MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. marts 2017
2017 - 1294
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 16. februar 2017 stillet mig
og energi-, forsynings- og klimaministeren følgende spørgsmål (TRU alm. del),
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning
Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 342:
Hvad har regeringen gjort sig af overvejelser om det hensigtsmæssige i en be-
kostelig flytning af gasledninger i forbindelse med en ny jernbane over Vestfyn,
set i lyset af målsætningen om at udfase de fossile brændstoffer inden 2050? Er
der lavet samfundsøkonomiske beregninger på det, eller vil ministeren foranle-
dige dette?
Svar:
Regeringen er ikke en del af aftalen om Togfonden, herunder ny bane over
Vestfyn. Derfor har regeringen som udgangspunkt heller ikke gjort sig overve-
jelser om Vestfyns-projektet. Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet,
der oplyser følgende:
”Hvis det besluttes at etablere en ny jernbane over Vestfyn som beskrevet i
Forslag Nord i VVM-undersøgelsen, vil det være nødvendigt at flytte den nu-
værende naturgastransmissionsledning over en længere strækning. Dette vil
være nødvendigt, da der ikke er planer om at udfase gasledningen.
Jernbaneprojektets forventede andel af omkostninger til flytning af naturgas-
ledningen indgår i de samfundsøkonomiske beregninger for etablering af en
ny jernbane. Omkostningen til flytningen af naturgasledningen behandles på
linje med øvrige anlægsomkostninger i projektet, og kalkulationsrenten er
ifølge ministeriets samfundsøkonomiske manual 4 % de første 35 år og 3 % i
de sidste 15 år, hvorved den samlede beregningsperiode bliver på 50 år.
Netop omkostningen til flytning af naturgasledningen er den væsentligste
årsag til, at Forslag Nord opnår en lavere samfundsøkonomiske forrentning
end Forslag Syd, da flytningen medfører en højere anlægsomkostning.”