mener, at vi skal behandle hinanden som individer, uanset
at vi som mennesker også findes i grupper. Der er kvinder, der
er mænd, der er socialister, og der er liberale, der er jyder, der
er sjællændere, der er heteroseksuelle, og der er homoseksuelle
og så videre og så videre.
Og selvom man tit kan sige noget om, at mennesker i den ene
gruppe i højere grad er på den ene eller den anden måde end
mennesker i en anden gruppe, så har jeg altid ment - både i
2010 og i dag - at vi skal møde og behandle hinanden som
individer.
Tilbage i 2010 var jeg ikke politiker. Det betød, at jeg også
kunne finde på at sige noget om ting, som absolut ikke havde
med politik at gøre. Jeg var f.eks. i de år med i Smagsdommerne
på DR2, hvor jeg så på balletforestillinger, kunstinstallationer
og underlige film og bagefter havde en mening om både det ene
og det andet og det tredje. Intet af det havde med politik at gøre,
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 3 af 15
men hvis jeg var blevet kulturminister, så havde I
socialdemokrater sikkert alligevel haft en fest med det på et
samråd som det, vi afholder nu.
"For ti år siden sagde du, at ballet er kedeligt - betyder det nu, at
du vil tage støtten fra balletten?" ville kulturordfører Mogens
Jensen så nok afkræve mig svar om på et samråd.
Nu sidder jeg her, fordi nogle dygtige, unge, liberale kvinder i
2010 bestyrede en blog med navnet "Damefrokosten" og spurgte
mig, om jeg ikke ville skrive en kommentar til den offentlige
kønsdebat.
"Jo," svarede jeg, "det vil jeg da gerne."
Og mens jeg skrev, tænkte jeg, at de da også skulle have et
indlæg, som ikke bare var som at stikke en tunge ud af vinduet.
Det måtte gerne være sådan, at mit bidrag til debatten faktisk
gav Damefrokosten flere læsere. Så jeg gav den lidt ekstra gas.
Emnet valgte jeg for at levere et modspil til de mange indlæg fra
feminister om mænds dårligdomme, som også dengang
prægede kønsdebatten. Mænd er som bekendt skyld i megen
elendighed - noget af det er endda rigtigt:
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 4 af 15
Mænd har startet alle krige. Mænd er voldelige. Mænd
misbruger børn. Unge mænd kører råddent i bil. Mænd skrider
fra og svigter deres familier. Mænd er karklude, som deres
koner ikke kan holde ud og derfor bliver nødt til at skride fra.
Mænd kan ikke multitaske. Mænd dyrker netværk på
arbejdspladsen og holder dygtige kvinder nede og ude fra
chefgangene. Mænd tænker kun på sex. Mænd kan ikke forstå
og tale om følelser. Mænd er træmænd. Mænds æresbegreber
passer ikke til en moderne verden. Og "mænds skæg indeholder
flere lortebakterier end toiletter".
Det sidste er en overskrift fra medierne.
Da jeg skrev mit indlæg til Damefrokosten, tænkte jeg, at jeg
ville vende det troldspejl, som mænd så ofte udsættes for, mod
kvinder. Jeg tænkte, at jeg kunne tillade mig det, fordi jeg ikke
syntes, at det var forskelligt fra, hvad mænd udsættes for. Jeg
tænkte også, at jeg kunne gøre det, fordi jeg ikke var politiker,
og fordi mit indlæg derfor ikke ville blive forstået som om, jeg
dermed ville gøre noget politisk.
Men så gik det bagefter hverken værre eller bedre, end at jeg
blev politiker og endda også minister. Og så kunne mit nu
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 5 af 15
meget gamle indlæg pludselig bruges til at påstå, at jeg havde et
horn i siden på halvdelen af de danske vælgere. Det var en
fristelse, som var for stor til, at bl.a. Socialdemokraterne kunne
modstå den.
Det ærgrer mig rigtigt meget, for jeg er en moderne mand, som
er enormt glad for kvinder. Ikke bare kvinden i mit private liv,
men også kvinder som politikere og som kolleger og chefer på
de arbejdspladser, jeg har været på. Jeg kan huske, hvad jeg har
stemt ved de seneste fire valg i Danmark - til to folketingsvalg,
et EU-parlamentsvalg og et kommunalvalg - og jeg har stemt
personligt på kvinder hver gang.
