TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om det nylige fælles udbud af flextrafikken fra Fynbus, Syd- og Midttrafik, til transport-, bygnings- og boligministeren og skatteministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt

22. maj 2017

J.nr. 2017 - 942

Til Folketinget

–

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 350 af 21. februar 2017 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om det nylige fælles udbud af flextrafikken fra Fynbus, Syd- og Midttrafik, til transport-, bygnings- og boligministeren og skatteministeren

Spørgsmål

I det nylige fælles udbud af flextrafikken fra Fynbus, Syd- og Midttrafik er der i nogle af

de indkomne bud tilsyneladende anvendt en konstruktion, hvor budgiver har entreret

med underleverandører (”vognmænd”), som anvender egne biler indregistreret på ”hvide

plader” og ikke på ”gule plader”. Budgiver erholder efter det oplyste

10 pct. af det beløb,

som kontrakten med trafikselskabet er vundet på. Budgiver betaler variable udgifter for

underentreprenørerne (brændstof, reparation og alm. vedligehold).

De entrerede vognmænd fratrækker herefter et beløb i kørselsgodtgørelse efter statens

takster i lighed med f.eks. handelsrejsende. Dette beløb kan med en anslået kørsel på

125.000 km årligt beløbe sig til 200.000-250.000 kr. årligt.

På den baggrund bedes ministeren:

• Redegøre for, om ordningen for anvendelse af egen bil til erhverv –

mod skattefradrag

efter statens takster

–

også kan anvendes til kørsel af flextrafik i udbud.

• Redegøre for, om der er sket en stigning i antallet af biler

- med tilladelse til at køre

flextrafik

– registreret på ”hvide plader”.

• Redegøre for, om den nedenstående konstruktion er i overensstemmelse med love og

regler for udbud og kørsel af flextrafik samt skattelovgivningen.

• Redegøre for, om der kan være tale om (ulovlig) statsstøtte til flexkørsel, når man i ne-

denstående konstruktion benytter sig af kørselsfradrag for benyttelse af privatbil til er-

hverv, i dette tilfælde flexkørsel.

Svar

Jeg vil gerne starte med at beklage det sene svar. Efter aftale med transport-, bygnings- og

boligministeren skal jeg hermed besvare den del af spørgsmålet, der vedrører skattereg-

lerne. For så vidt angår de andre aspekter af spørgsmålet, henviser jeg til transport-, byg-

nings- og boligministerens svar.

Som følge af de lovgivningsmæssige begrænsninger i skatteforvaltningsloven for at gå ind

i konkrete skattesager, er det desværre ikke er muligt at svare fyldestgørende på spørgs-

målet, hvilket jeg skal beklage overfor spørgeren. Jeg kan således ikke kommentere nær-

mere på skatteforholdene for de konkrete tilbudsgivere i det af Fynbus, Sydtrafik og

Midttrafiks afholdte udbud.

Det er ud fra de foreliggende oplysninger om konstruktionen, hvor en budgiver entrerer

med underleverandører, endvidere ikke muligt at afgøre, hvorvidt underentreprenørerne

er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. For så vidt angår konstruktionens

overensstemmelse med de gældende skatteregler, har jeg indhentet bidrag fra SKAT.

SKAT kan heller ikke udtale sig om de nævnte underleverandørers konkrete skatteforhold

men oplyser generelt, at selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for

egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål

at opnå et overskud. Et lønmodtagerforhold er derimod kendetegnet ved, at lønmodtage-

ren udfører arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Side 2 af 3

For lønmodtagere gælder det, at godtgørelse for befordringsudgifter, som arbejdsgiveren

udbetaler som følge af arbejdet, efter ligningslovens § 9, stk. 4, og § 9 B, ikke skal med-

regnes ved indkomstopgørelsen, hvis godtgørelserne ikke overstiger satser, der er fastsat

af Skatterådet.

Satserne efter ligningslovens § 9 B er fastsat med udgangspunkt i både faste og variable

udgifter for en benzindreven bil og udgør i 2017 er 3,53 kr. pr. km til og med 20.000 km

årligt og herefter 1,93 kr. pr. km.

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler kørselsgodtgørelse, kan lønmodtagere fratrække udgif-

ter til erhvervsmæssig befordring med satserne efter § 9 B, hvis de i forbindelse med kun-

deopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere

på én gang. I andre tilfælde kan lønmodtagere fratrække udgifter efter satserne i lignings-

lovens § 9 C.

Satserne efter ligningslovens § 9 C er fastsat med udgangspunkt i de variable udgifter her-

under brændstof, vedligeholdelse mv. og et skønsmæssigt kilometerafhængigt værditab.

Satserne i 2017 er 1,93 kr. pr. km. for kørsel mellem 24 og 120 km dagligt og 0,97 kr. pr.

km for kørsel dagligt herudover. Der gælder særlige regler for personer med bopæl i visse

yderkommuner og personer med lav indkomst.

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder, at der er fradrag for udgifter, som den pågæl-

dende selv har afholdt til at sikre, erhverve og vedligeholde indtægten, herunder udgifter

til befordring afholdt med dette formål. Den selvstændige kan fradrage disse udgifter en-

ten med de faktisk afholdte udgifter eller med satserne i ligningslovens § 9 B.

Afslutningsvist vil jeg for så vidt angår betaling af afgifter af de biler, der bruges til flex-

trafik, bemærke, at der skal betales fuld registreringsafgift af biler registreret til privat per-

sonbefordring, mens personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som

udelukkende anvendes hertil, er fritaget for registreringsafgift. Personbiler til erhvervs-

mæssig befordring er fritaget for den almindelige løbende afgift, mens der omvendt beta-

les dobbelt udligningsafgift for dieselbiler mv. Rutebiler omfattet af vægtafgiftsloven er

fritaget for både vægtafgift og udligningsafgift.

Side 3 af 3