Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1731651_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. marts 2017
2017-1431
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 352:
Med henvisning til svar på TRU alm. del, spørgsmål 288, anmodes ministeren
om en uddybning af besvarelsen, idet formålet med de nævnte praktikantplad-
ser i tilknytning til Femern Bælt- byggeriet er at øge mulighederne for, at Lol-
land Kommune kan etablere en bacheloruddannelse og dermed bidrage til at
styrke en kommune i udkanten. Således kunne en diplomingeniøruddannelse i
Nakskov etableres med praktikantpladser på Femern Bælt- byggeprojektet som
omdrejningspunkt, idet dette f.eks. vil kunne omfatte bygningskonstruktører,
elektro- og softwareområdet samt efter indvielsen også miljøovervågning og
inspektion af tunnelens driftssikkerhed. Ministeren bedes på den baggrund
svare på følgende spørgsmål:
– Vil ministeren sikre, at der i forbindelse med de kommende udbud af kon-
trakter vedrørende tunnelens elektriske og mekaniske installationer stilles
ubetinget krav i udbudsmaterialet om, at der til arbejdet tilknyttes prakti-
kantpladser for ingeniørstuderende på bachelor- og kandidatniveau?
Vil ministeren sikre, at der i forbindelse med det løbende vedligeholdelses-
arbejde og miljøovervågning på den kommende Femern Bælt-forbindelse
stilles ubetinget krav i udbudsmaterialet om, at der til arbejdet tilknyttes
praktikantpladser for ingeniørstuderende på bachelor- og kandidatniveau?
Svar:
I forlængelse af min besvarelse af 13. februar 2017 af spørgsmål 288 fra Folke-
tingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg kan jeg oplyse, at Femern A/S har
meddelt, at der i tillæg til kravet om ansættelse af lærlinge vil blive stillet krav
om oprettelse af praktikantpladser for ingeniørstuderende i udbuddet af kon-
trakten vedrørende tunnelens elektriske og mekaniske installationer. Udbuds-
processen afventer på nuværende tidspunkt udviklingen i den tyske godkendel-
sesproces.
Femern A/S vurderer i øjeblikket, i hvilken udstrækning det også vil være mu-
ligt at stille krav om relevante praktikantpladser for ingeniørstuderende i et
senere udbud af jernbanekontrakterne.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om praktikpladser i tilknytning til Femern Bælt byggeriet, til transport-, bygnings- og boligministeren
1731651_0002.png
Femern A/S stiller generelt krav til sine leverandører om løbende at dokumen-
tere opfyldelsen af lærlinge-/praktikantklausuler. Leverandørerne vil således
skulle udarbejde en praktikantplan, der dokumenterer, at de væsentligste for-
hold omkring gennemførelsen af lærlinge-/praktikforløbet er i overensstem-
melse med kontraktens krav, samt at leverandøren har beskæftiget det aftalte
antal lærlinge/praktikanter. Femern A/S vil kunne pålægge leverandøren en
bod, såfremt forpligtelsen til at anvende lærlinge/praktikanter ikke bliver op-
fyldt korrekt.
Det er Femern A/S’ forventning, at der også i driftsfasen for Femern Bælt-
forbindelsen vil være gode muligheder for at etablere lærlinge-/praktikant-
pladser i forbindelse med det løbende vedligeholdelsesarbejde m.v. på Femern
Bælt-forbindelsen. I det omfang dele af vedligeholdelsesarbejdet bliver udført
af eksterne leverandører, vil Femern A/S i senere udbud af vedligeholdelsesar-
bejderne stille krav om relevante lærlinge-/praktikpladser, herunder for ek-
sempelvis ingeniørstuderende.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen