MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. marts 2017
2017 - 1383
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 20. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 347:
Kan ministeren bekræfte, at der er sket efteruddannelse af DSB’s lokoførere
med hensyn til klemsikring og traktionsspærring, idet Dansk Jernbaneforbund
tilsyneladende ikke er bekendte hermed? Således har Dansk Jernbaneforbund
ikke fået tilsendt uddannelsesplaner for den pågældende efteruddannelse fra
DSB, ligesom en rundspørge blandt relevante lokoførere blandt Dansk Jernba-
neforbunds medlemmer har vist, at disse ikke har kendskab til – eller deltaget i
– efteruddannelse i klemsikring og traktionsspærring.
Svar:
Jeg har bedt DSB redegøre for, om der er sket efteruddannelse i klemsikring og
traktionsspærring. DSB oplyser følgende:
”Det er obligatorisk, at lokomotivførere efteruddannes hvert tredje år. Lokomo-
tivførere har licens til specifikke litratyper og til specifikke strækninger og un-
dervisningen i forbindelse med efteruddannelsen sker under hensyntagen til,
hvilke behov som de forskellige grupper af lokomotivførere har.
Eventuelle hændelser relateret til enkelte litratyper bliver løbende registreret i
en database, som hedder Synergi. I forbindelse med den obligatoriske efterud-
dannelse indgår evt. relevante registrerede hændelser for de litratyper, der er
relevante i forhold til de pågældende lokomotivførere.
Historisk set har formen på lokomotivføreruddannelsesområdet været, at un-
dervisning i høj grad har været personbåret med højt specialiserede undervise-
re, der har været regionalt forankret. Dette har en styrke i form af et relevant
lokalt fokus, men også svagheder såsom risiko for manglende dokumentation af
den konkrete undervisning, der er blevet gennemført udover det overordnede
oplæg til undervisning.