Og jo stærkere og mere selvsikre kvinder er, desto bedre synes
jeg om dem. Men fordi jeg skrev, som jeg skrev i 2010, prøver
nogen nu at påstå, at jeg er en gammeldags mandschauvinist,
som helst ser kvinder jaget tilbage til en rolle som ydmyge og
forsagte bestyrere af kødgryder.
Intet kunne være mere forkert, og det ærgrer mig derfor rigtigt
meget, at jeg i 2010 dummede mig ved at skrive en tekst, som
giver usaglige mennesker grundlag for at påstå det om mig.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 6 af 15
* * * *
Jeg håber, at jeg hermed har gjort det klart, at mit gamle indlæg
ikke har nogen relevans for mit virke som minister.
Men spørgsmålet om udpegning af kvinder til bestyrelser,
nævn, kommissioner og råd under Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet udgør en meget reel problemstilling, som jeg
godt vil gå nærmere ind på.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at både transport- og
byggeverdenen i høj grad er mandeverdener. Kik bare rundt i
dette udvalg. Der er 20 mænd og 9 kvinder i Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget. Formanden er en mand.
Næstformanden er også en mand. Og så er sammensætningen
af udvalget oven i købet blevet lidt mere lige, efter at
boligområdet er blevet tilført udvalget.
Jeg ser meget gerne en mere ligelig repræsentation af kønnene,
også på mit område. Det er positivt for samfundet og den
enkelte, at alles talenter kommer i spil uanset køn. Og jeg tror,
der er en vigtig symbolværdi og inspirationskilde i at få flere
kompetente kvinder på synlige poster inden for
mandsdominerede områder
–
og vice versa.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 7 af 15
Den kønsmæssige skævhed, som i høj grad kendetegner
transportområdet, men også mange andre områder i
samfundet, har konsekvenser i forhold til vilkårene for
udpegning.
Det vil jeg gerne uddybe med et konkret eksempel. Det er en
aktuel indstilling fra Kommissarius for Statens
Ekspropriationer i Jylland om nye statsligt udpegede
medlemmer til ekspropriationskommissionerne.
Ekspropriationskommissionerne bliver sammensat til de
enkelte ekspropriationsforretninger på følgende måde:
Kommissarius er altid formand, og hun
–
for det er en kvinde
både i Jylland og på Øerne
–
udtager så to medlemmer fra den
statslige liste og to medlemmer fra den kommunale liste.
Medlemmerne på den statslige liste udpeges typisk efter at de
gennem deres virke som udpeget på den kommunale liste har
opnået erfaring med ekspropriationsområdet.
Kommissarius har nu indstillet fire mænd til den statslige liste,
heraf tre til genudpegning og en til nyudpegning, og skriver så
følgende til ministeriet om muligheden for at indstille kvinder
som statsligt udpegede medlemmer:
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 8 af 15
”Jeg har som kommissarius i Jylland stillet 4 personer i forslag
til Transport- og Bygningsministeren til beskikkelse som
statslige kommissionsmedlemmer for den kommende 6 års
periode. De statslige kommissionsmedlemmer udpeges af
kommissarius til deltagelse i ekspropriationsforretninger,
således at der altid er to statslige medlemmer i hver
ekspropriationskommission. Herudover består kommissionen
af to medlemmer udtaget fra kommunelisten, idet jeg dog af
habilitetsårsager aldrig udtager medlem fra den stedlige
kommune for forretningen. Kommunelisten er en oversigt over
samtlige jyske kommuner, som efter et kommunalvalg meddeler
kommissariatet, hvilke personer der kan påtage sig hvervet som
medlem af en ekspropriationskommission.
Den aktuelle kommuneliste rummer 38 personer. Heraf er 34
mænd, det vil sige at der fra kommunernes side er fire kvinder,
som kan udpeges til deltagelse i en kommission.
Kommissionsmedlemmerne udtages således, at der ved hver
enkelt kommission søges sammensat de kompetencer, der
måtte være relevante for den konkrete sag, det være sig i
landbrugsmæssig, bygningssagkyndig eller anden henseende.
Især for så vidt angår de statsligt udpegede medlemmer, som er
ganske ofte på forretning, og dermed ”bærende elementer” i
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 9 af 15
kommissionerne, er denne overvejelse relevant. De kommunale
medlemmer udpeges også til dels efter eventuelt behov for
særlige kompetencer, men ellers efter en geografisk overvejelse
og ud fra et ønske om, at der er en bred vifte af repræsentanter
fra kommunelisten. Forholdet er det, at arbejdet i
ekspropriationskommissionen kan være ganske tidkrævende for
kommissionsmedlemmerne, som forventes at deltage fra en
besigtigelsesforretning og videre til ekspropriationerne, som
–
afhængig af projektets karakter og omfang
–
kan være
langvarige og mere eller mindre komplicerede. Erfaringen viser,
at erhvervsaktive personer på kommunelisten har svært ved at
afsætte den fornødne tid, og
–
såfremt de takker ja til opgaven
–
ofte må melde fra. De kvindeligt udpegede medlemmer af
kommunelisten udpeges naturligvis af kommissarius på lige fod
med de mandlige personer på listen.
Det ligger mig som kommissarius meget på sinde, at lodsejere
kan føle sig trygge ved, at der er den fornødne viden og det
fornødne erfaringsgrundlag for, at der sker en professionel og
grundig sagsbehandling i forbindelse med ekspropriation. De
statsligt udpegede kommissionsmedlemmer udpeges efter deres
mangeårige erfaring og professionelle og personlige
kompetencer. Som formand sørger jeg for løbende videndeling
blandt kommissionsmedlemmerne. Der vil naturligt ad åre ske
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 10 af 15
en løbende udskiftning af de statsligt udpegede medlemmer, og
netop derfor er jeg meget opmærksom på mulighederne for
introduktion af de personer, som står på kommunelisten. Det til
trods, er der desværre ikke denne gang grundlag for at pege på
en kvinde, som statsligt udpeget medlem af
ekspropriationskommissionerne.”
Citat slut.
Denne redegørelse fra kommissarius i Jylland beskriver meget
godt dilemmaet ved udpegningen. Skåret ind til benet siger hun
jo, at kommunalbestyrelserne, som udgør ”fødekæden” i forhold
til udpegning af medlemmer til ekspropriationssystemet, kun
har udpeget 10 pct. kvinder, og de er alle erhvervsaktive, og har
derfor p.t. ikke tid til at være statslige medlemmer.
På denne baggrund har jeg
–
om end uden begejstring
–
tiltrådt
kommissarius’ indstilling og udpeget de fire
mænd som statslige
kommissionsmedlemmer.
Hvad angår udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til statslige
selskaber er der en tilsvarende problemstilling, men der er også
en bestemt proces og nogle regler, som jeg godt vil redegøre for.
Det er Regeringens Ansættelsesudvalg, som er et af regeringens
faste udvalg, der behandler sager om udpegninger til
bestyrelser. Sådan var det også under den tidligere regering og
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 11 af 15
under den socialdemokratiske regering og under de tidligere
borgerlige regeringer.
Udpegning af et bestyrelsesmedlem til f.eks. et aktieselskab
under mit ressort vil således skulle gennemgå regeringens fælles
procedure i Ansættelsesudvalget.
Rent praktisk foregår det på den måde, at jeg indstiller
potentielle bestyrelseskandidater til udvalget, som så tager
stilling til sagen.
Når jeg fremover skal indstille en person til en post som
bestyrelsesmedlem, vil der først skulle ses på, hvilke
kompetencer der er behov for i selskabets bestyrelse.
Kompetencerne afhænger selvfølgelig af, hvad det er for et
selskab, og den økonomiske og strategiske situation, som
selskabet befinder sig i. Men nogle kompetencer er fælles i alle
selskaber
–
en bestyrelse bør naturligvis have personer med
f.eks. erhvervsmæssige og økonomiske kompetencer på et højt
ledelsesmæssigt niveau.
I andre tilfælde kan andre kompetencer fra særlige brancher
eller funktioner også være relevante. F.eks. er det angivet i
lovgrundlaget for den selvstændige offentlige virksomhed,
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 12 af 15
Naviair, at det er hensigten, at bestyrelsen samlet skal have
generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt
indsigt i luftfartsområdet.
Ved opstilling af en profil på et nyt bestyrelsesmedlem vil det
naturligvis være relevant at se på de kompetencer, som allerede
findes i bestyrelsen, og dermed hvilke kompetencer der
mangler. På den baggrund opstilles et felt af kandidater til den
pågældende post.
Andre forhold kan også spille ind. Det vil for eksempel også
være relevant at se på, om en kandidat har den fornødne tid til
at varetage en bestyrelsespost.
Det er det grundlag, som regeringens ansættelsesudvalg
behandler sagen på. Min opgave som minister er at sikre, at
udvalget har et objektivt og sagligt grundlag at træffe sine
beslutninger på.
Hvad angår den kvindelige repræsentation i bestyrelsen skal jeg
henvise
til Finansministeriets publikation: ”Statens
ejerskabspolitik 2015”, hvor der anføres, at det fremgår af
ligestillingsloven, at bestyrelsen i et statsligt selskab bør have en
afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. Derved
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 13 af 15
forstås, at der bør stræbes efter, at hvert køn er repræsenteret
med minimum en tredjedel.
Jeg kan oplyse, at staten er eneejer i 5 af de 9 selskaber under
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Oplysninger om
bestyrelsessammensætningen i alle selskaber er offentligt
tilgængelige enten på selskabernes hjemmeside eller i
selskabernes årsrapport. Desuden har ministeriet en oversigt på
sin hjemmeside.
Overordnet set vil jeg blot nævne, at ud af 43 bestyrelsesposter,
som transport-, bygnings- og boligministeren udpeger, er der
kvinder på de 16 poster. Det svarer til en kvindelig
repræsentation på 37 pct.
Det kan selvfølgelig diskuteres, om procenten burde være
højere. Men den er i hvert fald væsentligt højere end i den
private sektor. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens redegørelse af
3. oktober 2016 til Folketinget, at andelen af kvindelige
bestyrelsesmedlemmer valgt af generalforsamlingen i de
børsnoterede selskaber pr. 15. august 2016 udgør lige knap 16
pct. Tidligere har andelen dog været endnu lavere. I 2013 var
andelen knap 10 pct.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 14 af 15
DI har udarbejdet en analyse fra januar 2017 med overskriften
”Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser”. Analysen viser,
at bestyrelserne i de store (Large Cap) selskaber tæller stadig
flere kvinder. Andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder i
selskabernes bestyrelser steg fra 10 pct. i 2008 til 19 pct. i 2013,
og i 2016 var andelen oppe på 26 pct.
DI har endvidere opgjort andelen af kvinder i virksomhedernes
øverste, daglige ledelse altså i posterne som direktør eller
vicepræsident (VP) og i posten som adm. direktør (CEO).
Undersøgelsen omfatter i alt ca. 3.000 virksomheder med over
50 ansatte. Analysen viser, at for alle virksomheder med over 50
ansatte er andelen af kvinder i CEO-poster steget fra ca. 7 pct. i
2002 til over 12 pct. i 2015. Tendensen er, at flere kvinder
kommer i CEO stillinger.
I ledelseslaget herunder er kvindernes andel af VP-poster steget
fra 14 pct. i 2002 til 21 pct. i 2015.
Tallene viser, at det går fremad med kvindernes andel, om end
det går langsomt. Selv om der er kommet flere kvinder på
direktionsgangene, er tallet jo stadig på et forholdsvis lavt
niveau.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/2-17 om ligestilling, til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 15 af 15
Det betyder, at der kan være vanskeligheder med at finde
kvinder med de rette kompetencer til bestyrelserne.
Det er nemlig ofte gennem arbejdet som medlem af direktionen
i en større privat virksomhed, at såvel mandlige som kvindelige
direktører opnår den erfaring, der senere kan være relevant for
at bestride en bestyrelsespost.
Og jeg vil endnu en gang understrege, at udgangspunktet for
valg af bestyrelsesmedlemmer til de statslige selskaber er de
ønskede kvalifikationer, som vedkommende skal besidde, og de
kompetencer der er brug for i bestyrelsen. Det samme gælder
selvfølgelig også i forhold til råd og nævn.
Tak for ordet!